Fælles erklæring om beskyttelse af børn og deres familier under og efter COVID19-krisen
Mens COVID19 fortsætter med at sprede sig over hele Europa, bringer det kaos og ødelæggelser i folks liv, afslører svagheder i europæiske sundhedssystemer og intensiverer sociale uligheder. Selvom børn betragtes som en lavrisikogruppe, vil de blive hårdt ramt af denne folkesundhedskrise. Udvidelsen af allerede eksisterende uligheder betyder, at de, der har brug for mest støtte – såsom adgang til tilstrækkelig sundhedspleje og uddannelse – ikke modtager den og vil kæmpe mest for at håndtere de katastrofale økonomiske konsekvenser af pandemien.
I 2018 voksede 23 millioner børn op med risiko for fattigdom eller social udstødelse i EU. Dette tal var allerede uacceptabelt højt for en af de rigeste regioner i verden.
Alarmerende nok forventes dette tal nu at stige betydeligt i det eller de kommende år, da de økonomiske konsekvenser af COVID19 i Europa tager deres vejafgift. Forskellige globale og europæiske organer vurderer allerede, at virkningen af den nuværende pandemi på den europæiske økonomi vil være meget mere ødelæggende end recessionen i 2008. Dens endelige omfang er stadig ukendt. Kampen mod fattigdom og afsavn bør ikke droppes fra den politiske dagsorden; tværtimod vil investeringer i vores fremtidige uddannelse, børnebeskyttelse, sundhed og ernæring hjælpe Europa med at reducere skaderne og undgå fremtidige kriser.
Beviser og erfaringer fra tidligere økonomiske kriser viser, at det er mennesker i sårbare forhold, der er hårdest ramt, har færre midler, muligheder og mindre modstandsdygtighed til at modstå chok og overholde retningslinjer for folkesundheden.
Der er ingen garanti for, at denne pandemi vil være den sidste i en overskuelig fremtid, og heller ikke hvor længe denne virus vil forblive hos os eller omfanget af vores immunitet over for den. Hvordan vi forbereder os nu, styrker vores sociale beskyttelses- og sundhedssystemer og offentlige tjenester af almen interesse, vil være grundlæggende. I hvilket omfang vi vil prioritere at efterlade ingen, beskytte børn mod negative økonomiske konsekvenser og investere i de dårligst stillede i vores samfund, vil være prøven for EU's værdier, identitet og demokrati.
Det er derfor vigtigere end nogensinde før at sætte børn i hjertet af EU's krise-deeskaleringsforanstaltninger og genopretningsstrategi. En overordnet social og bæredygtig Europa 2030-strategi, et ambitiøst langsigtet EU-budget og en holistisk rådsanbefaling om børnegarantien er nødvendige for at støtte EU's mest udsatte, herunder børn og deres forældre på lang sigt. I mellemtiden er det afgørende at modellere og blive ved med at overvåge både sundhedsmæssige og socioøkonomiske virkninger af afbødningsforanstaltninger, der påvirker befolkninger forskelligt på tværs af samfundet.
Eurofound, EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Den Europæiske Ombudsmand og FN's komité for børns rettigheder har allerede givet udtryk for deres bekymringer over krisens indvirkning på børn. Partnerne i EU-alliancen for investering i børn insisterer på, at beviser og data indsamlet i hele Europa indgår i EU's politiske beslutningstagning nu.
Tiltag til støtte for børn og familier på kort sigt
EU-alliancen for investering i børn anbefaler på det kraftigste, at Europa-Kommissionen og EU-medlemsstaterne yder nødhjælp til børn og familier i udsatte situationer ved at:
- At give børn, især alle børn fra dårligt stillede familier og baggrunde, særlig opmærksomhed i udformningen af øjeblikkelige reaktionsforanstaltninger på COVID19-krisen.
