EU Alliance for Investing in Children-erklæring om ESF+ politisk aftale
En milepæl i EU-budgetforhandlingerne, torsdag den 28. januar 2021 markerede også en historisk dag for børns rettigheder i EU.
EU's medlovgivere nåede til enighed om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), som for første gang omfatter en specifik målsætning og øremærkning rettet mod at bekæmpe børnefattigdom.
Allerede før COVID-19-udbruddet voksede 1 ud af 4 børn i hele EU op med risiko for fattigdom og social udstødelse. Pandemien og de socioøkonomiske konsekvenser, den har medført, har allerede påvirket børn og deres familier betydeligt. Børnefattigdomsniveauet vil nu sandsynligvis eskalere, hvilket gør det endnu mere presserende at handle på, hvilket forhindrer krisens indvirkning i at vokse yderligere og afbøder dens ødelæggende virkninger på børns liv, i dag og i fremtiden.
I denne betydningsfulde aftale anerkendte medlovgiverne denne krise og viste deres forpligtelse til at støtte børn, der vokser op i fattigdom i hele EU.
Ifølge aftalen er EU-medlemsstater med et gennemsnit af EU-børnefattigdom højere end EU-gennemsnittet for 2017-2019 (23,4 %) bliver nødt til at allokere mindst 5 % af deres ESF+ finansielle ressourcer til at tackle børnefattigdom. Vigtigt, tAftalen opfordrer også indtrængende alle EU-medlemsstater til at tildele ESF+ finansielle ressourcer til målrettede tiltag for at bekæmpe børnefattigdom.
EU-alliancen for investering i børn lykønsker Europa-Parlamentet, Rådet for EU og Europa-Kommissionen med at nå denne aftale og forkæmpe børns rettigheder.
Ikke desto mindre er der stadig meget at gøre for fuldt ud at udnytte denne aftale og tackle børnefattigdom og social udstødelse. Af denne grund opfordrer vi til:
1. EU-lederne skal hurtigt vedtage den politiske aftale, der blev indgået den 28. januar 2021 og sikre, at deres lande allokerer passende ESF+-ressourcer til at tackle børnefattigdom.
Eurostats data vise, at børnefattigdom er et paneuropæisk fænomen, der påvirker alle EU-medlemsstater.
Mellem 2017-2019 voksede mere end 20 millioner børn i gennemsnit allerede op i fattigdom i hele EU; fra lande med højere BNP pr. indbygger og stærkere sociale velfærdssystemer, såsom Sverige og Luxembourg, til lande med højere niveauer af fattigdom, såsom Rumænien og Bulgarien.
Disse data tager dog ikke højde for, hvordan COVID-19-pandemien har påvirket børn og deres familier i hele Unionen.
I betragtning af den børnefattigdom niveauerne vil sandsynligvis eskalere, efterhånden som den fulde økonomiske virkning af pandemien bliver tydelig, opfordrer EU-alliancen alle EU-medlemsstater til at overholde ESF+-aftalen ved at allokere en passende mængde af deres ESF+-ressourcer til målrettede og multidimensionelle aktioner for at bekæmpe børnefattigdom, og for dem med højere fattigdomsniveauer at øremærke mindst 5 % af deres ESF+ ressourcer til at investere specifikt i dette spørgsmål. Det burde alle EU-ledere forpligte sig til, at deres lande vil lede ressourcer nok i deres ESF+ programmering til aktiviteter, der vil støtte børn og familier i fattigdom eller i risiko for fattigdom.
2. Medlovgiverne sikrer en direkte og eksplicit forbindelse mellem ESF+ og børnegarantien og opfordrer indtrængende Europa-Kommissionen til at lancere en ambitiøs børnegaranti i form af en rådshenstilling.
Børnegarantien er en afgørende mulighed for EU og dets medlemsstater til at investere mere og bedre i at forebygge og reducere børnefattigdom og social udstødelse. ESF+ skal i tilstrækkelig grad støtte dens gennemførelse. Derfor bør den indgåede aftale om ESF+ henvises eksplicit til børnegarantien, der sikrer, at alle medlemsstater vil afsætte en passende del af fonden til at støtte dette afgørende initiativ.
Medlovgiverne bør også opfordre Europa-Kommissionen til at lancere en rettighedsbaseret og ambitiøs børnegaranti. Det bør også sikre, at dette instrument vil tage en omfattende tilgang – anerkendelse af links mellem børne- og familiefattigdom; sammenhængen mellem monetær fattigdom og manglende adgang til tjenester af høj kvalitet for børn; og sikre børnenes meningsfulde engagement – og hvor det er nødvendigt – forældre i beslutningstagningen.
