EuroHealthNet og SEEHN opfordrer til integreret, koordineret og fremadskuende handling på recovery-orienteret mental sundhed hos ukrainske flygtninge, mens krigen fortsætter
Da krigen i Ukraine gik ind i det andet år, udtrykker EuroHealthNet Partnership og SEEHN, South Eastern Europe Health Network, deres bekymring over dets langvarige og varige indvirkning på ukrainske flygtninges mentale sundhed. Fred og sikkerhed er blandt de mest grundlæggende determinanter for sundhed og velvære. Jo længere konflikten er, jo større indvirkning på mental sundhed. Befolkningen i Ukraine fortsætter med at kæmpe, mens deres lokalsamfund bliver ødelagt, og mange står over for udfordringer med at få adgang til vigtige tjenester og varer, såsom medicinske og offentlige sundhedstjenester, især mental sundhed.
Mens der i krigens tidlige dage var et stort fokus på at yde akut og akut hjælp til de ukrainske flygtninge, har reaktionen siden været skiftet til at adressere modstandskraft og genopretningshjælp på mellemlang og lang sigt. Der er behov for at imødegå stigningen i stress-induceret afhængighed (alkohol, tobak, stoffer, kostvaner af dårlig kvalitet), som er parret med den stigende leveomkostningskrise og øget risiko for kønsbaseret vold. De langvarige, forhøjede niveauer af stress og angst, som børn og unge står over for, vil påvirke dem gennem deres levetid og påvirke kommende generationer.
" Resultater fra en multi-sektor behovsvurdering i Moldova, udført af flere nationale og internationale interessenter1, viste, at sundhed var et af de identificerede primære behov hos ukrainske flygtninge. De, der bor i private eller flygtningeindkvarteringscentre, rapporterede højere behov for psykosocial støtte end de flygtninge, der var vært for moldoviske familier." sagde Dr. Svetlana Nicolaescu, udenrigsminister, Moldovas sundhedsministerium.
"Mange veteraner i Bosnien-Hercegovina har stadig efterkrigstraumer, selv over 20 år efter krigen sluttede. De har brug for støtte og muligheder for at genintegrere sig i arbejdet, som forskning har vist, at materiel usikkerhed er en enorm risikofaktor for fortsættelse af traumer. Børn, som vidner til krigshændelser, er en anden sårbar gruppe, der har brug for forebyggende psykologisk støtte og rettidig adgang til traumefokuseret psykoterapi." sagde Dr. Biljana Lakic, psykiater, psykoterapeut, SEEHN-nomineret kontaktpunkt på vegne af ministeriet for sundhed og civile anliggender, Republikken Srpska, Bosnien-Hercegovina.
"I Slovenien vi planlægger at invitere psykologer fra Ukraine til at fungere som formidlere af mental sundhed. De vil arbejde sammen med slovenske fagfolk og yde psykologisk støtte til nødlidende. Generelt er de mentale sundhedstjenester blevet styrket som en del af primære sundhedscentre i lokalsamfundet.” sagde Dr. Evita Leskovsek, specialist i folkesundhed, Center for Udvikling og Undersøgelse af Sundhed ved National Public Health Institute i Slovenien.
Taler ved en rundbordssamtale arrangeret af EuroHealthNet og SEEHN, repræsentanter for nabolandene2 af Ukraine og vært for flygtninge, fremhævede i fællesskab merværdien af:
- Deling og anvendelse af kollektiv viden, fortsat forbedring af færdigheder og kapaciteter til, hvordan man arbejder på tværfaglige måder for at forbedre modstandskraft og mental sundhed på tværs af sektorer;
- Investering i børn og unges mentale sundhed og psykosociale velvære, også for at forhindre en langvarig og intergenerationel overførsel af traumer, mens krigen fortsætter;
- At yde støtte til plejepersonales daglige leve- og arbejdsforhold, herunder deres egen mentale sundhed, og herunder træning af ikke-professionelle og frivillige, der værdsætter fællesskabsbaseret støtte;
- Fremme af social inklusion, beskæftigelse, følelse af tilhørsforhold og forbindelser, materiel sikkerhed og inkluderende uddannelse og omsorg for dem, der har størst behov.
Offentlige sundhedsagenturer i hele Europa, især fra Ukraines nabolande, er fortsat engagerede i en fælles indsats for at sikre positiv mental sundhed og psykosocialt velvære for de over 8 millioner ukrainere, der er fordrevet af krigen.
EU-støtte, såvel som internationale organisationer og partnerskaber som EuroHealthNet og SEEHN er værdifulde til at hjælpe med at udveksle god praksis og styrke kapaciteten til at støtte mental sundhed, hvor det er nødvendigt. Det kommende EU-initiativ om mental sundhed, som Europa-Kommissionen forventes at præsentere i juni i år, bør også omfatte dedikeret støtte til at imødekomme mentale sundhedsbehov hos de ukrainske flygtninge.
Slutnoter og ressourcer
- EuroHealthNet og SEEHN-rapporten: Krig i Ukraine: et år om at støtte nabolande til at løse mentale sundhedsudfordringer
- Ukraine-krise: Støtte til nabolandene i EU og Moldova (sundhedsrelaterede anliggender) - EuroHealthNet/SEEHN 2022-møderapport
- EuroHealthNet-erklæring: EuroHealthNet opfordrer til mere integreret, koordineret europæisk indsats for at sikre de grundlæggende principper for et godt helbred i lyset af konflikter, marts 2022
- EuroHealthNet reagerer på Europa-Kommissionens opfordring til dokumentation for EU's omfattende tilgang til mental sundhed, februar 2023
- SEEHN i partnerskab med EuroHealthNet organiserede webinarkrigen i Ukraine: Et år om at støtte nabolande til at adressere mentale sundhedsudfordringer, afholdt den 31. marts 2023, online
- En multi-sektor behovsvurdering for Moldova, september 2022
1 REACH-initiativet (REACH), i partnerskab med UNICEF, ECHO, UNHCR og i samarbejde med Refugee Coordination Forum, de sektorielle arbejdsgrupper og taskforces.
2 De nabolande, der deltog i rundbordskonferencen, er Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Ungarn, Nordmakedonien, Moldova og Slovenien.
