Forbedring af vaccinelighed: Afhjælpning af barrierer og opbygning af kapacitet for at forbedre vaccineoptagelsen
- Problemet: Ikke alle har lige adgang til vacciner og pålidelige vaccineoplysninger.
- Hvorfor det betyder noget: Suboptimal vaccinationsdækning fører til forebyggelig sygdom og død og øger sundhedsuligheder.
- Vejen frem: En kombination af lokale, nationale og internationale tiltag vil hjælpe med at adressere determinanter for ulige adgang og forbedre vaccinekommunikationen.
Forbedring af vaccinelighed
Håndtering af barrierer og opbygning af kapacitet for at forbedre en retfærdig vaccineoptagelse i hele EU
Vaccination forbliver en af de mest essentielle og omkostningseffektive værktøjer til rådighed for at sikre befolkningens sundhed og velvære. Som en hjørnesten i primær og forebyggende sundhedspleje har vacciner været direkte ansvarlige for at redde millioner af liv.
Vaccinationsprogrammer står imidlertid over for vedvarende udfordringer, nemlig uligheder i adgang til vacciner og tøven med vacciner.
Vaccineuligheder er undgåelige forskelle i immuniseringsdækning mellem befolkningsgrupper, der opstår, fordi vaccinebarrierer blandt dårligt stillede grupper ikke adresseres gennem politikker, strukturer, regeringsførelse eller programimplementering.
Vaccineuligheder fortsætter med at eksistere og bliver endda værre
Mens COVID-19-pandemien demonstrerede vaccinernes magt til at beskytte sundhed og velvære, afslørede og forværrede den også betydelige vaccineuligheder. Det fremkaldte en stor regression i rutinemæssig immuniseringsdækning, med forværring af uligheder mellem og inden for lande.
Inden for det første år efter distribution af COVID-19-vaccinen var højindkomstlande over hele verden i stand til at vaccinere 80 % af deres befolkninger, mens lavindkomstlande var i stand til at vaccinere mindre end 10 %. (Kilde)
Siden pandemien er influenzavaccinationsraten blandt ældre voksne i Estland og Letland faldet til henholdsvis 15 % og 12 %. I andre EU-lande er over 50 % af ældre voksne vaccineret. (Kilde)
Selv før pandemien havde sårbare grupper dog ofte lavere vaccinedækning end befolkningen generelt.
Dette fald i dækningen kommer også i konteksten af krigen i Ukraine, hvor dækningen for mæslinge- og poliovacciner nu er et godt stykke under det niveau, der kræves for at forhindre udbrud. Sådanne huller i rutinemæssig immuniseringsdækning bidrager til en stigning i globale mæslingeudbrud.
Determinanterne for vaccineuligheder
Mens der lægges meget vægt på vaccine tøven og individuelle valg, viser beviser, at suboptimal vaccinedækning skyldes mange faktorer, bl.a. sociale determinanter og sundhedssystemers barrierer.
Sådanne faktorer påvirker lavere indkomstsamfund såvel som etniske, religiøse eller kulturelle minoriteter i hele Europa mere. De omfatter strukturelle barrierer, såsom den geografiske afstand til sundhedscentre, begrænset servicetid og administrative barrierer relateret til påkrævet dokumentation.
Selvom det kræver vigtige strukturelle og politiske løsninger på højeste niveau (såsom WHO's foreslåede 'pandemitraktat') at løse globale vaccineuligheder, mange af vaccineulighederne i de europæiske lande kræver 'lokale løsninger på lokale udfordringer'.
Hvordan kan EU og internationale politikker og programmer fremme vaccinelighed?
I EU er levering af vaccinationsprogrammer en kompetence for medlemsstaterne. En stigning i udbrud af nye smitsomme sygdomme og sygdomme, der kan forebygges med vacciner, og i registreret tøven med vacciner har imidlertid sat spørgsmålet om vaccination på den europæiske dagsorden.
EU-tiltag omfattede:
- Rådets anbefalinger for 2018 om styrket samarbejde mod sygdomme, der kan forebygges med vacciner
- Rådets konklusioner for 2022 om at bekæmpe vaccinetøl og forberede sig på kommende udfordringer gennem samarbejde
- Vedtagelsen af EU's vaccinestrategi at hjælpe med at udvikle COVID-19-vacciner
- Lanceringen af EU Joint Action om vaccination (EU-JAV)
- Udvidelse af mandatet for Det Europæiske Center for Sygdomskontrol (ECDC)
- Etablering af European Health Prepared and Response Authority (HERA)
Koalition for Vaccination samler europæiske sammenslutninger af sundhedsprofessionelle og relevante studenterforeninger på området, og blev oprettet af Europa-Kommissionen i 2019. Koalitionen har til formål at støtte leveringen af nøjagtig information til offentligheden, bekæmpe myter omkring vacciner og vaccination og udveksle bedste praksis på vaccination.
Få det til at ske gennem EU-finansierede initiativer
IMMUNION (2021-2023)
IMMUNION ("Forbedring af immuniseringssamarbejdet i den europæiske UNION") arbejder for at øge vaccinetilliden, ligheden og optagelsen ved at levere bedre vaccinekommunikationsundervisning til sundhedsprofessionelle og bedre information til den brede offentlighed.
Koordineret af EuroHealthNet, samler projektet medlemmer af Coalition for Vaccination samt partnere i hele EU.
Fire lande undersøgte de faktorer, der bidrager til lav vaccineoptagelse i udvalgte regioner og populationer. An online kommunikationsværktøjskasse blev udviklet til at støtte sundhedsprofessionelle og sundhedsmyndigheder med at øge bevidstheden om vigtigheden af vaccination. Også de fire lande i fællesskab udviklede pilotaktiviteter med sundhedsinteressenter.
RIVER-EU (2021-2026)
FLOD-EU ("Reducing Inequalities in Vaccine uptake in the European Region – Engaging Underserved communities") er et Horizon 2020-projekt, der indsamler beviser om "barriererne" og muliggørerne for vaccineoptagelse i syv undertjente samfund.
Beviserne vil blive brugt til co-designe, implementere og evaluere interventioner der adresserer barrierer og forbedrer tilliden til sundhedssystemet. Erfaringerne vil blive samlet i et sæt evidensbaserede retningslinjer og implementeringsanbefalinger.
Veje til fremskridt
For at fremme vaccinelighed bør politikere og sundhedsmyndigheder overveje følgende tiltag for at reducere vaccineuligheder.
- Byg kapaciteter at designe og implementere evidensbaserede, menneskecentrerede og skræddersyede praksisser.
- Forstå og adressere determinanter ulige adgang til vacciner for at bidrage til at styrke det overordnede primære sundhedsvæsen.
- Opmuntre til samarbejde mellem sundhedsprofessionelle, sundhedsmyndigheder, civilsamfundet, medier og bredere samfund.
- Støt sundhedsprofessionelle til at kommunikere med tillid og kulturel kompetence omkring vaccination.
- Intensivér indhentnings- og opsøgende kampagner at immunisere dem, der måske er gået glip af deres planlagte vaccinationer, for at reducere risikoen for udbrud af sygdomme, der kan forebygges af vaccinen.
