England kommer ikke forbi kvartfinalerne i EM 2016
England ville blive slået ud i kvartfinalerne i EM 2016, hvis turneringen var baseret på, hvor sunde hver enkelt nation er. Baseret på sundhedsstatistikker ville Schweiz for første gang i konkurrencens historie gå af som europamestre og slå Island knebent på straffespark i finalen.
Durham Universitys analyse1 af forskelle i forventet levealder for mænd i de 24 lande, der deltager i den kommende fodboldturnering, viser enorme sundhedsmæssige skel på tværs af Europa og fremhæver sammenhængen mellem hvor du bor og hvor længe lever du.
EM i sundhed er en tilgængelig måde at kaste lys over disse markante forskelle. Det scorer hver nations fodboldhold baseret på landets mandlige levealder ved fødslen for 20132. Ud fra disse scoringer afgøres vinderne og taberne i hver gruppe samt resultaterne af kampene i knock-out stadierne.
England, med en mandlig levetid på 79 år, ville vinde deres gruppe ved at slå Rusland (63 år), Slovakiet (72 år) og Wales (78 år). England ville derefter slå Tjekkiet (75 år) i ottendedelsfinalen, men ville tabe til Island (16 år) i kvartfinalen. Ligeledes ville Wales og Nordirland, med en mandlig levetid på 81 år hver, blive slået af Østrig og Frankrig (78 år hver) i runden af 79 knockout-etaper. Schweiz og Island, begge med en mandlig levealder på 16 år, mødes i finalen, hvor Schweiz vinder på straffe, fordi kvindens forventede levealder er 81 år i forhold til 85 år i Island.
Det europæiske sundhedsmesterskab afslører også en klar øst-vest kløft med dårligere sundhed i landene i Østeuropa sammenlignet med dem i Vesten. I værtslandet Frankrig (næsten i gruppe A) forventes det f.eks. at babydrenge bliver op til 79 år, mens det i Ukraine, som slutter nederst i gruppe C, kun er 66 og i Rusland (nederst i gruppe B) er det kun 63 år. Spanien og Italien klarer sig også godt med mænd, der forventes at leve op til 80 i disse lande.
Men hvad forklarer disse forskelle i sundhed på tværs af europæiske lande? Hvorfor klarer nogle lande sig så meget bedre i sundhedsmæssig henseende end andre? Geografisk forskning tyder på, at svaret er todelt: steders sundhed bestemmes af befolkningssammensætningen (der bor her) og den miljømæssige kontekst (hvor du bor).
Hvem bor her? Den demografiske, sundhedsmæssige adfærd og socioøkonomiske profil af mennesker på et sted påvirker dets sundhedsresultater. Generelt forringes helbredet med alderen3, kvinder lever længere end mænd4, og sundhedsstatus varierer også efter etnicitet5. Niveauer af rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og stoffer6 – alle påvirker befolkningens sundhed væsentligt. Den socioøkonomiske status for mennesker, der bor i et land har også betydning, da personer med højere erhvervsstatus (f.eks. fagfolk som lærere eller advokater) har bedre helbredsresultater7 end ikke-professionelle arbejdere (f.eks. manuelle arbejdere). Så forskelle i karakteristika for mennesker i de europæiske lande vil bidrage til disse landeniveauforskelle i forventet levetid.
Forskning viser dog også, at det betyder noget, hvor du bor. Det økonomiske miljø8 i et land, såsom fattigdomsrater, arbejdsløshedsprocenter eller lønniveauer, kan påvirke sundheden. Lande med lavere fattigdomsrater, for eksempel Schweiz eller Island, klarer sig bedre end lande med højere fattigdomsrater9 såsom England. Det sociale miljø10, herunder de tjenester, der tilbydes i et land for at støtte mennesker i deres daglige liv, såsom børnepasning eller sundhedspleje og velfærd, kan også påvirke befolkningens sundhed. Det fysiske miljø er også vigtig determinant med forskning, der tyder på, at nærhed til affaldsanlæg11 og brownfield eller forurenet jord12, samt niveauer af luftforurening13 kan påvirke helbredet negativt. Så lande med dårligere økonomiske, sociale eller fysiske miljøer vil have dårligere sundhedsresultater.
