Forbedring af sundhedsligheden i Europa
Prioriteter for EU's politiske landskab 2024-2029
EuroHealthNet lancerer sine prioriteter for Den Europæiske Union (EU) for at forbedre lighed og velvære på sundhedsområdet i Europa inden 2030 gennem handling på sundhedsdeterminanter – underliggende forhold, hvor mennesker bliver født, vokser op, lever, lærer og arbejder og ældes.
De foreslåede prioriteter viderefører målene i EU-traktaterne at fremme fred og europæiske værdier, nemlig menneskelig værdighed, frihed, lighed og solidaritet, og dets folks velfærd (art. 3 i traktaten om EU's funktionsmåde (TEUF). EU's mål om at beskytte sundheden på tværs af alle EU-politikker (Art. 168 i TEUF) giver EU og dets medlemsstater det juridiske grundlag for at fremskynde politiske tiltag for lighed i sundhed, især på områder, der traditionelt anses for at være "uden for sundhedspolitiske kompetencer", såsom beskæftigelse, uddannelse, miljø, landbrug, handel eller økonomi.
"EuroHealthNets mål er at mindske uligheder på sundhedsområdet i Europa. Der er stadig en forskel på 9 år i forventet levealder mellem landene i EU, og forskellen i forventet sund levealder er endnu større – op til 18 år. Uligheder fører til social uro og mangel af tillid til institutioner. De er primært et resultat af vores politiske handlinger, og hvordan vi former vores samfund. Reduktion af uligheder bør derfor være en nøgleprioritet for EU."
Oversigt over EuroHealthNets prioriteter post-2024
- EuroHealthNets overordnede vision er at opnå en Velvære økonomi i EU, hvilket gavner mennesker og planeter og sikrer fred, menneskelig værdighed, lige muligheder og retfærdighed.
- De europæiske institutioner bør styrke og opretholde EU's sociale målsætninger og handle ud fra Europæisk søjle for Sociale Rettigheder (EPSR) som et værktøj til at opnå lighed i sundhed og en velværeøkonomi.
- Den Europæiske Sundhedsunion bør udvides til at omfatte andre sundhedsprioriteter.
1. EuroHealthNets overordnede vision er at opnå en Velvære økonomi i EU, hvilket gavner mennesker og planeter og sikrer fred, menneskelig værdighed, lige muligheder og retfærdighed.
2. De europæiske institutioner bør styrke og opretholde EU's sociale målsætninger og handle ud fra Europæisk søjle for Sociale Rettigheder (EPSR) som et værktøj til at opnå lighed i sundhed og en velværeøkonomi.
3. Den Europæiske Sundhedsunion bør udvides til at omfatte andre sundhedsprioriteter.
I. EuroHealthNets overordnede vision er at opnå en Velvære økonomi i EU, hvilket gavner mennesker og planeter og sikrer fred, menneskelig værdighed, lige muligheder og retfærdighed.
Europa står over for flere, overlappende, eskalerende kriser og væbnede konflikter, drevet af sociale, politiske, økologiske og økonomiske pres. Disse kriser får forebyggelige sundhedsuligheder til at stige mellem og inden for europæiske lande.
Silo-, reaktionære og adskilte reaktioner kan ikke overvinde disse komplekse udfordringer; de kræver en fælles, overordnet og visionær respons. Denne reaktion skal være tværgående på tværs af alle regeringsaktører på EU- og europæisk plan såvel som på tværs af sektorer, og den skal være baseret på at engagere hele samfundet.
A Velvære økonomi er en alternativ økonomisk model, som drejer sig om at investere i alle mennesker, reducere uligheder og bringe produktion og forbrug på linje med planetariske grænser. Det handler om at sikre, at vores økonomier er omorienteret, så de bedre kan leve op til målene for bæredygtig udvikling og gå ud over, at værdsætte ikke blot økonomisk, men også menneskelig, social, naturlig og kulturel kapital.
Alle aktører har en rolle at spille i at understøtte denne nyorientering. EU-institutioner, medlemsstaternes myndigheder, civilsamfundet, samfund og borgere, sociale virksomheder, virksomheder og virksomheder: alle skal gøres opmærksomme på, opmuntres og sætte i stand til at bidrage til denne vision. Robuste og gennemsigtige EU-styringsstrukturer, der understøtter fredelig sameksistens og opfylder grundlæggende menneskelige behov er nøglen, ligesom det at styrke mennesker og give dem en stemme og en platform.
For at sikre opmærksomhed på højt niveau og koordinering af indsatsen på tværs af hele Europa-Kommissionen anbefaler EuroHealthNet, at en ny Kommissionens næstformand for en velfærdsøkonomi udnævnes, foruden kommissæren for sundhed og fødevarer.
EuroHealthNet foreslår også at bruge og europæiske semester som et centralt styreinstrument til at implementere visionen om velværeøkonomi, styret af en opgraderet Social resultattavle Indeholder ekstra sociale, miljømæssige og velfærdsindikatorer og en Wellbeing Alarmmekanisme til politisk handling.
