Mental sundhed i COVID-19-orkanens øje

COVID-19-pandemien har en enorm indflydelse på mental sundhed og velvære på verdensplan. Under pandemien bliver folk mere udsatte for at opleve, direkte eller indirekte, forvirring, frustration, angst og frygt¹, nogle gange kombineret med manglende adgang til og kontinuitet i pleje og tilstrækkelig støtte til allerede eksisterende psykiske eller fysiske helbredstilstande. Dette kan føre til udvikling af skadelige mestringsstrategier (såsom alkohol- eller stofmisbrug, usunde kostmønstre og stillesiddende livsstil, selvskadende adfærd – herunder selvmord, gambling osv.). Frygt og mis- eller desinformation øger også risikoen for syndebuk og stigmatisering af etniske eller religiøse grupper eller af visse erhverv.

Menneskelig kontakt er blevet erstattet af skærme, hvis øgede brug kan have en negativ indvirkning på befolkningens mentale sundhed og velvære, især børn og teenagere. Work-life balance er under pres. Frontlinearbejdere og fjernarbejdende forældre oplever nu, hvor skrøbelig grænsen mellem privat og arbejdsliv kan være i disse hidtil usete tider.
Tvangsfængsling i hjemmet øger også volden i hjemmet mod mennesker, der allerede er i sårbare situationer. Jobtab og økonomisk usikkerhed lægger op til listen. Nu og i kølvandet på krisen vil de (vil) have en massiv belastning for folks mentale sundhed, med en mere dybtgående manifestation blandt lavere socioøkonomiske grupper. Det er faktisk blevet klart, at ikke alle oplever disse påvirkninger lige meget, og at nogle i vores samfund og lokalsamfund er efterladt mere end andre.²
I lyset af den nuværende uro, som vores befolkninger står over for, opfordrer vi nationale, europæiske og internationale beslutningstagere til at tage følgende aspekter i betragtning under og i kølvandet på krisen:

1. Integrer bekymringer om mental sundhed i alle kriseresponsaktiviteter

Mental sundhed bør være en integreret del af enhver folkesundhedsreaktion på de nuværende og fremtidige pandemier for at undgå stort set forebyggelig psykosocial stress for enkeltpersoner og lokalsamfund, især i betragtning af tilstanden af ​​forstyrrede og svækkede sundheds- og sociale systemer. "Forståelse og behandling af mental sundhed og psykosociale overvejelser vil være nøglen til at stoppe (COVID-19) transmission og forebygge risikoen for langsigtede konsekvenser for befolkningens velvære og evne til at klare modgang."³ Da risikoen for at opleve mentalt dårligt helbred sandsynligvis vil stige, bør forebyggelse af psykiske problemer, tidlig indsats og adgang til passende støtte være en integreret del af enhver indeslutning og post-pandemisk genopretningsplan. Konsekvenser af nuværende omstændigheder såsom tvungen hjemmeundervisning, under- og arbejdsløshed, virksomhedslukninger osv. indebærer en risiko for yderligere at forværre sociale og sundhedsmæssige uligheder mellem og inden for medlemsstaterne. Foranstaltninger til at tackle eller i bedste fald reducere sidstnævnte er derfor også afgørende, og det vil også være deres indvirkning på mental sundhed.

2. Kommuniker effektivt, samtidig med at du undgår panik og frygt

Misinformation eller desinformation fører til stigende frygt og panik i befolkningen. Det er afgørende for myndighederne at kommunikere effektivt om risici og seneste udvikling i forbindelse med COVID-19, herunder foranstaltninger til frigørelse (eller exitstrategier). De fremsendte oplysninger skal være klare, forståelige, kortfattede og nøjagtige. For at kommunikationen skal være effektiv, bør den være skræddersyet til specifikke målgrupper, som kan have varierende niveauer af sundhed og digitale færdigheder – sidstnævnte bliver særligt tydeligt, da enorme mængder sundhedsinformation leveres digitalt i dag. Det bør omfatte positive budskaber om mental sundhed, der fremmer psykosocialt velvære, for eksempel med fokus på de mange positive samfundsinitiativer, som blomstrer i vores samfund. Desuden bør befolkninger informeres om de pålidelige kilder, de bør henvise til for at finde information relateret til pandemien. Egenomsorgsstrategier bør også fremmes for at give individer mulighed for at begrænse virkningen af ​​disse omstændigheder uden at forringe deres mentale velbefindende.⁴

