Fælles erklæring om brugen af ​​de næste europæiske og strukturelle investeringsfonde til strategiske investeringer i sundheds- og socialtjenester

EUREGHA (europæiske regionale og lokale sundhedsmyndigheder) og EuroHealthNet (det europæiske partnerskab mellem nationale folkesundhedsinstitutter, regionale sundhedsmyndigheder og relaterede organisationer) anerkender samhørighedspolitikkens centrale rolle som en af ​​de vigtigste europæiske investeringspolitikker for at nå EU-traktatens mål. økonomisk, social og territorial samhørighed.

I den udløbende programmeringsperiode 2014-2020 Den Europæiske Socialfond (ESF) og Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) dækket betydelige sundhedsinvesteringer; det havde til formål at forbedre adgangen til tjenester, udvikle specialiseret sundhedsinfrastruktur og kapacitet til at mindske uligheder på sundhedsområdet og fremme sundheds- og omsorgsreformer. Med i alt omkring 9 mia. demonstrerede det samhørighedspolitikkens væsentlige bidrag til at støtte social og økonomisk konvergens i hele Europa og samtidig fremme borgernes sundhed og velfærd. Potentialet for sundheds- og sociale investeringer i sundheds- og omsorgsinnovation, folkesundhed og reduktion af sundhedsuligheder kræver dog stadig væsentlige forbedringer.

Derfor bør medlemsstaterne og regionerne i den næste programmeringsperiode 2021-2027 sigte mod at allokere forbedrede ressourcer til at matche behovene. Dette kan opnås gennem Europæiske struktur- og investeringer (ESI) midler til blandt andet at sikre effektive investeringer i sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, sundhedspleje, e-sundhed og sundhedsfremmende tjenester og infrastrukturer (herunder sociale, økonomiske, kulturelle og miljømæssige). Desuden viser COVID-19-pandemien sig behovet for at øge investeringerne for at styrke sundheds- og plejesystemernes beredskab, lydhørhed og modstandskraft og samtidig sikre grænseoverskridende samarbejde på tværs af Europa. Solidaritet, bæredygtighed og lighed er nøglen til at overvinde denne krise og dens ødelæggende socioøkonomiske konsekvenser. EU's samhørighedspolitik og -programmer kan bidrage med konkrete løsninger: men der er behov for betydelige reformer.

Regioner og byer er tæt på borgerne og godt placeret til at forstå deres sundhedsmæssige og sociale behov, udfordringer og potentielle brugbare løsninger. Investeringer i sundhed og social innovation, folkesundhed og sociale infrastrukturer skal gå hånd i hånd med investeringer i menneskelig kapital, færdigheder og læsefærdigheder. Denne integration udføres bedst på niveauer, der er tættest på modtagernes behov.

Det er derfor af afgørende betydning at implementere holistiske regionale sundhedsstrategier bygget op omkring:

• Ny regeringsførelse: Når der defineres sundheds- og omsorgspolitikker på regionalt niveau, bør der være vilje til at overvinde silo-tilgange mellem sundheds-, sociale, økonomiske, kulturelle og miljømæssige politikker, hvilket sikrer udviklingen af ​​mere integrerede løsninger og budgetter. Dette er særligt vigtigt ved udarbejdelse af regionale operationelle programmer og strategier for "intelligent specialisering". Til dette formål bør regionale forvaltningsmyndigheder (ofte regionale økonomiske afdelinger) og sundhedsmyndigheder forbedre dialogen og udtænke investeringer, der er i stand til at imødekomme borgernes udækkede sundhedsmæssige og sociale behov. En stærkere dialog mellem afdelinger, politiske beslutningstagere og administratorer med relevante ansvarsområder vil potentielt forbedre synergier og tilpasning af investeringer mellem ESI-fonde og andre relevante EU-programmer, som f.eks. EU Resilience and Recovery Facility (RRF), Plus EU4Sundhed, Horizon Europe, InvestEU, Digital og Grøn Omstillingsmidler.
• Partnerskaber: For at en regional sundhedsstrategi skal lykkes, er det vigtigt at involvere alle de relevante territoriale interessenter i strukturerede dialoger, at definere udækkede behov, og hvordan de skal løses. Patient- og offentlige organisationer, sundheds-, social- og bredere folkesundhedsarbejdsstyrker, herunder undervisere og undervisere, erhvervs- og civilsamfundsorganisationer, spiller alle en afgørende rolle i sundhedsøkosystemet og bør inkluderes fra begyndelsen til levering, overvågning og evaluering. Når man definerer Operationelle programmer, det er afgørende at konsultere, dele og kommunikere mål, målsætninger og prioriteter for at få en effektiv implementering blandt alle potentielle partnere i hele leverings- og investeringskæden.