II. Europæiske institutioner bør styrke og opretholde EU's sociale mål og handle på den europæiske søjle for sociale rettigheder (EPSR) som et værktøj til at opnå lighed i sundhed og en velfærdsøkonomi
europæisk Søjle for sociale rettigheder, som opstiller væsentlige principper for at opbygge et mere retfærdigt Europa, bør betragtes som et "Søjle for Sundhedslighed”. Alle 20 principper og rettigheder udgør væsentlige forudsætninger for at sikre, at alle opnår deres fulde potentiale for sundhed og velvære. Kvalitet og tilstrækkeligt betalt arbejde, social beskyttelse og offentlige ydelser skal garanteres for alle grupper i samfundet, især dem, der står over for dårligt stillede.
Der skal tages konkrete tiltag for at realisere Princip 16 om retfærdig og økonomisk overkommelig adgang til rettidige (forebyggende) sundhedstjenester af god kvalitet i og mellem medlemsstaterne.
En tilgang til en velværeøkonomi tilbyder en bredere komplementær ramme for implementering af EPSR-handlingsplanen inden 2030, styret af en EU-dækkende strategi for bekæmpelse af fattigdom.
Over for en usikker fremtid skal vi fremme konvergens, solidaritet, tillid og modstandskraft i hele Europa. Demografiske forandringer og de digitale og grønne omstillinger kræver stærk og visionær styring og tilpasningsdygtige offentlige tjenester for at sikre, at alle befolkninger kommer til gavn.
Det skal vi især sikre den næste generation nyder godt af væsentlige sociale rettigheder så det kan udvikle sig under forhold, der fremmer deres sundhed og velvære og opbygger væsentlige færdigheder til at arve en verden i hastig forandring. Politiske tiltag til at sikre børn og unges trivsel på tværs af alle grupper skal derfor prioriteres.
III. Den Europæiske Sundhedsunion bør udvides til at omfatte andre sundhedsprioriteter
European Health Union (EHU) er en velkommen ramme til at samle sundhedspolitiske tiltag, men den bør gøres mere holistisk, inkorporerende sundhedslighed som en nøgleindikator af EU's fremskridt.
Et stærkere fokus på byrden af ikke-overførbare sygdomme og uligheder i deres fordelingsmæssige virkning bør medtages. EHU bør også koordinere en mere strategisk tilgang til mental sundhed på tværs af alle EU-politikker.
EU bør gøre større brug af samfunds- og adfærdsvidenskab, som f.eks Adfærds- og kulturel indsigt anbefalet af Verdenssundhedsorganisationens regionale kontor for Europa til at informere om politikudformning og praksis.
Fremstødet for universel sundhedsdækning bør udvides til at omfatte nye digitale udfordringer og muligheder.
Modigere handling på kommercielle sundhedsdeterminanter kan reducere magtubalancer, skabe mere lige vilkår for virksomheder, sætte betingelser for vækst og begrænse spredningen af usunde og ubæredygtige produkter og industrier.
Vi har brug for, at EU fremskynder gennemførelsen af forpligtelser i forebyggelsessøjlen i den europæiske plan for at slå kræft, især lovgivningsakter vedrørende alkohol, rygning og ernæring, som i øjeblikket er forsinket på grund af forskellige egeninteresser.
klima krise er blandt de mest presserende udfordringer, vi står over for i dag. Dens indvirkning på planetarisk sundhed bringer vores egen sundhed og vores sundhedssystemers modstandsdygtighed i fare. Denne påvirkning er ulige fordelt og mærkes. Mens vi alle er berørt, er mennesker i mere sårbare situationer særligt udsatte, både på grund af konsekvenserne af klimaændringer og konsekvenserne af at blive efterladt af løsninger til at tilpasse sig og afbøde dem.
EU-institutionerne skal støtte medlemsstaterne i at udvikle sundhedsfremmende leve- og arbejdsmiljøer. Dette område vil kræve betydelige finansielle investeringer, som kan udløse co-fordele for ligestilling på sundhedsområdet, såsom nye beskæftigelsesmuligheder og tværsektorielle partnerskaber.
Andet sundhedsmæssige fordele skal udforskes og udnyttes. EU-institutionerne bør vejlede og tilskynde medlemsstaterne til at prioritere grønnere sundhedssektoren.
Vores madmiljøer er også blevet mere og mere usunde, især i mere udsatte områder. Tendenser med overvægt og fedme er stigende, også blandt børn. At opnå bæredygtige og sunde fødevaresystemer er en nøgleprioritet for lighed i sundhed.
EuroHealthNet opfordrer indtrængende EU-institutionerne til at føre an i at skabe og juridisk beskytte sundere og mere bæredygtige fødevaremiljøer, herunder på globalt plan, og skabe værdi for mennesker og planeten.
For at få dette til at ske, opfordrer EuroHealthNet til ny EU-kommissær for sundhed og fødevarer til at modtage en udvidet portefølje om fødevarer; en, der omfatter aspekter som sund ernæring, madmiljøer og regulering af markedsføring og reklame for usunde fødevarer til børn.
Med valg til Europa-Parlamentet i juni 2024 - og med kun 6 år tilbage til at nå FN's 2030-mål for bæredygtig udvikling - har EuroHealthNet præsenteret sine politiske prioriteter for 2024-2029 for EU. EuroHealthNet opfordrer EU-institutionerne til at tilpasse sine politiske mål og indsats under banneret af en velfærdsøkonomi for at sikre vedvarende sundhed og velvære for mennesker og planeter og at forbedre social lighed i sundhed for alle mennesker, der bor i Europa.