Den 14. juni 2021 tog EU-medlemsstaterne en historisk beslutning af vedtager enstemmigt Rådets henstilling om oprettelse af den europæiske børnegaranti. Ved at opfordre EU's medlemsstater til at garantere adgang til grundlæggende rettigheder og tjenester for børn i nød, repræsenterer denne ambitiøse og innovative ramme et skelsættende skridt fremad i beskyttelsen af ​​rettighederne for børn, der vokser op i fattigdom og social udstødelse i EU. Desuden viser godkendelsen med enstemmighed alle 27 medlemsstaters forpligtelse til at tackle børnefattigdom i EU.

Selv før pandemien var forbi 18 millioner børn i EU voksede op i fattigdom eller social udstødelse. Selvom officielle Eurostat-data for 2020 endnu ikke er frigivet for alle medlemsstater, har de negative konsekvenser af COVID-19-krisen for børn i sårbare situationer og deres familier allerede været tydelige i flere lande. Derfor er der et presserende behov for en ambitiøs og omfattende ramme for at beskytte børn i nød og sikre lige adgang til nøgletjenester.

Af denne grund, efter mange års forhandlinger, evidensbaseret fortalervirksomhed og hårdt arbejde, har EU Alliance for Investing in Children (Alliance) hilste vedtagelsen af ​​børnegarantien positivt velkommen. Især EU-alliancen var glad for at bemærke, at de fleste af dens anmodninger fremsat i de sidste år blev inkluderet i den endelige tekst til henstillingen.

Det er nu op til hver enkelt medlemsstat at udpege en national børnegarantikoordinator og udforme en ambitiøs national børnegarantihandlingsplan, der vil tage en omfattende tilgang til håndtering af børnefattigdom og social udstødelse. De nationale planer forventes at blive forelagt Europa-Kommissionen pr Marts 2022 og bør skitsere, hvordan hver medlemsstat vil implementere børnegarantien indtil 2030.

Med denne erklæring giver EU-alliancen centrale anbefalinger til nationale myndigheder om udarbejdelse af børnegarantiens nationale handlingsplaner for at sikre udformningen af ​​ambitiøse og omfattende planer under hensyntagen til de specifikke udfordringer i hver medlemsstat og i meningsfuld høring af relevante nationale interessenter. .

EU-alliancen opfordrer EU-medlemsstaterne til at:

  1. Sikre, at børnegarantiens nationale handlingsplaner er rettet mod alle børn i nød, og at intet barn efterlades

En af de første tiltag, som medlemsstaterne bliver nødt til at gennemføre, er at identificere børn i nød at de tiltag, der indgår i Børnegarantiens nationale handlingsplaner, vil være målrettet. Børnegarantianbefalingen siger, at børn i nød er individer under 18 år som er i risiko for fattigdom eller social udstødelse. Inden for denne gruppe opfordrer anbefalingen EU-medlemsstaterne til at tage hensyn til de specifikke ulemper, som: hjemløse børn eller børn oplever alvorlig boligmangel; børn med handicap; børn med psykiske problemer; børn med indvandrerbaggrund eller etnisk minoritetsoprindelse, især romaer; børn i alternativ, især institutionel, pleje; børn i en usikker familiesituation

Alliancen opfordrer derfor medlemsstaterne til at sikre, at planerne:

  • Er relevante for alle børn behov på nationalt, regionalt og lokalt plan under hensyntagen til de vanskeligheder, der kan opstå med at nå børn, der lever i de mest landdistrikterne or segregeret områder i hvert land, såvel som mest sårbare og marginaliserede grupper, der ofte er efterladt af traditionelle socialpolitikker og ordninger. De nationale handlingsplaner bør baseres på en grundig behovsanalyse af de pågældende børn og en vurdering af de tilgængelige ydelser i landet. Planerne bør også være baseret på en integreret og omfattende tilgang til at bryde siloerne mellem de tjenester og politikområder, der er identificeret af børnegarantien.
  • Tag en dristig holdning mod alle former for diskrimination, herunder intersektionel diskrimination, og vedrørende alle grupper af børn. Forebyggende, målrettede og proaktive foranstaltninger er nødvendige for at ændre offentlighedens opfattelser og udbredte vildledninger, gennem omfattende anti-bias-foranstaltninger og specifik uddannelse til tjenester og offentlige myndigheder, og gennem sikring af mangfoldighed i personalet for at sikre, at børn, der er mest diskrimineret, også får gavn af barnet fattigdomsbekæmpende foranstaltninger.
  • Målrette børn i alternativ, især institutionspleje, styrke overgangen fra institutionel til familie- og lokalpleje af høj kvalitet og sikre det intet barn anbringes i institution.1 De nationale handlingsplaner bør faktisk fremme udviklingen og finansieringen af ​​familie- og lokalsamfundsbaserede pleje- og støttetjenester af høj kvalitet med en familiecentreret, lokalsamfundsbaseret model for støtte, oprettelse af tidlige børneinterventionssystemer, som adresserer specifikke sårbarheder og forebygger familie. adskillelse. Anbringelse af et barn i en institution kan aldrig være i deres bedste interesse, er i strid med FN's konvention om barnets rettigheder, FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, og også i strid med EU's finansieringsbestemmelser fra Den Europæiske Socialfond Plus ( ESF+) og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), som opfordrer medlemsstaterne til at bruge de to fonde til at fremme overgangen til familie- og lokalsamfundsbaseret pleje og ikke til at støtte nogen handling, der bidrager til segregation eller social udstødelse.
  • Er indlejret i bredere nationale strategiske rammer for forebyggelse af børnefattigdom og ulighed på befolkningsniveau. Mens der lægges vægt på målrettede tilgange til grupper af børn i nød, bør der tilskyndes til en proportional universalismetilgang, hvor effektiv adgang til alle sociale rettigheder for alle børn kan sikres i forhold til behovet

Som også afspejlet i Børnegarantirådets henstilling, anbefales det at EU-medlemsstaterne involvere relevante interessenter, blandt hvilke der bør være et civilsamfund, der arbejder direkte med børn eller for børns, forældres eller forældreforeningers og børns rettigheder, at identificere de børn, der har brug for skal nås af børnegarantiens handlingsplan. Ved meningsfuldt at høre disse interessenter, udvikle og vedligeholde regelmæssige samarbejdsmekanismer på det bedst egnede styringsniveau, vil målretningen af ​​børn i nød være mest relevant.

  1. Sikre, at børnegarantiens handlingsplaner har en omfattende tilgang til at håndtere børnefattigdom og social udstødelse ved at fremme foranstaltninger til at støtte forældre.   

Selvom det er af stor betydning, kan børnefattigdom og social udstødelse ikke kun løses ved at sikre børns adgang til vigtige serviceområder. I mange tilfælde er børnefattigdom relateret til forældres adgang til ressourcer og andre foranstaltninger, der fører til den såkaldte ugunstige cirkel.

Med dette i tankerne og under hensyntagen til Rådets henstillings bemyndigende ramme, opfordrer Alliancen indtrængende EU-medlemsstaterne til at:

  • Skitse i Børnegarantiens handlingsplaner tiltag, der har fokus på forældrenes støtte og som bryder den intergenerationelle cyklus af ulemper. Oftest vokser børn, der vokser op i fattigdom, også op i fattige husholdninger. I de fleste EU-medlemsstater er børn, der vokser op i enlige eller store familier, husstande med arbejdsløse forældre eller med forældre i lavtlønnede beskæftigelse, også dem, der er hårdest ramt af krisen. Selvom børns adgang til effektive og gratis tjenester kan støtte børn i nød til at nå deres potentiale på samme niveau som deres bedrestillede jævnaldrende, kan dette ikke være nok, fordi de har yderligere behov, som ikke er dækket af disse tjenester. For at tackle børnefattigdom og støtte børn på en omfattende og integreret måde bør EU-medlemsstaterne derfor også fremme foranstaltninger og investeringer i forbindelse med forældres adgang til arbejdsmarkedet, skattestøtte, målrettede ydelser, psykosocial sundhedsfremme og sygdomme/handicap. -præventive tjenester og ligestilling.
  1. Sikre, at EU-midler og nationale budgetter mobiliseres til tilstrækkeligt at støtte børnegarantihandlingsplanerne

I løbet af de kommende måneder forventes EU-medlemsstaterne at udvikle deres nationale børnegaranti handlingsplaner sideløbende med EU-finansieringsprogrammeringen for næste syv års økonomi rammer. Derfor er det afgørende at allokere tilstrækkelige EU-ressourcer til at implementere børnegarantien og en del af ESF+-forordningen og et specifikt krav i henstillingen.

