Åbent brev: Nationale genopretnings- og resiliensplaner til støtte for bæredygtige og retfærdige sundheds- og socialsystemer

I januar 2021 sendte EuroHealthNet et åbent brev til lederne af medlemsstaternes permanente repræsentanter til EU. Samtidig med at EuroHealthNet bifaldt en bottom-up-tilgang i udarbejdelsen af ​​de nationale genopretnings- og modstandsplaner, bad EuroHealthNet i et åbent brev medlemsstaternes repræsentationer i Bruxelles om at gentage over for deres nationale modparter vigtigheden af ​​at tage fat på følgende fire forhold:

Find venligst brevet nedenfor.

Deres Højhed,

Jeg skriver til dig vedrørende den nye Recovery and Resilience Facility (RRF) på vegne af de offentlige og lovpligtige organer med ansvar for folkesundhed, som udgør EuroHealthNet-partnerskabet. Faciliteten tilbyder en tiltrængt mulighed for mere effektive investeringer og reformer i retning af bæredygtige og mere retfærdige sundheds- og plejesystemer.

Dette er et kritisk øjeblik for os alle i Europa. RRF er et vigtigt instrument for retfærdig sundhed og velvære for mennesker og planeten i de kommende år. I denne uge finder vigtige diskussioner om implementeringen af ​​de nationale genopretningsplaner sted både i Det Økonomiske og Finansielle Råd og Det Europæiske Råd.

Samtidig med at EuroHealthNet bifalder en bottom-up-tilgang i udarbejdelsen af ​​de nationale genopretnings- og modstandsplaner, beder EuroHealthNet medlemsstaternes repræsentationer i Bruxelles om at gentage over for deres nationale modparter vigtigheden af ​​at tage fat på følgende fire spørgsmål:

1. Prioritere og muliggøre direkte finansiering til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse for at undgå lignende og nye sundhedskriser i fremtiden. I det sidste årti er de gennemsnitlige samlede årlige budgetter til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i hele Europa gået i stå på omkring 3 % af de samlede sundhedsudgifter70-80 % af de sundhedsrelaterede omkostninger er imidlertid blevet genereret af stort set forebyggelige kroniske og ikke-smitsomme sygdomme. Ved at håndtere store risikofaktorer, denne sygdomsbyrde kan reduceres. Det er her, fondene skal være mere effektive. Den systematiske underfinansiering og undervurdering af folkesundhedsfremmende og forebyggende systemer – og den tilknyttede arbejdsstyrke – skal behandles i de nationale genopretnings- og modstandsdygtighedsplaner.

2. Gør opnåelse af lighed i sundhed og at efterlade ingen til central for – og et af nøgleresultaterne af – den nationale genopretnings- og modstandsplan. Gør periodiske gennemgange af tilknyttede mål obligatoriske. Pandemien har afsløret dybe systematiske uligheder i sundhed. Dette kan ses i eksponering for infektioner, dødsrater og co-morbiditet med kroniske sygdomme, som er stærkt koncentreret blandt de socialt og medicinsk sårbare befolkningsgrupper, hvilket meget nye beviser bekræfter. Europa forbereder sig på endnu en langsigtet, dyb recession, der med stor sandsynlighed vil føre til en betydelig stigning i kroniske sygdomme og en voksende kløft mellem sundhed og velvære. Dette er gentaget i nyere vigtige rapporter såsom EC/OECD Health at A Glance (2020)og WHO European Health Equity Status Report (2019).  Det nationale RPP bør reagere på principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder og videreføre den forestående handlingsplan.

3. Sikre implementering af lovkravet af EU-medlemsstaternes officielle strukturer, der er ansvarlige for udarbejdelsen af ​​de nationale genopretnings- og modstandsplaner for at "fastsætte det forventede bidrag til ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle samt et resumé af den gennemførte høringsproces med relevante nationale interessenter". Medlemmer og partnere af EuroHealthNet, de nationale institutter for folkesundhed, spiller en nøglerolle i at rådgive regeringer om foranstaltninger til at afbøde pandemien og tackle COVID-19. For at opbygge modstandskraft over for fremtidige kriser skal nationale institutter og regionale sundhedsaktører inddrages i diskussioner om genopretningen og i udformningen af ​​de nationale genopretningsplaner.