Disse forbindelser mellem sundhed og sted udforskes yderligere i professor Clare Bambras kommende bog Sundhedsforskelle: hvor du bor kan dræbe dig. Reduktion af sundhedsuligheder mellem og inden for landene i Europa er også i fokus for HiNEWS15, et internationalt projekt ledet af Institut for Geografi ved Durham University16.. Det er finansieret af New Opportunities for Research Funding Agency Co-operation in Europe (NORFACE)17), som er et partnerskab mellem europæiske forskningsråd, herunder Det Økonomiske og Sociale Forskningsråd (ESRC18).
HiNews-projektet og Durham Universitys Center for Health and Inequalities Research er partnere i EuroHealthNets Center for Innovation, Forskning og Implementering for Sundhed og Velvære (CIRI). EuroHealthNet vil videreføre de videnskabelige beviser, der er udviklet og opnået i HiNews-projektet, ved at udbrede og inkorporere det i sin fortalervirksomhed for politikker, der fremmer sundhed, lighed og velvære i Europa.
EM i sundhed
P (spillet) antal af spillet
W (Won) antal vundne kampe
D (uafgjort) antal udtrukne kampe
L (tabt) antal tabte kampe
F (For) "mål" scoret - positiv forskel i forventet levetid sammenlignet med modstandere
Et (mod) "mål" indrømmet - negativ forskel i forventet levetid sammenlignet med modstandere
GD (Goal Difference) Forskel mellem F og A
Pts (point) 3 point pr. sejr, 1 pr. uafgjort, 0 for et tab
2 https://data.oecd.org/healthstat/life-expectancy-at-birth.htm
3 https://www.gov.uk/government/publications/disability-facts-and-figures/disability-facts-and-figures
4 https://data.oecd.org/healthstat/life-expectancy-at-birth.htm
5 Parlamentariske Kontor for Videnskab og Teknologi (2007) "Postnote - Etnicitet og sundhed", tilgængelig på http://www.parliament.uk/documents/post/postpn276.pdf
6 http://www.nhs.uk/livewell/Pages/Livewellhub.aspx
7 "Fair Societies, Healthy Lives - The Marmot Review"-rapport (2010) tilgængelig på https://www.instituteofhealthequity.org/Content/FileManager/pdf/fairsocietyhealthylives.pdf
8 Macintyre, Sally, Ellaway, Anne og Cummins, Steven (2002) Placer effekter på sundhed: hvordan kan vi konceptualisere, operationalisere og måle dem?, i Social Science & Medicine; Bind 1, hæfte 55, s. 125-139, tilgængelig på http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0277953601002143
9 https://data.oecd.org/inequality/poverty-rate.htm
10 Macintyre, Sally, Ellaway, Anne og Cummins, Steven (2002) Placer effekter på sundhed: hvordan kan vi konceptualisere, operationalisere og måle dem?, i Social Science & Medicine; Bind 1, hæfte 55, s. 125-139, tilgængelig på http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0277953601002143
11 Martuzzi, Marco, Mitis, Francesco og Forastiere, Francesco (2010) "Uligheder, uligheder, miljøretfærdighed i affaldshåndtering og sundhed", i European Journal of Public Health, vol. 20, nr. 1, s. 21-26, tilgængelig på http://eurpub.oxfordjournals.org/content/20/1/21
12 Bambra, Clare, Clairns, Joanne Marie, Kasim, Adetayo, Smith, Joe, Robertson, Steve, Copeland, Alison og Johnson, Karen (2015) 'This divided land: En undersøgelse af regionale uligheder i eksponering for brownfield-jord og sammenhængen med morbidity and mortality in England', i Health and Place, bind 34, s. 257-269, tilgængelig på http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1353829215000763
13 Walton, Heather (2002) 'Kvantificering af virkningerne af luftforurening i Storbritannien til revideret PM10 objektiv analyse', i AEA Technology plc, 27 s., tilgængelig på https://kclpure.kcl.ac.uk/portal/en/publications/quantification-of-the-health-effects-of-air-pollution-in-the-uk-for-revised-pm10-objective-analysis(1b083f60-baac-4ddd-9106-7991bc38b2c9).html
14 http://policypress.co.uk/health-divides