74. session i WHO's regionale komité for Europa
74. session i WHO's regionale komité for Europa finder sted den 29.-31. oktober 2024. Sundhedsministre og delegerede på højt niveau fra de 53 medlemsstater i WHO's europæiske region samt repræsentanter for partnerorganisationer og civilsamfundet mødes i København, Danmark, for at diskutere aktuelle sundhedsspørgsmål og sætte retningen for fremtidige aktiviteter.
Som en anerkendt ikke-statslig aktør indsendte EuroHealthNet to udtalelser til WHO's regionale udvalgsmøde.
EuroHealthNet Statement on Framework for robuste og bæredygtige sundhedssystemer i WHO
Europæisk region 2025-2030
Kære formand, regionaldirektør, ministre, repræsentanter og delegerede fra WHO's europæiske regions medlemsstater, EuroHealthNet glæder sig over denne mulighed for at reflektere over "Rammen for modstandsdygtige og bæredygtige sundhedssystemer i WHO's europæiske region 2025-2030" og anbefale måder at støtte dens gennemførelse. Den foreslåede ramme indeholder otte prioriterede indsatsområder, som faktisk ville være transformerende, hvis de blev gennemført fuldt ud. For at understøtte implementeringen vil vi gerne tilbyde følgende fire anbefalinger:
- Retfærdighed i alle handlinger: Det stærke fokus i rammerne på retfærdighed og at efterlade ingen er prisværdigt. Vi vil gerne opfordre til, at denne "equity linse" anvendes systematisk på tværs af alle
indsatsområder. Mens prioriteret indsatsområde 4 f.eks. inkluderer retfærdighed i sin titel, kunne der lægges mere vægt på handlinger, der mindsker risikoen for at efterlade mennesker under den digitale overgang. - Tværsektorielt samarbejde: Vi glæder os over integrationen af tværsektorielt samarbejde på tværs af rammerne, hvilket er essentielt for at understøtte transformationen til personcentrerede plejemodeller. Specifikt inden for prioriteringsområde 5 opfordrer vi medlemsstaterne til også at indsamle, analysere og bruge data fra på tværs af sektorer til effektivt at måle virkningerne af sundhedsdeterminanter. Vi vil anbefale udviklingen af et bredt, omfattende sundhedsovervågningssystem på tværs af alle sektorer.
- Investering i sundhed: Rammen anerkender bedre udgifter til sundhedssystemet som en investering, ikke en omkostning. Dette stemmer overens med visionen for en velværeøkonomi, der fremmer social, økonomisk og økologisk retfærdighed inden for planetariske grænser. Ved at reducere pleje af lav værdi, bedre koordinering for at håndtere årsager til dårligt helbred og grønnere sundhedstjenester kan vi forbedre sundhedssystemernes modstandsdygtighed og bæredygtighed.
- Sociale innovationer: Sundhedsfremme er afgørende for succesen med disse prioriteter, da sundhedsfremmende systemer i sagens natur er modstandsdygtige. Mens sundhedsfremme og lokalsamfundsbaserede indsatser nævnes i tre af de otte prioriterede områder, kan de være centrale for alle områder. Vi foreslår især at henvise til lovende sociale innovationer, såsom social ordination, inden for de to første prioriterede indsatsområder. Disse nye modeller tilbyder et stort potentiale for at øge effektiviteten og modstandsdygtigheden af sundhedssystemer.
Endelig bemærker vi til implementering, at der kræves to væsentlige trin: 1) uddannelse af sundheds- og omsorgsarbejdere med færdigheder, der passer til et udviklende, men understøttende, landskab, og 2) sikring af sundhed og velvære forbliver en prioritet i politik og beslutningstagning.
Fremtiden for sundhedssystemer kræver modigt lederskab, innovativ tænkning og en forpligtelse til transformation. Det er afgørende at uddanne fagfolk til at lede og arbejde på tværs af sektorer og samtidig skabe betingelser for at understøtte deres eget velbefindende. Udvikling af trænings- og styringsværktøjer, der prioriterer retfærdighed, gennemsigtighed og samarbejde, vil skabe robuste systemer, der er i stand til at møde udfordringer og opbygge sundere samfund.
Mens sundhed er faldet ned på listen over prioriteter for globale politiske beslutningstagere, er sundhed grundlaget for, at vores økonomier og samfund trives. Vi håber, at medlemsstaterne vil omfavne de prioriterede handlinger i rammen og sætte politisk vilje og lederskab bag dens gennemførelse.
EuroHealthNet er forpligtet til at bidrage til denne mission ved at dele vores ekspertise inden for sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og folkesundhedspolitik for at hjælpe med at skabe systemer, der er bæredygtige, modstandsdygtige og beskytter deres befolkninger.