• Bedre koordinering: Samhørighedspolitikken bør understøtte bredere institutionelle reformer inden for processen med det europæiske semester, styret af tilgange til en europæisk velfærdsøkonomi, den forestående handlingsplan for implementering af den europæiske søjle for sociale rettigheder og FN's Agenda 2030 for bæredygtig udvikling. Det er afgørende at sikre et stærkt institutionelt samarbejde på flere niveauer for at tilpasse de ESI Funds operationelle programmer (OP'er) og projekter for langsigtede planlægningspolitikker. Strategisk Fremsyn aktiviteter og de presserende innovationer og ressourcer Recovery and Resilience Facility (RRF) kan hjælpe med at styre og implementere evidensbaseret politikudformning. Semestercyklussen bør i højere grad inddrage regionale, kommunale og sundhedsmyndigheder, så dens anbefalinger og resultater bliver mere relevante og sammenhængende med stedbaserede behov og løsninger. Fremme af et miljø for samarbejde med lokale og regionale sundhedsaktører i hele EU vil bidrage til at tackle vedvarende strukturelle uligheder og opbygge samhørighed.

• En strategisk brug af Smart Specialization Strategies (S3): S3 repræsenterer et vigtigt instrument til at koordinere forskellige politikker og fonde på regionalt plan og bør udnyttes yderligere på europæisk plan gennem Smarte specialiseringsplatforme (SSP). SSP om industriel modernisering omfatter medicinsk teknologi og personlig medicin som tematiske områder. Det anbefales dog kraftigt at igangsætte en ny dedikeret SSP om innovative sundheds- og omsorgssystemer. Dette skal arbejde på procesinnovation og systemernes evne til at absorbere innovative løsninger og arbejde med nye partnerskaber på tværs af sektorer. Denne platform kunne tjene som en katalysator til at forbedre dialogen mellem relevante politiske beslutningstagere, udbydere, som ofte er på regionalt og kommunalt niveau, bredere folkesundhedsarbejdsstyrker og partnere (som foreslået og defineret ovenfor). I denne sammenhæng, brug af Interregionalt innovationsinvesteringsinitiativ bør være fleksibel og tilgængelig for at fremskynde markedsføring og implementering af paneuropæiske værdikæder.

• Forbedring af europæisk interregionalt samarbejde på tværs af grænser og barrierer: Som et potentiale Den Europæiske Sundhedsunion bliver foreslået, kan bedre strategisk brug af programmer som INTERREG spille en rolle i nationale grænseregioner i hele Europa. Grænseoverskridende sundheds- og plejeforbedringer kan gavne patienter ved at muliggøre lige adgang til sundhedstjenester og infrastrukturer i andre medlemsstater, herunder diagnose og kliniske forsøg, baseret på princippet om "nemmest, tættest, bedst og hurtigst” adgang. Grænseregionerne er naturligvis i front i denne samarbejdsproces, idet de bruger midler som EFRU. For at fastholde vellykkede initiativer og udvikle innovationer i COVID-19-gendannelsessammenhænge har sundhed og pleje derfor brug for højere prioritet i den nye ESI-programmering. Udveksling af viden og opskalering af praksis gennem INTERREG vil bidrage til at styrke beredskabs- og indsatsfaciliteter på tværs af grænser, hvilket er blevet en væsentlig faktor under pandemiskrisen.

Relevante investeringer bør allokeres inden for følgende områder:

• Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse: ESI-fonde har ydet et vigtigt bidrag til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, idet de har støttet programmer, der er rettet mod ændringer i befolkningsniveau, aldringsproblemer og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. En nøglefaktor er tværsektorielt samarbejde, som er afgørende for interventioner, der adresserer sociale, økonomiske og miljømæssige determinanter for sundhed og velvære og lighed. Det er klart, at sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse nu i kontekst af pandemisk genopretning bør inkluderes på alle niveauer af politikudformningen for at overvinde siloer og forbinde sundhedsinterventioner på tværs af sektorer. Dette vil dele viden og erfaringer, tilbyde stordriftsfordele og kapacitetsopbygning og støtte offentlige institutioner, økonomiske aktører og civilsamfundet til at implementere resultater effektivt. Håndtering af komplekse risikofaktorer, adfærdsændringer og uligheder bag stigende ikke-overførbare, kroniske og infektionssygdomme kræver validerede sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende interventioner, der skal suppleres af regeringspolitikker og -programmer på andre områder, for eksempel skatte- eller forbrugsforanstaltninger. Derfor er effektiv brug af EU-midler på tværs af sektorer, regioner og lokalsamfund til sundhedsfremme og forebyggelse både strategisk og praktisk.

• Sundhedslighed: Demografiske og teknologiske ændringer øger presset på sundhedssystemer og borgere i hele EU. Medlemsstaternes budgetter kan kæmpe for at dække de stigende udækkede sundhedsbehov tilstrækkeligt, men universel adgang til sundhedsydelser er en vigtig forudsætning for at mindske uligheder på sundhedsområdet. Menneskelige og økonomiske ressourcer er ligeledes afgørende for at give alle adgang til uddannelse af høj kvalitet, beskæftigelse og social beskyttelse, for at forhindre ulemper og fremme velfærd. Ved at øge eller supplere de nationale budgetter kan samhørighedspolitikken og de tilknyttede EU-midler i høj grad bidrage til at forbedre adgangen til sundheds- og sociale tjenester, forbedre livskvaliteten og forbedre de socioøkonomiske forhold for mennesker i både nyligt definerede og eksisterende "sårbare grupper". Sådanne midler er derfor et nøgleredskab til at tackle sundhed og uligheder. en "hele regeringen og hele samfundet" en tilgang på tværs af offentlige og private sektorer er nødvendig, på alle niveauer fra lokalt til internationalt, for at opnå virkelig sammenhængende, retfærdig og universel levering af etablerede rettigheder og tjenester og brug af relevante midler.

