EuroHealthNet deltager i EØSU's offentlige høring om European Emergency Preparedness and Response Authority (HERA)

For at forberede sin udtalelse om forslag fra Europa-Kommissionen om European Health Emergency Preparedness and Response Authority (HERA) afholdt Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EESC) en offentlig fjernhøring den 13. januar 2022 fra kl. 9 til 30. .

Formålet med arrangementet var at diskutere forslaget og indsamle input fra andre EU-institutioner, civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter og sundhedsprofessionelle, som vil indgå i EØSU's udtalelse.

Find vores input i PDF-form her. 

EuroHealthNet-svar leveret af direktør Caroline Costongs

Mange tak for at give os muligheden for at tale ved denne EØSU-høring.

Jeg repræsenterer EuroHealthNet, som er det europæiske partnerskab mellem 64 organisationer, agenturer og lovpligtige organer, der arbejder med folkesundhed, sygdomsforebyggelse, sundhedsfremme og reduktion af uligheder.

EuroHealthNet hilser den europæiske sundhedsunions pakke af initiativer til at udvide mandatet for ECDC og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) velkommen samt oprettelsen af ​​en ny myndighed "HERA" for at forbedre EU's sundhedsberedskab og indsats.

Jeg vil også gerne lykønske EØSU med deres udkast til udtalelse, som afspejler mange af de bekymringer, som EuroHealthNet og dets medlemmer også har.

Min intervention er baseret på interviews, som vi har gennemført med 16 folkesundhedseksperter fra 8 EU-lande om, hvordan folkesundheden kan styrkes ved hjælp af Recovery and Resilience Funds (RRF'er) og EU-støtte – og på 4 casestudier, der reflekterer over offentlige sundhedsagenturers rolle i at tackle COVID-krisen i 4 lande.

Der er flere resultater, der er relevante for HERA, som jeg gerne vil dele med dig:

1. De offentlige sundhedssystemer er underfinansierede i alle lande.

Det betyder, at medlemsstaternes offentlige sundhedsmyndigheder og -systemer ikke har kapacitet til i tilstrækkelig grad at bidrage til eller endda drage fordel af HERAs aktiviteter.

Hvis HERA ønsker at være effektiv, bør den udforme foranstaltninger til at styrke de offentlige sundhedssystemer i medlemsstaterne. Det skal hjælpe med at opbygge den nationale og regionale kapacitet til beskyttelse, sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme – som alle er en del af fremtidens kriseberedskab, herunder at styrke kompetencerne til modellering og fremsynsanalyse.

Opbygning af sådanne kapaciteter kræver et stærkt samarbejde med nationale institutter for folkesundhed (NIPH'er) – såvel som gennem økonomiske midler til at styrke deres aktiviteter. I øjeblikket investerer genopretnings- og modstandsplanerne (RRP'erne) knapt i folkesundhedskapacitet, da de fleste midler går til hospitals- og medicinske infrastrukturer.

EU kan lette denne proces gennem HERA, der bygger på den eksisterende ekspertise i lande, rådfører sig med lokale myndigheder i planlægning og design og med støtte fra andre organer såsom WHO.

2. HERA-forslaget er for fokuseret på medicinske modforanstaltninger – det går dermed glip af andre elementer af kriseberedskab.

• EØSU's udkast til udtalelse har allerede fremhævet behovet for bedre at koordinere kommunikationskampagner i forbindelse med forebyggelse og reaktion på sundhedskatastrofer. Dette er bestemt udfordrende i det nye medielandskab og i stadigt mere forbundne, men splittede samfund. Når man tager den digitale overgang til efterretning, betyder det også, at information og digitale løsninger skal være nemme at få adgang til, forstå og anvende på forskellige læsefærdighedsniveauer.
• EuroHealthNet går stærkt ind for etableringen af ​​"enheder for adfærdsmæssig og kulturel indsigt" på medlemsstatsniveau, for at indsamle data om de vigtigste barrierer og muliggør krisestyring og til at føre sådanne oplysninger ind i beslutningsprocesser. I nogle medlemsstater, såsom i Holland, viste sådanne enheder sig at være meget nyttige under COVID-19-pandemien, idet de indsamlede efterretninger om offentlig accept og adfærd og for at forbedre effektiviteten af ​​løsninger.
• Et andet element, der er overset i HERA-forslaget, og som kræver en ordentlig reaktion, er de mentale sundhedsmæssige konsekvenser af COVID-19-krisen, af enhver krise eller nødsituation. Statistik fra Spanien viste for eksempel, at flere mennesker under 50 år døde af selvmord end af COVID-19 i 20203. Derudover er mentale sundhedstjenester under-ressourcer i lande. HERA bør inkludere dette i sine rammer, samarbejde med mentale sundhedstjenester og levere en virkelig koordineret og omfattende tilgang. Dette kræver også samarbejde med andre sektorer, såsom socialsektoren og langtidsplejesektoren.
• Et afgørende element, som det også fremgår af EØSU's udtalelse, er at overvåge virkningerne på sårbare grupper på tværs af den socioøkonomiske gradient. Dette omfatter indsamling af disaggregerede data, men også gennemførelse af separate undersøgelser, da undersøgelser ofte ikke i tilstrækkelig grad når ud til specifikke grupper, såsom unge, personer med erhvervsmæssig baggrund eller personer med migrationsbaggrund. Der er behov for specifikke strategier for at få deres stemmer hørt. HERA skal gøre det og sikre retfærdige reaktioner på kriser og være på vagt for ikke at øge ulighederne i vores samfund – ikke kun på kort sigt, under krisen, men også på lang sigt.

Endelig er opsætningen af ​​HERA forvirrende. Dens fleksibilitet er værdsat, men hvorfor skal den aktiveres mest i krisetider? Vi lever i en tid med overgange, som omfatter mange andre trusler mod folkesundheden. Vi står over for aldring, klimakrise, stigende niveauer af NCD'er, stigende sundhedsuligheder. Hvorfor ikke være mere ambitiøs med HERA og sikre et stærkere europæisk samarbejde om folkesundhedspolitik?

Sammenfattende har HERA brug for det

1. Styrke kapaciteten i de nationale offentlige sundhedssystemer, herunder beskyttelse, forebyggelse og sundhedsfremme
2. Ikke være for snævert fokuseret og inkludere bredere, ikke-medicinske, mere psykosociale modforanstaltninger og tilgange som en del af dens beredskabsramme
3. Arbejde med høj grad af gennemsigtighed, involverer klart civilsamfundsorganisationer og gennemførelsesorganer såsom folkesundhedsinstitutter i dens styringsstruktur og for at maksimere effektiviteten af ​​dets arbejde.

Tak for din opmærksomhed.

Bruxelles, 13. januar 2021

Find vores input i PDF-form her.

1. Recovery and Resilience Plans: Drivers til at fremme sundhed og velvære i Den Europæiske Union? (EuroHealthNet, november 2021)

2. To af de fire casestudier er nu tilgængelige:

• Hvilken rolle spillede offentlige sundhedsmyndigheder i forhold til befolkningens behov for mental sundhed under COVID-19-pandemien? (Link)
• Hvordan arbejdede offentlige sundhedsagenturer for at integrere sundhedslighed i folkesundhedspraksis under COVID-19-pandemien? (Link)

3. El suicidio, la "pandemia silenciosa" que se cobra más vidas de jóvenes que el Covid-19 (El Mundo, 7. januar 2022)