Derfor opfordrer Alliancen EU-medlemsstaterne til at:

  • Tag en omfattende tilgang at tackle børne- og familiefattigdom ved implementering og overvågning af børnegarantien og bruge de relevante EU-midler såsom ESF+, EFRU, REACT-EU, Recovery and Resilience Facility, InvestEU, EU4Health og det tekniske støtteinstrument, og supplerende nationale budgetter
  • Gennemsigtigt inkludere i handlingsplanerne hvordan medlemslandene vil prioritere ESF+ og andre EU-fondsressourcer til implementering af børnegarantien. Dette er især vigtigt for de 11 EU-medlemmer, der som minimum bliver bedt om at dedikere 5 % af deres nationale ESF+ allokering til gennemførelsen af ​​børnegarantien (Bulgarien, Cypern, Grækenland, Irland, Italien, Litauen, Rumænien, Spanien, Ungarn, Kroatien og Luxembourg).
  • Selvom EU-midler er vigtige og kan støtte investeringer, vil de ikke være bæredygtige, hvis de ikke kombineres med nationale ressourcer, der vil fortsætte med at finansiere foranstaltningerne, når EU-midler ikke længere er til rådighed. Derfor, nationale ressourcer bør også mobiliseres, og deres udgifter bør også inkluderes i de nationale planer. Planerne bør således indlejres i en flerårig og omfattende national strategisk ramme for at tackle børnefattigdom og social udstødelse.
  1. Sæt ambitiøse mål og delmål for at tackle børnefattigdom

Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder har sat et mål, der i det mindste skal løftes 5 millioner børn ud af fattigdom i 2030. Selvom målet går i den rigtige retning, burde det have været mere ambitiøst; den kæmper ikke med den krise, som millioner af børn, forældre, omsorgspersoner og familier oplever dagligt. Derudover glæder Alliancen sig over, at henstillingen opfordrer EU-medlemsstater til at præsentere kvalitative og kvantitative mål i deres børnegarantihandlingsplaner.

Alligevel opfordrer den også EU-medlemsstaterne:

  • At vedtage og inddrage i handlingsplanerne ambitiøse mål, der vil overstige Europa-Kommissionens mål ved at overveje de socioøkonomiske konsekvenser af COVID-19 og EU's og medlemsstaternes forpligtelse til at gennemføre målene for bæredygtig udvikling, som opfordrer stater til at halvere fattigdom i alle dens former inden 2030
  • EU's medlemsstater bør også udvikle og skitsere i deres handlingsplaner, delmål, der dækker regionale og lokale forskelle forum hvert område af Børnegarantirådets anbefalingbørns effektive og frie adgang til førskoleundervisning og -pleje, alle former for inkluderende uddannelse, sundhedspleje, herunder mødresundhedspleje, sundhedsfremmende, sygdoms- og handicapforebyggende tjenester, effektiv og økonomisk overkommelig adgang til tilstrækkelig og sund ernæring og passende boliger .
  1. Sæt en national ramme for dataindsamling og et sæt indikatorer, der vil tage hensyn til de mest sårbare. Overvågningen af ​​børnegarantien bør indgå i processen med det europæiske semester   

Alliancen opfordrer EU's medlemsstater til at:

  • Udvikle et sæt indikatorer, der er tilpasset de indikatorer, der er udviklet af Udvalget for Social Beskyttelse. Indikatorerne skal være adskilt og tage højde for børn i nød i henhold til Rådets henstilling2. Alle relevante indikatorer bør opdeles til bedre tilpasse sig områderne identificeret af børnegarantianbefalingen. De skal også opdeles kl lokalt plan, hvor det er muligt, at få et klarere billede af de territoriale forskelle og bedre planlægge og overvåge implementeringen af ​​henstillingen.
  • Medtag en ordentlig overvågningssystem der indgår i det europæiske semesters cyklus. Et effektivt overvågnings- og evalueringssystem vil faktisk være afgørende for at sikre, at børnegarantien er et implementerbart instrument, der udløser konkrete reformer inden for de nationale og lokale systemer.
  1. Sikre meningsfulde konsultationer med multispektrale interessenter, børn og forældre med henblik på udpegning af de målgrupper af børn og udformning af handlingsplanerne