EU-medlemsstaterne bør bruge alle mulige foranstaltninger til at fremme og beskytte børns rettigheder i den nuværende kontekst med indespærring i hjemmet, fysisk distancering, diskontinuitet og ingen adgang til støttetjenester, skoler, pædagoger eller jævnaldrende. Foranstaltninger til at afbøde erfaringer med stigende fattigdom og ulighed bør iværksættes øjeblikkeligt. For eksempel er hjemmeundervisning ikke tilgængelig for alle og især for børn med dårligt stillede baggrunde. Hvor forældre i lavtlønnede frontlinjejob skal fortsætte med at arbejde ude af huset eller kæmper for at arbejde hjemmefra og forsørge deres børn, kan børn mangle den nødvendige forældrestøtte. Andre har simpelthen ikke det nødvendige it-udstyr og/eller stabile internetforbindelser, fordi de ikke har råd til det. Børn går sultne i familier, der var afhængige af gratis skolemad, hvoraf mange nu i endnu højere grad er afhængige af (udtømte) fødevarebanker, der måtte reducere deres arbejdstid. De børn, der er dårligt anbragt nu, bruger mere tid indendørs, hvilket påvirker deres helbred på lang sigt negativt. Udsatte familiers indkomster vil sandsynligvis blive påvirket på grund af arbejdsløshed og afskedigelser, især de familier, hvor forældre arbejder i usikre job, er afhængige af den uformelle økonomi eller modtager utilstrækkelig økonomisk støtte til at dække deres husholdningsudgifter. En fælles EU-dækkende forpligtelse til at gøre sundhedstjenester virkelig tilgængelige for alle børn fra fattige og marginaliserede grupper kunne tages som en klar indikator for værdien af at arbejde hen imod fuld inklusion i det europæiske samfund.
Derudover er der et presserende behov for foranstaltninger for at mindske risikoen for øgede psykosociale problemer og voksende vold i hjemmet og seksuel vold mod børn og kvinder. Europa-Kommissionen bør støtte sine medlemsstater i en koordineret tilgang, herunder i de-eskalerings- og genopretningsstrategier, der er udrullet på (sub)nationalt niveau med det formål at styrke sociale beskyttelsessystemer og samfundspleje på mellemlang og lang sigt.
- Styring af nationale budgetter og ubrugte EU-finansielle ressourcer fra EU-støtteperioden 2014-2020 for at støtte børn og familier i sårbare situationer
Nationale budgetter på tværs af EU's medlemsstater er blevet omdirigeret og strakt for at støtte sundheds- og socialsikringssystemer.
Samtidig har EU-Kommissionen fremsat sin økonomiske reaktion på COVID19-pandemien. Blandt andre foranstaltninger foreslår Europa-Kommissionen et nyt finansieringsprogram, med titlen "SURE", for at støtte EU-medlemsstaterne gennem lån til bekæmpelse af arbejdsløshed. Derudover vil Fonden for den europæiske bistand til de dårligst stillede indføre brugen af mad og elektroniske værdikuponer for at mindske risikoen for forurening, samt muligheden for at købe værnemidler til dem, der leverer hjælpemidlet.
Europa-Kommissionen forudser også i sit forslag, at alle ubrugte samhørighedspolitiske midler vil blive omdirigeret til kampen mod COVID19-krisen. Samfinansieringskravene vil blive opgivet, da medlemsstaterne allerede bruger alle deres midler til at reagere på krisen, og overførsler mellem fonde såvel som mellem kategorier af regioner og mellem politiske mål vil blive muliggjort.
EU-alliancen for investering i børn hilser Europa-Kommissionens foranstaltninger til at reagere på COVID19-pandemien velkommen og anbefaler kraftigt EU-medlemsstaterne at:
- Sikre, at såvel nationale som EU-midler bruges til at støtte børn og familier i risikogruppen ved at:
- Sikring af adgang til rettidig og økonomisk overkommelig sundheds-, uddannelses- og socialydelser for alle og adgang til målrettede tjenester for de mest sårbare.
- At yde økonomisk støtte til de familier, der er ramt af krisen, gennem øgede kontantoverførsler for at imødekomme stigende omkostninger, nødbetalinger, adgang til naturaliestøtte, herunder mad/måltider, støtte til at betale/udsætte regninger, forebyggelse af udsættelser og energiafbrydelser, der gør dem i stand til at overleve og opfylde deres økonomiske forpligtelser. Dette bør omfatte specifikke foranstaltninger til at huse og støtte hjemløse og migrantbørn og unge og støtte deres muligheder for skolegang og uddannelse.
- Håndtering af spørgsmål om inklusion på tværs af den digitale kløft, hvor børn, der vokser op i de fattigste familier, ikke har adgang til internettet eller til grundlæggende it-udstyr og dermed ingen adgang til onlineinformation og andre ressourcer. Dette problem er især følt, når børn skal følge onlinekurser i obligatorisk undervisning og derfor er udelukket.
