EuroHealthNet hilser EU's forstærkede foranstaltninger til at forbedre grundlæggende tjenester til børn velkommen gennem børnegarantien. Behovet for dette er stærkere end nogensinde. En fjerdedel af børnene i EU bliver født og vokser op med risiko for fattigdom og social udstødelse, hvilket har store konsekvenser for disse børns livsforløb og deres evne til at bidrage til samfundet. De negative sekundære virkninger af COVID-19 påvirker børn og familier, der allerede er sårbare, mest.

Specifikt, men ikke udtømmende, vil vi gerne foreslå, at en foreslået rådshenstilling om en EU-børnegaranti behandler følgende spørgsmål:

  • Forbedre forbindelserne mellem Rådets henstilling fra 2013 om investering i børn (videre politiske rammer) og det nuværende forslag til EU-børnegaranti.
  • Sikre, at anbefalingerne i statusrapporten om implementering af 2017-anbefalingen for investering i børn bliver implementeret. Disse krævede f.eks. behovet for at fokusere på børn og familier med høj risiko, som kan være meget svære at nå, og for en mere omfattende, multidimensionel og koordineret tilgang til investering i børn.
  • De fleste EU-lande laver sundhedsydelser til børn gratis, men definitionen af ​​"gratis" adskiller sig meget med f.eks. forudbetalinger, der udgør en reel barriere for gratis pleje. Selvom udækkede medicinske og tandlægebehov blandt børn er relativt lave, afspejler de nuværende tilgange til at identificere dette muligvis ikke et reelt behov, og regionale og indkomstrelaterede forskelle er betydelige. Fattige børn i Belgien har 5 gange større sandsynlighed for ikke at få adgang til tandpleje, de har brug for, end deres rigere jævnaldrende. Adgang til mental sundhedspleje for børn i mange EU-lande er også suboptimal.
  • Ligesom andre medicinske indgreb er adgangen til sundhedsfremmende og forebyggende foranstaltninger som børnevaccination og immunisering underlagt en social gradient. Et nyligt fald i mæslingevaccinationsraten i rige økonomier er højst sandsynligt fundet blandt sårbare familier, da faktorer som indkomst, mødres uddannelse, bopæl, barnets køn og fattigdom er alle forbundet med adgang til vaccinationsniveauer dækning (UNICEF-data). De længere nede i den socioøkonomiske gradient kan også være mindre tilbøjelige til at få adgang til mentale sundhedstjenester eller positive forældreprogrammer, som undersøgelser har identificeret som effektive til at reducere uligheder i barndommen (DRIVERS-projektet).
  • At anlægge en multidimensionel, koordineret tilgang til investering i børn betyder også at sikre, at børn, der står over for sårbarhed, kan leve, lære og lege i miljøer, der fremmer deres sundhed. Det betyder, at de kan indånde ren luft (indendørs, udendørs), har adgang til grønne og sikre offentlige rum, der understøtter fysisk og mental sundhed, og at disse miljøer ikke er fedme.
  • Omkostninger kan være en nøglefaktor, der hæmmer familier med lav indkomst i at nyde sunde kostvaner. Skattemæssige foranstaltninger såvel som målrettede indgreb er nødvendige for at sikre, at familier har adgang til fødevarer, der fremmer snarere end underminerer sundheden. Uddannelsesmiljøer bør også involveres i at sikre dette, såvel som andre tilgange til at forbedre sundheden og trivslen for børn i nød, da sundhed og uddannelsesniveau er uløseligt forbundet. En sådan støtte skal ydes på ikke-stigmatiserende måder.
  • Bestræbelser på at afhjælpe huller i uddannelsesniveauet skal også fokusere på den digitale kløft. Pandemien har tydeligt afspejlet den ulige adgang til enheder og færdigheder.
  • Endelig er der et reelt behov for at forbedre og harmonisere indsamlingen af ​​opdelte data om børns sundhed, trivsel og social inklusion for at hjælpe med at overvåge, sammenligne og vurdere fremskridt hen imod at reducere børns sundhedsuligheder, børnefattigdom og sårbarhed. EU-stater bør også identificere og lære af de mest effektive, evidensbaserede tilgange i hele EU for at anvende ressourcerne bedre.

Vores svar supplerer vores input til et fælles svar af EU-alliancen for investering i børn.