3. Beskyt frontmedarbejdernes mentale sundhed.

Frontlinjemedarbejdere og medicinsk personale er i øjeblikket konfronteret med hidtil usete barske arbejdsforhold, som kræver særlig opmærksomhed på deres mentale sundhed og velvære. Dette skal løses og understøttes gennem korrekt risikostyring, der sikrer tilstrækkelig bemanding, opmuntring, peer-kommunikation og support. Adgangen til psykosociale ydelser bør forbedres og gøres mulig under hensyntagen til skift og arbejdstid.
Desuden er det nødvendigt at forbedre arbejdsforholdene for frontlinjepersonale og -arbejdere, f.eks. ved at begrænse antallet af timer, hvor det er muligt, for ikke blot at reducere risikoen for infektion, men for at sikre en ordentlig balance mellem arbejde og privatliv og dermed muliggøre hvile og rekreation. At sikre tilgængelighed og brug af passende personlige værnemidler er vigtigt for fysisk såvel som mentalt velvære ved at give en stærkere følelse af sikkerhed.
Et andet element, som dybt påvirker frontlinjearbejdere, er stigmatisering. Betragtes som bærere af sygdommen, kan de ofte lide af diskrimination på grund af deres erhverv. Stigma skal adresseres, arbejdere beskyttes, og bevidsthed skal øges om den nøglerolle, de spiller for at overvinde udbruddet.

4. Anerkend den rolle, som uformelle plejere spiller, og giv dem tilstrækkelig støtte, rådgivning og uddannelse.

Mange uformelle plejere⁵ – som hovedleverandører af pleje til mennesker med kroniske lidelser eller som en del af den mest udsatte aldersgruppe – befinder sig nu i en særlig sårbar situation, uden tilstrækkelig støtte eller beskyttelsesudstyr. Hvis deres pårørende bliver syge, vil uformelle plejere blive sætte deres eget helbred på spil ved at fortsætte med at passe dem. Denne situation forstærker de allerede eksisterende risici for uformelle plejeres fysiske og mentale sundhed.
Ydermere forværrer indespærringsforanstaltningerne samt nedprioriteringen af ​​ikke-essentielle behandlinger deres byrde og isolation. Mens de i mange tilfælde fungerer som sidste udvej sikkerhedsnet for den person, de passer på, er risikoen for at blive syg og derfor ikke i stand til at sikre kontinuiteten i plejen også en væsentlig stressfaktor for dem.

5. Vurdere og håndtere risici i arbejdsorganisationer

Vejen til bedring efter den økonomiske afmatning forårsaget af pandemien vil sandsynligvis føre til højere arbejdsbyrder med færre ressourcer i mange af de virksomheder, der er blevet ramt økonomisk. Korrekt vurdering og håndtering af arbejdsmiljø- og sikkerhedsrisici, især psykosociale risici, er afgørende. Dette er især tilfældet for de arbejdstagere, der allerede står over for en vanskelig psykisk situation. Arbejdsmarkedets parter har et ansvar for i fællesskab at tackle arbejdsmiljøudfordringerne i kølvandet på pandemien med særlig opmærksomhed på de psykosociale risici.

6. Sikre rettidig adgang til og kontinuitet i behandling og pleje for alle, der har brug for det under og efter pandemien

Pandemien forstyrrer mental sundhed støtte og tjenester. Hvad mere er, kan den hidtil usete situation og den nød, den forårsager, have en negativ indvirkning på mental sundhed og "føre til langsigtede negative konsekvenser i samfund, familier" og enkeltpersoner.⁶ Adgang til omsorg og støtte for mennesker med psykisk dårligt helbred og misbrugsproblemer bør sikres. Der bør etableres tværsektorielle henvisningsveje for at sikre, at børn og familier med andre bekymringer (såsom beskyttelse mod vold i hjemmet, overlevelsesbehov osv.) eller mere alvorlig nød kan få adgang til de nødvendige tjenester omgående.⁷ Når terapi- og rådgivningssessioner ikke er fysisk mulige, bør onlineterapi eller telefonisk gøres tilgængelig for at fortsætte behandlingen.

Der bør drages erfaringer for at sikre adgang efter pandemien, men også for fremtidige kriser. Beredskabsstrategier bør f.eks. omfatte uddannelse af frontlinjemedarbejdere i væsentlige psykosociale støtteprincipper, psykologisk førstehjælp og hvordan man foretager henvisninger, når det er nødvendigt. Styrkelse af den primære sundhedspleje, satsning på fremme af mental sundhed og forebyggelse af psykiske lidelser og tilskyndelse til mere integreret og lokalsamfundsbaseret pleje er nogle af de foranstaltninger, der vil gøre mentale sundhedssystemer mere modstandsdygtige over for fremtiden.