- Direkte nationale budgetter og EU-støtte til civilsamfundsorganisationer, der driver programmer, der støtter familier, der kæmper for at fortsætte deres operationer på grund af behovet for yderligere personale, beskyttelsesudstyr og økonomiske ressourcer;
- Sikre, at de nødvendige ressourcer når ud til alle aktører, der støtter marginaliserede grupper med minimale administrative krav, herunder små græsrodsorganisationer, der bidrager ved at støtte familiers og børns basale behov;
- Fremme effektiv koordinering og samarbejde mellem alle aktører på nationalt, regionalt og lokalt plan for at sikre en effektiv ressourceallokering.
- Rådfør meningsfuldt børn og familier, der oplever fattigdom og social udstødelse, og civilsamfundsorganisationer, der repræsenterer dem i udformningen, gennemførelsen og overvågningen af samhørighedspolitikkens finansiering, og dermed sikre, at den omdirigeres til det sted, hvor der er mest behov for dem.
Tiltag til at støtte børn og familiers trivsel på længere sigt.
EU-alliancen for investering i børn opfordrer EU-institutionerne til at vedtage foranstaltninger, der vil støtte børn og deres familier i de kommende år.
- Vedtag en omfattende, social og bæredygtig Europa 2030-strategi, der vil sætte et mål om at halvere fattigdom og børnefattigdom inden 2030.
Europa 2020-strategien blev indført i kølvandet på finanskrisen 2008-2009, der forlod millioner af europæere arbejdsløse, i fare for fattigdom og social udstødelse. EU er i øjeblikket på randen af en ny, måske dybere krise, som vil have hidtil usete økonomiske konsekvenser for europæiske borgere.
EU bør nu se fremad og reagere beslutsomt på COVID19-pandemien og til at støde mod de alvorlige socioøkonomiske konsekvenser, som EU vil stå over for i de kommende år.
Indtil nu er den europæiske grønne aftale den eneste langsigtede strategi, EU har præsenteret. Alarmerende nok har den ikke opstillet en overordnet post-2020-strategi, der skitserer EU's vision for det kommende årti. Selvom kampen mod klimaændringer er afgørende, bør EU tage højde for de aktuelle udfordringer, som Unionen står over for, og foreslå en sammenhængende mangesidet Europa 2030-strategien, der samler politiske tiltag relateret til økonomi, social inklusion og miljøbeskyttelse, og er i overensstemmelse med FN's Agenda 2030 og målene for bæredygtig udvikling.
Inden for denne ramme bør EU sætte et ambitiøst mål om at udrydde ekstrem fattigdom inden 2030 og reducere risikoen for fattigdom og social udstødelse med 50 %. Dette vil løfte mindst 55 millioner mennesker, heriblandt 10 millioner børn, ud af fattigdom og social udstødelse inden 2030, baseret på den multidimensionelle AROPE-indikator, der måler fattigdom i alle dens former i EU. Dette mål bør også tage højde for de længst tilbageværende, som kunne overvåges yderligere af den relative medianrisiko-for-fattigdomskløft eller AROPE med en tærskel på 40 % af medianindkomsten.
- Vedtage en rådshenstilling om børnegarantien, som har en integreret tilgang og omfatter adgang til økonomiske ressourcer, børns adgang til tjenester og deres deltagelse.
Europa-Kommissionen har forpligtet sig til at reducere børnefattigdom i EU ved at lancere en europæisk børnegaranti for at støtte børns adgang til væsentlige tjenester.