4. Opbyg og styrk positive synergier mellem sundhed, velvære og vores økonomier. Denne pandemi har lært os, hvor meget vores økonomier afhænger af sunde og socialt sammenhængende befolkninger. Sundhed og social lighed er grundlæggende aktiver, som ikke kan ignoreres i udformningen, finansieringen og implementeringen af ​​de fremtidige planer. Med sine konklusioner om velfærdsøkonomien opfordrede Det Europæiske Råd medlemsstaterne og Europa-Kommissionen til at "inkludere et økonomi med velfærdsperspektiv horisontalt i nationale og EU-politikker og til at sætte mennesker og deres velvære i centrum for politikdesign." RRF og de nationale genopretnings- og modstandsplaner bør ikkeikke være en undtagelse.

EuroHealthNet har givet Europa-Kommissionen og medlemsstaterne en sundhedskonsekvensvurdering af pandemien og en analyse af, hvordan det europæiske semester kan spille en nyttig rolle i at styre nationale reformer i en retning af større bæredygtighed og lighed.  Dette kan gøres under respekt for nationale rettigheder i tilrettelæggelsen og leveringen af ​​social- og sundhedspleje og inden for kompetencerne i EU-traktaternes mål for velvære og beskyttelse af folkesundheden på tværs af alle EU-politikker.

Et socialt og miljømæssigt retfærdigt opsving fra pandemien og øget modstandskraft mod den kommende recession er godt for sundheden og økonomien. Du kan sikre dig, at genopretningen er hurtig, effektiv og inklusiv ved at tilpasse foranstaltninger mod fælles mål om bæredygtighed og retfærdighed. Disse muligheder bør ikke gå glip af.

For at få dette til at ske, kan du regne med vores kontinuerlige støtte og samarbejde.

Med venlig hilsen

Caroline Costongs

Direktør, EuroHealthNet

EuroHealthNet er det førende partnerskab for sundhed, lighed og velvære i Europa med nøgleaktiviteter inden for politik, praksis samt forskning. Dens unikke fokus er på at reducere uligheder i sundhed gennem handling på de sociale determinanter for sundhed, integrere bæredygtige udviklingsmål og bidrage til transformationen af ​​sundhedssystemer. Dens hovedmedlemmer er myndigheder og lovbestemte organer med ansvar for folkesundhed, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse på nationalt, regionalt og lokalt plan. www.eurohealthnet.eu

Følg os på Twitter: @EuroHealthNet or @CaroCostongs

1. Videokonference for medlemmerne af Det Europæiske Råd, 21. januar 2021
2. EuroHealthNet. EuroHealthNet efterlyser nye og forbedrede tilgange til finansiering af sundhedsfremme og ligestilling. Erklæring, 2018 
3. WHO's regionale kontor for Europa. Handlingsplan for forebyggelse og kontrol af ikke-smitsomme sygdomme i WHO's europæiske region 2016-2025.
4. Masters, R. et al. (2016). Afkast af investeringer i folkesundhedsinterventioner: en systematisk gennemgang. Journal of Epidemiology and Community Health, vol.71(8) 
5. CHAIN – Center for Global Sundhed og Uligheder. COVID-19-pandemien og uligheder: vi er ikke i det hele sammen. Faktaark 2020. 
6. EuroHealthNet. Sundhedsuligheder i Europa. Faktaark. 2019.
7. EC/OECD. Health at a Glance: Europa 2020. Sundhedstilstand i EU-kredsløbet.
8. https://www.who.int/europe/publications/i/item/9789289054256
9. Rådet for EU. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en genopretnings- og modstandsdygtighedsfacilitet – Bekræftelse af den endelige kompromistekst med henblik på enighed. 21. december 2020. 
10. Rådets konklusioner om velfærdsøkonomien, oktober 2019.
11. EuroHealthNet. At komme sig over COVID-19-pandemien og sikre lighed i sundhed – Det europæiske semesters rolle.