7. Beskytte den mentale sundhed hos mennesker i udsatte situationer, herunder ældre personer.

Pandemien har en klar negativ indvirkning på det mentale velbefindende hos mennesker i mere sårbare situationer, herunder ældre generationer. Socialt og økonomisk udsatte mennesker har på den ene side større risiko for at opleve psykisk dårligt helbred som følge af lockdown-foranstaltninger eller af deres økonomiske konsekvenser. På den anden side er den mentale sundhed hos risikogrupper som ældre mennesker, børn og kvinder under større pres.
Pandemien har fået regeringer til at træffe strenge indespærringsforanstaltninger, som ofte begrænser nogle grundlæggende menneskerettigheder og personlig frihed. Den kendsgerning, at ældre mennesker og mennesker med underliggende sundhedstilstande er i højere risiko, burde ikke retfærdiggøre diskriminerende og uforholdsmæssig behandling. Alle skal have lige rettigheder. Alligevel er adgangen til pleje nogle gange begrænset baseret på alder. Derudover respekterer foranstaltninger, der træffes inden for institutioner og lokalsamfund med hensyn til omsorgsafhængige individer, ikke altid menneskers autonomi og værdighed. Desuden er budskaberne omkring COVID-19 ofte stigmatiserende over for ældre mennesker.⁸
Oven i det er der en klar trussel for, at social distancering kan blive til isolation, især for mennesker, der ikke har adgang til teknologi eller er digitalt analfabeter. En nøgleprioritet er derfor, efter vores mening, at sikre det mentale velbefindende for de udsatte. At styrke og opmuntre ældre voksne med erfaring og styrker til at melde sig frivilligt i samfundsindsatsen – som ikke øger den individuelle risiko for at blive smittet – for at bekæmpe pandemien kan for eksempel have en positiv indvirkning på både individer og deres lokalsamfund. Deres samarbejde kan være værdifuldt.

Børn skal ikke glemmes. Mindre påvirket af selve sygdommen ser de, at deres adgang til passende sundhedspleje og uddannelse er begrænset og har også større risiko for at opleve de negative følger af isolation og stigende vold i hjemmet. Børn bør være kernen i EU's kriseeskaleringsforanstaltninger og genopretningsstrategi. Støttesystemer til denne gruppe (og deres forældre) er i øjeblikket afgørende og bør udvides (f.eks. rådgivnings- og konsulentcentre, hjælpelinjer osv.).⁹ På samme måde bør kvinder, der udsættes for den samme vold, såvel som ældre personer, der lider af ældremishandling – mere isolerede og i større risiko med fængslingen – også nyde godt af denne støtte.

8. Vedtag en hel-i-samfunds tilgang til mental sundhed

Handlinger kan kun lykkes, hvis de vedtager en "hele samfundet"-tilgang, der involverer alle sektorer og stiller mental sundhed, sundhedspleje, social pleje og velfærdsprogrammer, uddannelsesmiljøer og lokale statslige og ikke-statslige organisationer til ansvar. En pandemi repræsenterer en enorm byrde for vores (psykiske) sundhedssystemer og økonomier, men den repræsenterer også en mulighed for at reducere eksisterende stigmatiseringer vedrørende mental sundhed og udvide tilbud til mennesker, der befinder sig i kritiske situationer. Således kan mental sundhed få en passende betydning i alle nationale og også europæiske politikker. For at opnå denne betydning bør mental sundhed være en integreret del af Europa-Kommissionens opdaterede arbejdsprogram.

Nedenstående organisationer er villige til at give input og samarbejde om eventuelle fremtidige overvejelser på europæisk plan med hensyn til mental sundhed i pandemitider og opfordrer Kommissionen til at starte denne overvejelse hurtigst muligt.

organisatorisk

AEIP
ALDER Platform
Formål
CPME
EPHA
EPR
EUROCADRES
EuroCarers
EuroHealthNet
Gamian Europa
Mental sundhed Europa

Ressourcer

1. Mental Health & Psychosocial Support Network
2. Hvad COVID-19 lærer os om ulighed og vores sundhedssystemers bæredygtighed.
3. F.eks. bør der tages hensyn til mental sundhed, hvis indeslutningsforanstaltninger skal følges ordentligt af befolkningen eller for at holde frontlinjemedarbejdere sunde og engagerede i kampen mod COVID-19. https://interagencystandingcommittee.org/system/files/2020-03/MHPSS%20COVID19%20Briefing%20Note%202%20March%202020-English.pdf
4. Se WHO-webstedet dedikeret til COVID-19 og mental sundhed
5. Eurocarers definerer en plejer som en person, der yder – normalt – ulønnet pleje til en person med en kronisk sygdom, handicap eller andet langvarigt helbreds- eller plejebehov uden for en professionel eller formel ramme.
6. https://www.mhe-sme.org/wp-content/uploads/2020/04/MHE-Statement-COVID-19.pdf
7. https://interagencystandingcommittee.org/system/files/2020- 03/MHPSS%20COVID19%20Briefing%20Note%202%20March%202020-English.pdf
8. https://www.age-platform.eu/policy-work/news/covid-19-older-persons%E2%80%99-rights-must-be-equally-protected- during-pandemic
9. http://www.alliance4investinginchildren.eu/joint-statement-on-protecting-children-and-their-families-during-and-after- the-covid19-crisis