Reflektere over hvad skal der til for en stærkere EU-indsats for at reducere fedme blandt børn. Refleksionsprocessen skal indeholde ungdomsstemmer, og være knyttet til den nye bevægelse at lave at forbedre velfærden er et centralt mål for vores økonomier.

Byg en ny handlingsplan for børns fedme baseret på rigdom af viden og beviser på tværs af regeringsniveauer og sektorer.

Fokuser især på kommercielle sundhedsdeterminanter, og om hvordan man kan reducere forbruget af billige, let velsmagende og kalorierige fødevarer. Disse fødevarer er mest fremherskende i lande med de højeste forekomster af overvægt og fedme.

Der er behov for stærkere regulering og lovgivningsmæssige foranstaltninger på EU-plan og nationalt plan for at beskytte børn mod usund mad markedsføring og reklamer, især i digitale miljøer.

Samtidig skal lokale regeringer tilskyndes til at handle, der imødekommer behovene i deres lokale kontekster. Handling på alle niveauer skal være skabt sammen med ungdommen, som har den levede oplevelse at vokse op i den nuværende verden.

Knyt foranstaltninger til at reducere fedme blandt børn til den 'grønne' dagsorden og ny bevægelse for at sætte velvære på hjertet af politiske beslutningsprocesser (Økonomi for velvære), for at imødegå de negative eksternaliteter og systemfejl i de nuværende økonomiske systemer, ikke mindst fedme blandt børn.

Fremme sunde og bæredygtige fødevaresystemer ved at adressere fødevareproduktion, distribution og forbrug. Sundhedsmålinger bør være en iboende del af økonomiske, investerings- og handelsbeslutninger relateret til fødevarer.

Den foreslåede EU-lovgivningsramme for bæredygtige fødevaresystemer er et vigtigt skridt hen imod en multisektoriel tilgang til bekæmpelse af fedme. Nylige oplysninger om, at den er gået i stå, tyder dog på, at den har taget et skridt tilbage.

Mekanismer som f.eks. det europæiske semester, som er EU's proces for koordinering af den økonomiske og sociale politik, kan yderligere tilskynde til forandring ved at integrere en analyse af fødevaresystemets bæredygtighed.

Fremme 'healthy-wotte emiljøer' der understøtter sunde madmuligheder, aktiv rejser og fysisk aktivitet. Lokale regeringer skal opmuntres og gøres i stand til, gennem tilstrækkelige og effektive værktøjer og ressourcer, at sikre miljøer, der begrænser salget af ultraforarbejdede fødevarer med højt indhold af fedt, salt og sukker og giver adgang til tilstrækkelige grønne områder og sikker aktiv rejse.

Lokale myndigheder har en god forståelse for og er bedst i stand til at designe og implementere tiltag som svarer til deres befolkningers behov og kulturelle præferencer. Det er også relativt lettere på lokalt plan at indgå i det tværsektorielle samarbejde, der er nødvendigt for at opnå sunde miljøer.

Ikke desto mindre kan andre sektorer ikke se, at de har en rolle i at støtte sundheden. Folkesundhedsaktører på lokalt niveau skal have ressourcer til at engagere andre sektorer, og for at demonstrere, hvordan dette engagement også kan gavne dem. Lokale data om sundhed og sundhedslighed og de dermed forbundne omkostninger ved passivitet kan være et effektivt værktøj til at skabe engagement.

Lovgivningen for det indre marked på EU-plan skal revideres og revideres for at sikre, at disse ikke sætter grænser for regeringer på nationalt og subnationalt niveau til at træffe folkesundhedsforanstaltninger for at gøre det sunde og bæredygtige fødevarevalg til det nemmere valg (f.eks. gennem sukkerafgifter .)

Adopt a'hele skolen' tilgang der tilskynder skolerne til at sætte sundhed og trivsel i centrum for skolepolitikker. Dette kræver samarbejde mellem uddannelses- og sundhedssektoren, samfundsgrupper og andre relevante sektorer såsom landbrug og byplanlægning.

Børn og unge bruger mindst en tredjedel af deres tid i skoler, hvor de indtager en stor del af deres daglige energiindtag. Det er derfor vigtigt, at skolerne tilskynder til sund og afbalanceret ernæring samt tilstrækkelig bevægelse. For de fleste skoler i hele Europa er prisen dog stadig det eneste kriterium for offentligt indkøb af fødevarer.

Regeringer på alle niveauer bør arbejde sammen om fastlægge obligatoriske minimumskriterier for indkøbet af mad. Disse bør omfatte sundheds- og kostvejledninger og tage højde for miljøpåvirkninger, lokale forhold og eksisterende uligheder, blandt andet. At give sund mad i skolerne kan have en livslang indvirkning på spisevaner og kan tilskynde fødevaresystemer til at producere sundere og mere bæredygtig mad.

Regionale politikker og foranstaltninger i skoler og lokalsamfund bør udvikles gennem samarbejde mellem sektorer for at sikre, at politikker stemmer overens med sociale og kulturelle præferencer og modtager bred støtte.

folks kostvaner er et produkt af de bredere daglige levevilkår, hvor de fødes, lever, lærer, arbejder og ældes. Derfor er de med en lavere socioøkonomisk status, færre års uddannelse, usikre arbejdsforhold og dårlige levevilkår mere tilbøjelige til at opleve fødevareusikkerhed, spise usund kost og have højere niveauer af kostrelaterede sygdomme.

Faktisk 2020 WHO-undersøgelse af skolebørns sundhedsadfærd viser, at 17 % af børn og unge i Europa i rigere husholdninger har overvægt, sammenlignet med 25 % af børn i mindre velhavende husholdninger.

Efter princippet om proportional universalisme, politikker, der sigter mod at fremme sundere og mere bæredygtige kostvaner, bør nå alle, men sigter mod at sikre det dem med større behov kan få mest gavn af det. Denne tilgang vil reducere uligheder på sundhedsområdet og reducere de samlede sundhedsomkostninger.

Alt for ofte er det nemmere for familier med flere ressourcer at tage imod beskeder og svar fra folkesundheden. I mellemtiden får dårligst stillede familier mindre gavn, hvilket forværrer uligheder i sundhed. Det er derfor også vigtigt at sikre det politikker og foranstaltninger er ikke afhængige af børns eller familiers valg eller handlekraft, og at der er god fællesskabsaccept på tværs af alle sociale grupper.

Ethvert initiativ til at reducere fedme blandt børn bør også sigte mod at mindske uligheder i fedme. Til dette har vi brug for gode overvågningssystemer på tværs af forvaltningsniveauer. Det kræver også systematisk brug af Health Inequality Impact Assessments (HIIA) og Health Equity Audits (HEA) for at forstå virkningerne af politikker og foranstaltninger.

For at kunne stole på disse værktøjer har vi brug for flere investeringer for at forbedre deres kapacitet. Dette vil betale sig på længere sigt gennem udformning og implementering af mere effektive tiltag, der fører til en samlet reduktion af sundhedsomkostningerne.