Tak.
København, 31. oktober 2024
EuroHealthNet-erklæring om sundhedsberedskab, indsats og modstandsdygtighed i WHO's europæiske region 2024-2029
Kære formand, regionaldirektør, ærede ministre, repræsentanter og fremtrædende delegerede fra WHO's europæiske regions medlemsstater,
EuroHealthNet og vores medunderskrivere glæder sig over muligheden for endnu en gang at kommentere på handlingsplanen Preparedness 2.0.
Handlingsplanen er baseret på principper som retfærdighed, samfundscentrering, god regeringsførelse og One Health-tilgangen, hvilket afspejler erfaringerne fra COVID-19-pandemien. Den er opdelt i fem strategiske områder og suppleret med en implementeringsstøttevejledning. Som afspejlet i vejledningen skal planen ledsages af bredere foranstaltninger for at understøtte en effektiv reaktion på krisen. Vi tilbyder følgende fire anbefalinger for at hjælpe med at implementere Preparedness 2.0:
- Større fokus på sundhedsfremme: Strategisk område 2: Fællesskabets modstandskraft og beskyttelse har til formål at gøre samfundsbeskyttelse til det endelige mål for beredskab og indsats. Fokus på "dobbeltsporede" og "hele myndigheders" svar er opmuntrende. Men for at disse reaktioner skal være effektive under kriser, skal de allerede fungere godt i den daglige drift. Vi opfordrer til at tilpasse handlinger til rammen for modstandsdygtige og bæredygtige sundhedssystemer i WHO's europæiske region (EUR/RC74/9) for at skabe sundhedsfremmende systemer, der beskytter befolkningens sundhed før og under kriser. Sådanne systemer er effektive "modforanstaltninger", da de opbygger tillid og forbedrer modstandskraften.
- Tværsektoriel styring for at adressere sundhedsdeterminanter: in Strategiområde 5: Beredskabskoordinering, vi går ind for styringsstrukturer, som klart definerer samfunds roller i en nødberedskab. Vi bemærker også, at effektiv nødkoordinering bør inkorporere de bredere sundhedsdeterminanter, herunder uddannelse, jobsikkerhed, fødevare- og ernæringssikkerhed og adgang til naturen. En tværsektoriel tilgang bør være kernen i nødkoordineringen for at tage fat på alle faktorer, der påvirker menneskers velbefindende. Denne tilgang vil afbøde krisers uforholdsmæssige konsekvenser for sårbare samfund.
- Skalerbar mental sundhed: Strategisk område 3: sikker og skalerbar pleje understreger tilpasningsdygtige sundhedssystemer til nødsituationer, men overser behovet for at skalere mentale sundhedstjenester, ofte udelukket fra nationale sundhedssystemer. Idet vi anerkender nødsituationers følelsesmæssige og psykologiske belastning, anbefaler vi en dobbeltsporet tilgang til mental sundhed, med øget kapacitet til at imødekomme både lokalsamfundets og sundhedspersonalets behov i krisetider. At engagere lokalbefolkningen i at skabe mentale sundhedsinterventioner og behandle disse tjenester som væsentlige "modforanstaltninger" vil sikre konsekvent støtte fra lokalsamfundet.
- Yderligere overvejelser om klimatilpasningsforanstaltninger: På tværs af alle strategiske områder skal vi gøre mere end blot miljøovervågning. Med udgangspunkt i eksisterende WHO-materialer, såsom Guidance for Climate Resilient and Environmentally Sustainable Health Care Facilities, opfordrer vi til et stærkere fokus på modstandsdygtighed over for klimakrise i handlingsplanen. Gennem tværsektorielt samarbejde, implementering af tilpasningstiltag til klimakrisen, varme-sundhedshandlingsplaner og oversvømmelsesbestandige infrastrukturer kan vi bedre beskytte sårbare befolkninger og øge ligheden.
Afslutningsvis støtter medunderskriverne af denne erklæring handlingsplanen og ser frem til at støtte dens implementering og styrke aspekterne af sundhedsfremme, tværsektoriel styring, mental sundhed og klimatilpasning.
København, 31. oktober 2024
Underskrivere:
- EuroHealthNet
- European Federation of Nurses Associations (EFN)
- European Forum on Primary Care (EFPC)
- European Heart Network (EHN)
- European Public Health Alliance (EPHA)
- European Public Health Association (EUPHA)
- International Diabetes Federation European Region (IDF Europe)
- International Federation of Medical Students' Associations (IFMSA)
Læs vores udtalelser til de tidligere regionsudvalgsmøder link..