• Investering i menneskelig kapital: Investering i mennesker (tjenester, netværk, færdigheder, læring, bevidsthed) er afgørende for sundheds- og socialsektorerne. Det er en vital ledsager til (normalt mere højprofilerede) infrastrukturprojekter. Faktisk taler moderne sundhedspolitisk tænkning for en bæredygtig overgang, væk fra hospitals- og institutionsbaseret pleje til omkostningseffektiv forebyggelse og fremme via primære og samfundsmetoder, hvilket vil reducere uholdbare omkostninger til infrastrukturudgifter. Det Europæiske Socialfond, styret på regionalt niveau og arbejder i samarbejde med andre relevante programmer som f.eks Erasmus +, kan spille en stor rolle i opkvalificering og omskoling af sundheds- og omsorgspersonalet, især digitale færdigheder. Disse omfatter mennesker, der træner og arbejder i de bredere sektorer, som leverer forebyggelse og fremme for at opnå en meningsfuld transformation af sundheds- og socialplejesystemer. De giver også sammenhængende samfundsmæssige fordele gennem forbedret læsefærdighed, livslang læring, beskæftigelsesegnethed, balance mellem arbejde og privatliv, social inklusion og aktiv aldring.

• Sociale og grønne infrastrukturer: Mens nogle store infrastrukturinvesteringer fortsat er nødvendige for at imødekomme regionale udviklingsbehov og demografiske ændringer, er det vigtigt, at det omfatter behovet for en retfærdig omstilling og grønne infrastrukturer, herunder hele sundheds- og omsorgstilbuddet. Forbindelserne mellem adgang til sundhedstjenester, social- og miljøpolitikker bør styrkes på alle niveauer. Planlægning og støtte til sundheds- og sociale investeringer inden for det bredere omfang af mål relateret til social inklusion og bæredygtighed bør forstærke det faktum, at social inklusion og fattigdom kan blive stærkt påvirket af folks evne til at få adgang til sundheds- og plejetjenester eller -faciliteter af høj kvalitet. Disse omfatter boliger, sikre rum, transport og mobilitetsprogrammer.

• Omstilling af sundhedssystemet: ESI-midler bør allokeres til "sikre overgangen til et mere bæredygtigt, robust, innovativt og menneskecentreret sundheds- og plejesystem af høj kvalitet" som anført i det europæiske partnerskab under Horizon Europe "At transformere sundheds- og omsorgssystemer”. Synergier mellem Horizon Europe, EU4Sundhed, EFRU og ESF+ er nøglen til at sikre samarbejde mellem alle relevante interessenter og fremskynde innovation. Dette skift til en værdibaseret tilgang, investering i resultatmåling, indsamling af data og forbedring af interoperabiliteten mellem forskellige datasystemer, vil bidrage til at nå EU-dækkende mål om en bæredygtig og social genopretning, politisk og Flerårige finansielle ramme Mål, og FN's dagsorden (SDG) 2030 mål.

EUREGHA og EuroHealthNet fortsætter med at overvåge, rådgive og engagere sig i igangværende EU-institutionelle forhandlinger om det næste langsigtede EU-budget og opfordrer indtrængende forhandlingspartnerne til at tage hensyn til anbefalingerne ovenfor i implementeringen af ​​programmer og politikker. Behovet for at sikre et stærkt fokus på sundhed og velvære for alle har aldrig været vigtigere. Dette er tiden til at styrke investeringerne for at styrke sundheds- og plejesystemernes beredskab, lydhørhed og modstandskraft ved at sikre grænseoverskridende og interregionalt samarbejde på tværs af Europa. Vores organisationer, medlemmer og partnere kan herigennem bidrage til at realisere Europas ambition om et sundt, retfærdigt og bæredygtigt opsving. Vi har viden og vilje til at hjælpe med at nå disse fælles mål.

Om os:

EuroHealthNet er et non-profit partnerskab af organisationer, agenturer og lovpligtige organer, der arbejder med folkesundhed, sygdomsforebyggelse, fremme af sundhed og mindskelse af uligheder. Vores mission er at forbedre og opretholde sundhed mellem og inden for europæiske stater gennem handling på de sociale determinanter for sundhed og at tackle uligheder i sundhed.

Europæiske regionale og lokale sundhedsmyndigheder (EUREGHA) er et Bruxelles-baseret netværk af 17 regioner, der kommer fra 10 lande i Europa. EUREGHAs mission er at bringe regionale og lokale sundhedsmyndigheder sammen som et middel til at forbedre sundhedspolitikken i Europa. Ved at gøre det etablerer og fremmer EUREGHA også samarbejde mellem sine medlemmer, EU's institutioner og med paneuropæiske sundhedsnetværk og organisationer, der arbejder med folkesundhed og sundhedspleje.