Børns adgang til væsentlige ydelser er afgørende for deres opvækst, og det kan støtte dem i at have lige muligheder som deres jævnaldrende for et sundt og velstående liv. Derfor bør børnegarantien opfordre EU-medlemsstaterne til at investere i børns lige adgang til gratis højkvalitets førskoleundervisning og -pleje, uddannelse, sundhedspleje, der omfatter sundhedsfremme og forebyggelse, anstændige boliger, passende og sundhedsfremmende ernæring og fritidsaktiviteter. Dog børnefattigdom og social udstødelse kan og vil ikke blive løst, hvis medlemsstaterne kun investerer i disse seks områder. Som nævnt i den nylige fælleserklæring fra EPSCO-rådets ministreBørnegarantien bør anerkende den tætte sammenhæng mellem forældre, der deltager på arbejdsmarkedet – ofte enlige forældre – og familiernes økonomiske stabilitet. I denne forstand bør børnegarantien være baseret på den integrerede tilgang Europa-Kommissionens anbefaling om investering i børn og sikre, at børn og deres forældre støttes holistisk for at komme ud af fattigdom og social udstødelse.
Børnegarantien bør også have en klar implementerings-, overvågnings- og evalueringsramme. EU-alliancen for investering i børn glæder sig over, at Europa-Kommissionen har til hensigt at anmode EU-medlemsstaterne om at udvikle sig nationale flerårige strategier og handlingsplaner for børnegaranti. Disse planer bør illustrere EU-medlemsstaternes udfordringer og prioriteter, når det kommer til at tackle børnefattigdom og social udstødelse. De bør identificere grupper af børn i sårbare situationer med udgangspunkt i de målgrupper, der er identificeret i forundersøgelsen, såsom børn, der lever i usikre familiesituationer, børn, der vokser op i indkomstfattige og enlige forsørgere, børn, der bor i adskilte områder, hjemløse børn, Romabørn, børn i alternativ pleje, herunder dem, der bor på institutioner, børn i migration, børn med handicap og andre støttebehov. De bør også beskrive, hvilken slags politikker og EU- og nationale investeringer, der vil blive iværksat for at støtte dem. Desuden bør EU's medlemsstater sikre, at børn, deres forældre og relevante civilsamfundsorganisationer vil deltage i udformningen, gennemførelsesovervågningen og evalueringen af handlingsplanerne. Handlingsplanerne bør overvåges og evalueres på årsbasis gennem klare indikatorer og data. Medlemsstaterne bør rapportere til Europa-Kommissionen om gennemførelsen af handlingsplanerne, mens resultaterne bør afspejles i fremtiden Europæisk semester cyklus og i overvågningen af Handlingsplan til gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder.
3. EU-medlemsstaterne skal sikre, at ESF+ ikke ses som den eneste økonomiske ressource til at investere i børn, og at EU-midler og nationale budgetter bruges strategisk og i overensstemmelse med børnegarantihandlingsplanerne og flerårige strategier.
EU-alliancen glæder sig over Europa-Kommissionens opfordring til medlemsstaterne om at bruge denne og andre eksisterende finansieringsmuligheder til yderligere at øge investeringerne i kampen mod børnefattigdom.
EU's medlemsstater bør sætte børns og deres families behov i centrum for deres helbredelse. Investering i et socialt og robust Europa starter med at investere i børn.
Som et første og presserende skridt bør EU-medlemsstaterne investere de ubrugte ESF-, FEAD-, EFRU-ressourcer (som en del af CRII-, CRII+-programmerne) og REACT-EU's finansielle ressourcer i at støtte børn og familier i fare.
Derudover, i henhold til den aftalte 6th Søjle af Genopretnings- og modstandsdygtighedsfacilitet, bør EU's medlemsstater bruge genopretnings- og modstandsdygtighedsfaciliteten til at tackle børnefattigdom og social udstødelse for at implementere børnegarantien. Disse investeringer bør skitseres i medlemsstaternes genopretnings- og modstandsdygtighedsplaner.
Med hensyn til EU's finansielle ressourcer fra EU-finansieringsperioden 2021-2027 bør EU's medlemsstater også tage hensyn til andre specifikke mål for ESF+ for at støtte deres investeringer i børn. Fx det aftalte 25 % øremærkning af ESF+-ressourcer skal også afsættes til fremme social inklusion og støtte de mest sårbare grupper af individer og kunne prioritere handlinger relateret til børn og familier i fattigdom og/eller marginaliserede. Derudover bør EU-medlemsstaterne lede en del af det øremærkede 3 % af ESF+-ressourcerne at give mad og væsentlig materiel bistand til børn og familier i afsavn, altid sammen med sociale inklusionstiltag.
