Lær for livet – Jo højere uddannelsesniveau, jo lavere er risikoen for at dø
Forskere vurderer, at hvert år af uddannelse reducerer dødeligheden med 2 procent
De vigtigste resultater
- At gennemføre folkeskolen reducerer risikoen for at dø med 13 procent i forhold til ingen skolegang.
- At gå ud af gymnasiet sænker risikoen for død med 25 procent sammenlignet med dem, der ikke går i skole.
- 18 års uddannelse reducerer risikoen for død med 34 procent og kan sammenlignes med at spise sund kost.
- Ikke at gå i skole er lige så dårligt for dit helbred som at drikke fem eller flere alkoholiske drikke om dagen eller ryge 10 cigaretter om dagen i 10 år.
Uddannelse redder liv uanset alder, køn, placering og social og demografisk baggrund. Det viser den seneste og største undersøgelse af sin art offentliggjort i dag i Lancet Public Health. Undersøgelsen blev ledet af Center for Global Health Inequalities Research (CHAIN) og Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME).
Forskere har vidst, at de, der når højere niveauer af skolegang, lever længere end andre, men de vidste ikke i hvilket omfang indtil nu. Det, de fandt, var det risikoen for død falder med to procent for hvert ekstra år af uddannelse. Det betyder, at de, der gennemførte seks års folkeskole, havde en lavere risiko for at dø med i gennemsnit 13 pct. Efter at have afsluttet gymnasiet blev risikoen for at dø reduceret med næsten 25 procent, og 18 års uddannelse sænkede risikoen med 34 procent.
Forskere sammenlignede også effekterne af uddannelse med andre risikofaktorer såsom at spise en sund kost, rygning og drikke for meget alkohol, og de fandt, at sundhedsresultatet var det samme. For eksempel kan fordelen ved 18 års uddannelse sammenlignes med at spise den ideelle mængde grøntsager, i modsætning til slet ikke at spise grøntsager. Slet ikke at gå i skole er lige så slemt for dig som at drikke fem eller flere alkoholiske drikke om dagen eller ryge ti cigaretter om dagen i 10 år.
"Uddannelse er vigtig i sig selv, ikke kun for dets fordele på sundheden, men nu at kunne kvantificere størrelsen af denne fordel er en væsentlig udvikling,” sagde Dr. Terje Andreas Eikemo, medforfatter og leder af Center for Global Health Inequalities Research (CHAIN) ved Norges Tekniske og Naturvidenskabelige Universitet (NTNU).
Mens fordelene ved uddannelse er størst for unge mennesker, nyder de ældre end 50 og endda 70 år stadig godt af uddannelsens beskyttende virkning.
Forskere fandt ingen signifikant forskel i effekterne af uddannelse mellem lande, der har nået forskellige udviklingsstadier. Det betyder, at flere års uddannelse er lige så effektiv i rige lande som i fattige lande.
"Vi behov for at øge sociale investeringer for at give adgang til bedre og mere uddannelse over hele kloden for at stoppe de vedvarende uligheder, der koster liv,” sagde Mirza Balaj, medforfatter og postdoktor ved NTNUs Institut for Sociologi og Statskundskab. "Mere uddannelse fører til bedre beskæftigelse og højere indkomst, bedre adgang til sundhedspleje og hjælper os med at tage vare på vores eget helbred. Højt uddannede mennesker har også en tendens til at udvikle et større sæt sociale og psykologiske ressourcer, der bidrager til deres helbred og længden af deres liv."
”At lukke uddannelseskløften betyder at lukke dødelighedskløften, og det skal vi afbryde fattigdomskredsløbet og dødsfald, der kan forebygges ved hjælp af internationalt engagement,” sagde Claire Henson, co-lead forfatter og forsker ved Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME) ved University of Washingtons School of Medicine. ”For at mindske ulighederne i dødeligheden er det vigtigt at investere i områder, der fremmer folks muligheder for at få en uddannelse. Dette kan have en positiv effekt på befolkningens sundhed i alle lande."
Undersøgelsen identificerede data fra 59 lande og inkluderede over 10,000 datapunkter indsamlet fra over 600 publicerede artikler. De fleste af de undersøgelser, der blev gennemgået for denne undersøgelse, var fra højindkomstmiljøer, hvilket understreger behovet for mere forskning i lav- og mellemindkomstlande, især fra syd for Sahara og Nordafrika, hvor data er knappe.
"Vores fokus nu bør være på regioner i verden, hvor vi ved, at adgangen til skolegang er lav, og hvor der også er begrænset forskning i uddannelse som en determinant for sundhed,” sagde Dr. Emmanuela Gakidou, medforfatter og professor ved IHME.
"Vores fokus nu bør være på regioner i verden, hvor vi ved, at adgangen til skolegang er lav, og hvor der også er begrænset forskning i uddannelse som en determinant for sundhed," sagde Dr. Emmanuela Gakidou, medforfatter og professor ved IHME.
Denne publikation er støttet af en bevilling tildelt af det norske forskningsråd (projektnummer 288638) til Center for Global Health Inequalities Research (CHAIN) ved Norges Universitet for Naturvidenskab og Teknologi (NTNU). Dette arbejde blev også støttet af Bill & Melinda Gates Foundation (tilskud OPP1152504) og Rockefeller Foundation-Boston University Commission on Social Determinants, Data, and Decision Making (3-D Commission).
CHAIN - Center for Global Health Ulighedsforskning
CHAIN er Center for Global Health Inequalities Research, som samler forskere fra alle globale regioner og forskellige forskningsdiscipliner for at fremme den nuværende state-of-the-art. Det gør den ved at tilbyde ny indsigt fra sociale, laboratoriebaserede og naturlige eksperimenter i de kausale mekanismer, der forbinder socioøkonomisk status og sundhed. Den samler den akademiske verden, FN-systemet, civilsamfundet og den private sektor i et fælles organisatorisk organ for at mindske afstanden mellem forskning, politik og praksis.
For mere information om CHAIN og dets output, Klik her.
IHME – Institute for Health Metrics and Evaluation
Ihme er et uafhængigt befolkningssundhedsforskningscenter ved UW Medicine, en del af University of Washington, som giver strenge og sammenlignelige måling af verdens vigtigste sundhedsproblemer og evaluerer de strategier, der bruges til at løse dem. IHME gør disse oplysninger frit tilgængelige, så politikerne har den dokumentation, de har brug for, for at træffe informerede beslutninger om, hvordan man allokerer ressourcer for bedst muligt at forbedre befolkningens sundhed.
EuroHealthNet
EuroHealthNet er et partnerskab af organisationer, agenturer og lovpligtige organer, der arbejder med folkesundhed, sygdomsforebyggelse, fremme af sundhed og mindskelse af uligheder. EuroHealthNets mission er at forbedre og opretholde sundhed mellem og inden for europæiske stater gennem handling på de sociale determinanter for sundhed og at tackle sundhedsuligheder.
EuroHealthNet er partner i CHAIN's Global Health Inequalities-projekt (2019-2024), som stræber efter at lave CHAIN et verdensførende center og forskningsnetværk for den internationale undersøgelse af globale sundhedsuligheder.