Et af de vigtigste krav i Rådets henstilling er inddragelse af børn og civilsamfundet som interessenter i udformning, overvågning og evaluering af de nationale handlingsplaner. Dette skridt kræver yderligere målrettede investeringer mod de mest sårbare, som har lavere adgang til høringsværktøjer og -mekanismer og har lavere muligheder for at hæve deres stemmer.

Derfor opfordrer Alliancen indtrængende EU-medlemsstaterne til at:

  • Fremme meningsfuld inddragelse af civilsamfundsorganisationer, børn samt forældre og forældre- og familieforeninger på nationalt, regionalt og lokalt plan i udformningen, overvågningen og evalueringen af ​​børnegarantiens nationale handlingsplaner og relevante rammer udviklet som en del af disse planer og EU-medlemsstaternes halvårlige rapportering til Europa-Kommissionen. Disse interessenters deltagelse bør være kontinuerlig, repræsentativ og gennemsigtig. Diskussionspunkter og dokumenter, som indgår i høringsmøderne, bør deles med interessenterne i god tid, konklusioner af møderne bør være offentligt tilgængelige, og interessenterne bør informeres om resultaterne af høringerne og de beslutninger, der træffes som led heraf. konsultationer.
  • Putte på plads formaliserede mekanismer der fremmer børns meningsfuld og rettighedsbaseret deltagelse i beslutningstagning, der påvirker deres liv. Især udvikle strukturer at fremme meningsfuld deltagelse af børn i nød i udformning, overvågning og evaluering af børnegarantiens nationale handlingsplaner og relevante rammer udviklet som en del af disse planer samt i EU-medlemsstaternes halvårlige rapportering til Europa-Kommissionen. Undgå desuden eksisterende mønstre af diskrimination og vedtage specifikke værktøjer til at skabe muligheder for marginaliserede og diskriminerede børn.

slutnote

EU-alliancen for investering i børn har siden 2014 slået til lyd for en flerdimensionel, rettighedsbaseret tilgang til at tackle børnefattigdom og fremme børns trivsel. Denne erklæring blev godkendt af følgende partnerorganisationer i EU-alliancen for investering i børn:

 

  • Alliance for Childhood European Network Group
  • ATD Quart Monde
  • Caritas Europa
  • COFACE Familier Europa
  • Don Bosco International
  • Dynamo International – Street Workers Network
  • Europæiske roma-græsrodsorganisationer – ERGO-netværket
  • Eurochild
  • Eurodiaconia
  • EuroHealthNet
  • European Association of Service Providers for Persons with Disabilities – EASPD
  • European Anti-Poverty Network – EAPN
  • European Federation of National Organisations Working with the Homeless – FEANTSA
  • European Parent Association
  • European Public Health Alliance – EPHA
  • European Social Network – ESN
  • Inclusion Europe
  • Platform for livslang læring
  • Lumos
  • Mental sundhed Europa
  • Gør mødre til noget
  • Platform for internationalt samarbejde om udokumenterede migranter (PICUM)
  • Roma Uddannelsesfond
  • Red Barnet
  • SOS Børnebyer International.

Kontakt os:

1 FN's retningslinjer for alternativ omsorg for børn definere institutioner som 'store plejefaciliteter', og den relaterede håndbog beskriver dem som 'store gruppepleje', der isolerer børn fra omverdenen med regler og systemer, der krænker børns individualitet, rettigheder og psykologiske og følelsesmæssige behov

2 Hjemløse børn eller børn, der oplever alvorlig boligmangel; børn med handicap; børn med indvandrerbaggrund; børn med minoritet, race eller etnisk baggrund (især romaer); børn i alternativ (især institutionel) pleje; børn af enlige forsørgere; samt børn i usikre situationer