Aktiviteterne til bekæmpelse af børnefattigdom finansieret af ESF+ og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling bør skitseres i nationale strategier for fattigdomsbekæmpelse at medlemsstaterne bør udvikle som en del af forordningen om fælles bestemmelser, der muliggør betingelse 4.3.
EU's medlemsstater bør også bruge forskellige EU-ressourcer at bekæmpe børnefattigdom såsom Asyl- og Migrationsfonden, InvestEU, Erasmus Plus og HorizonEurope. Disse fonde har specifikke prioriteter i forbindelse med fattigdomsbekæmpelse og social inklusion, såsom udvikling af social infrastruktur og integration af disse børn i de mest sårbare situationer. Derudover bør EU4Health-programmet sørge for medlemsstaternes og civilsamfundets arbejde med fattigdomsbekæmpelse og sociale uligheder sundhedsrelaterede områder, især områder med direkte og indirekte indvirkning på børns sundhed og velvære.
Sidst men ikke mindst bør EU's medlemsstater også prioritere deres nationale budgetter i deres kamp mod børnefattigdom. EU-midler kan udløse nationale investeringer, men de er ikke tilstrækkelige til fuldt ud at gennemføre nationale socialsikringsreformer.
EU's medlemsstater bør sikre koordinering mellem nationale myndigheder om tildeling og anvendelse af disse ressourcer. EU's og nationale budgetter bør anvendes strategisk i tråd med prioriteter inkluderet i de nationale børnegarantihandlingsplaner at støtte de nødvendige reformer.
4. EU's medlemsstater og Europa-Kommissionen skal sikre, at civilsamfundet er en nøgleaktør i programmeringen af ESF+, og at det nyder godt af ESF+-ressourcer.
EU's medlemsstater bør sikre, at tværsektorielle civilsamfundsorganisationer med erfaring og kompetence deltage som nøgleaktører i design, implementering, overvågning og evaluering af ESF+-programmeringen. EU-medlemsstaterne bør lede det aftalte 0.25 % øremærkning til opbygge civilsamfundsorganisationers kapacitet til at deltage meningsfuldt i ESF+-overvågningsudvalgene. Derudover bør børne- og familierettighedsorganisationer også være det støttes i at få adgang til EU's finansielle ressourcer at køre deres programmer til støtte for børn og familier i fattigdom eller i social udstødelse og til at implementere børnegarantien. Derfor bør reduktionen af medfinansieringskravene til civilsamfundet overvejes, hvor det er muligt.
slutnote
EU-alliancen for investering i børn har siden 2014 slået til lyd for en flerdimensionel, rettighedsbaseret tilgang til at tackle børnefattigdom og fremme børns trivsel.
Denne erklæring blev godkendt af følgende partnerorganisationer i EU Alliance for Investing in Children:
- Alliance for Childhood European Network Group
- ATD Quart Monde
- Caritas Europa
- COFACE Familier Europa
- Don Bosco International
- Dynamo International – Street Workers Network
- ERGO-netværk
- Eurochild
- Eurodiaconia
- EuroHealthNet
- European Association of Service Providers for Persons with Disabilities – EASPD
- European Anti-Poverty Network – EAPN
- European Federation of National Organisations Working with the Homeless – FEANTSA
- European Parent Association
- European Public Health Alliance – EPHA
- European Social Network – ESN
- Inclusion Europe
- Platform for livslang læring
- Lumos
- Mental sundhed Europa
- Gør mødre til noget
- Platform for internationalt samarbejde om udokumenterede migranter (PICUM)
- Roma Uddannelsesfond
- Red Barnet
- SOS Børnebyer International.
Kontaktpersoner:
- Katerina Nanou, Katerina.nanou@savethechildren.org Senior Advocacy Advisor, børnefattigdom og børn i alternativ omsorg, Red Barnet
- Enrico Tormen, enrig.tormen@eurochild.org, EU-anliggender, Eurochild
Læs denne udtalelse på webstedet for EU Alliance for Investing in Children her.
Europa-Kommissionen, Kommissionen hilser den politiske enighed om ESF+ velkommen, 2021
Eurostat, EU-børn i risiko for fattigdom eller social udstødelse, 2020
Fælleserklæring fra ministrene fra EPSCO-rådet, Overvinde fattigdom og social udstødelse – afbøde virkningen af COVID-19 på familier – arbejde sammen om at udvikle udsigter for stærke børn, 2020
Europa-Kommissionen, Kommissionens henstilling af 20. februar 2013 Investering i børn: bryde kredsløbet af ulemper, 2013
Europa-Kommissionen, Grundlæggende tjenester til børn i nød – Europæisk børnegaranti, 2020
Europa-Kommissionen, Kommissionen hilser den politiske enighed om ESF+ velkommen, 2021