Spredningen af COVID19 viser tydeligt, hvorfor alle udsatte mennesker skal have adgang til overkommelige, kvalitets- og inkluderende tjenester. Det har vist, at EU's medlemsstater bør sikre adgang for alle mennesker til sundhedsbeskyttelse og behandling uanset deres økonomiske midler eller deres bopælsstatus, men efter deres behov. Samtidig har denne krise også vist vigtigheden af børns adgang til tilstrækkelig ernæring. Derudover understreger isolationsforanstaltningerne betydningen af adgang til anstændige boliger, da mange familier, der bor i overfyldte boliger og opholdsområder (f.eks. roma-bebyggelser, slumkvarterer og squats), hjemløse familier, der bor i hjemløse krisecentre, såvel som familierne i migration bor i overfyldte lejre, hotspots eller i arresthuse, har det sværere ved social distancering eller at isolere sig selv og bringe dem selv og deres samboer i fare. Endelig har denne krise understreget vigtigheden af børns adgang til uddannelse og regeringernes parathed til at tilbyde lige adgang til læring for alle børn. Selvom nogle regeringer har udviklet platforme til at hjælpe børn med at få adgang til fjernundervisning, er dette ikke tilfældet overalt eller når ikke alle børn. Desuden har børn i fattigdom, der bor i pleje, på krisecentre eller modtagelsescentre, ofte ikke midlerne til at få adgang til fjernundervisningsplatforme. Ligeledes bør beskyttelse af børns rettigheder og privatliv online sikres.
Selvom børns adgang til væsentlige tjenester er helt afgørende for børns velvære og udvikling, vil denne foranstaltning i sig selv ikke reducere børnefattigdom i EU.
I betragtning af de forudsigelige socioøkonomiske konsekvenser, som COVID19-pandemien vil bringe i hele EU, er det vigtigt, at familier støttes holistisk set, da børnefattigdom i høj grad er relateret til, at forældre i lavtlønnede beskæftigelse eller er arbejdsløse eller har begrænset adgang til sociale ydelser.
Denne krise forårsager et presserende behov for at vedtage en systemisk tilgang til at tackle børnefattigdom og beskyttelse mod økonomiske chok. Stærke sociale beskyttelsessystemer, tværsektorielt samarbejde og børns deltagelse indlejret i familie-, samfunds- og politiske rammer vil være afgørende for at få dette til at ske.
Europa-Kommissionens anbefaling fra 2013 om investering i børn var en ambitiøs politisk ramme, der havde en omfattende tilgang til at tackle børnefattigdom. Det opfordrede EU-medlemsstaterne til at udvikle nationale strategier til bekæmpelse af børnefattigdom, som ville sikre –
- forældres adgang til ressourcer,
- børns adgang til overkommelige tjenester af høj kvalitet og
- børns ret til at deltage i kulturelle og sportslige aktiviteter og beslutningstagning.
I betragtning af de forudsete virkninger af COVID19-krisen på børn og deres familier, bør denne holistiske og omfattende tilgang bibeholdes og forstærkes i form af en rådsanbefaling om børnegarantien.
- Vedtage et ambitiøst EU-budget for EU-finansieringsperioden 2021-2027 for at støtte reduktion af børnefattigdom og social inklusion.
Europa-Parlamentet opfordrede i sit forslag til Den Europæiske Socialfond Plus 2021-2027 til et øget EU-budget med 5,9 milliarder euro og krævede af EU-medlemsstaterne at øremærke 5 % af deres ESF+-ressourcer til at implementere den europæiske børnegaranti.
Derudover øgede Europa-Parlamentet ESF+-øremærkningen til social inklusion til 27 % og øremærkningen til at støtte de dårligst stillede til 3 %.
COVID19-pandemien forventes at efterlade millioner af europæere arbejdsløse eller i lavtlønnede beskæftigelse. Det forventes også at teste sociale og børnebeskyttelsessystemer. Den Europæiske Socialfond Plus vil være det instrument, som EU-medlemsstaterne får brug for og vil bruge mest i de kommende år til at supplere nationale sociale sikringsinstrumenter og forhindre udstødelse.
Europa-Kommissionens formand Ursula Von der Leyen har udtalt, at for at EU kan komme sig over COVID19-krisen, skal der vedtages et kraftfuldt nyt budget, som investerer penge på en smart og bæredygtig måde.
Derfor anbefaler EU-alliancen for investering i børn kraftigt at:
- at Europa-Kommissionen opdaterer sit forslag til ESF+ med en væsentlig forøgelse af ressourcerne i overensstemmelse med Europa-Parlamentets forslag, herunder en øremærkning på 5 % til oprettelse af en europæisk børnegaranti
- EU-medlemsstaterne skal nå til enighed om en forhøjelse af de foreslåede ressourcer til ESF+ i overensstemmelse med Europa-Parlamentets forslag, herunder dedikeret finansiering til implementering af Børnegarantirådets henstilling.
slutnote
Kontaktpersoner: