Mandag den 29. marts afgav EuroHealthNet-direktør Caroline Costongs følgende bemærkninger til en offentlig høring i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EESC) om "opbygning af en europæisk sundhedsunion".

EuroHealthNet samler nationale folkesundhedsinstitutter og regionale sundhedsmyndigheder, der arbejder med sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og håndtering af sundhedsuligheder.

Vi glæder os over Kommissionens forslag om en europæisk sundhedsunion – de kan føre til en styrket sundhedskrisestyring og -beredskab. Dog vores overordnede bekymring er, at forslag hovedsageligt er udviklet fra en biomedicinsk perspektiv, og ikke tilstrækkeligt inkorporerende psykosociale foranstaltninger.

COVID-19-pandemien kan betragtes som en syndemisk. Det betyder, at sværhedsgraden af ​​COVID-19 forstørres med eksisterende ikke-smitsomme sygdomme (diabetes, fedme etc) og ved eksisterende uligheder. Nylige data fra Holland viser, at 20 % af befolkningen i den nedre ende af den sociale gradient har 3 gange større risiko for at dø fra COVID-19 end de højest 20 %. Denne form for data vil også dukke op i andre medlemsstater. Den Europæiske Sundhedsunions pakke bør reagere på denne uretfærdighed.

EØSU's udtalelse behandler heldigvis nogle af disse spørgsmål og henviser til sundhedsuligheder.

Der kan dog laves nogle forstærkninger på flere områder. Jeg vil nævne tre:

  • Mental sundhed - Psykisk sundhedsvæsen er en del af sundhedsvæsenet, men det er de i høj grad usynlig i alle planerne. Psykiske helbredsproblemer var allerede en af ​​de førende årsager til lidelse og handicap i EU. De er blevet forværret under COVID-19. Der er en øget ensomhed, angst og stress, især blandt yngre mennesker. Psykiatrien er under-ressource og kæmper, der er lange ventelister, dette bør ikke ignoreres. Investeringer i mentale sundhedssystemer og foranstaltninger skal være en del af enhver krisepakke.
  • Køn – kvinder udgør størstedelen af ​​frontlinjemedarbejderne. De står over for højere eksponering for virussen. Kvinders sundhed og mentale sundhed er også mere tilbøjelige til at blive udfordret af jobusikkerhed, fattigdom, den øgede byrde af uformel arbejdskraft, misbrug i hjemmet og nedsat adgang til tjenester. Køn er vigtigt at overveje som en horisontal faktor. Kønsbaserede løsninger er afgørende for en bedre og mere retfærdig bedring.
  • Digital eksklusion og digital sundhedskompetence – Pandemien har klart fremskyndet den digitale transformation. Mange sundhedstjenester tilbyder telesundhedsforanstaltninger og onlineløsninger. Der er dog en klar risiko for, at de løsninger ikke nå de mennesker, der har mest brug for dem. Håndtering af digital udstødelse og sundhedskompetence er derfor også afgørende at overveje i opbygningen af ​​en fremtidig europæisk sundhedsunion.

Medlemmerne af EuroHealthNet er nationale folkesundhedsinstitutter og regionale sundhedsmyndigheder. Mange er involveret i frontlinjeforanstaltninger. Jeg vil gerne komme med yderligere to punkter, hvordan Den Europæiske Sundhedsunion kan støtte deres arbejde:

  • Mis- og desinformation – Et stærkt element i vores medlemmers arbejde er kommunikation med offentligheden, forståelse af deres behov og opbygning af tillid. Nogle har oprettet enheder om adfærdsindsigt, gennemførte undersøgelser for at forstå folks bekymringer, gå i dialog med folk. I krisetider er det afgørende at give omfattende og målrettet information, håndtering af medier osv. Hele dette kommunikationsområde kræver ressourcer og koordinering og bør afspejles i planerne for en europæisk sundhedsunion, da medlemsstaterne kan lære en meget fra hinanden.
  • ECDC ekstern evaluering fremhævede det MS' offentlige sundhedssystemer har ikke den kapacitet effektivt at bidrage og drage fordel af ECDC's aktiviteter. Det betyder, at løsninger til et styrket ECDC og HERA skal gå sideløbende med tiltag til at styrke PH-systemer i MS. Det skal de være med til at opbygge den nationale og regionale kapacitet til beskyttelse, sygdomsforebyggelse og fremme af sundhed og sundhedslighed. Dette skal åbenbart ske fra lokalt og frem og ikke top-down. Med udgangspunkt i den eksisterende ekspertise, konsulter og involver lokale myndigheder i planlægning, design.

Kort sagt kunne EØSU's udtalelse i højere grad henvise til, at Den Europæiske Sundhedsunion burde sætte sundhedsuligheder i centrum af pakken, have en større fokus på psykisk-sociale faktorer såsom mental sundhed, ligestilling mellem kønnene og digital sundhedskompetence.

Det bør også indeholde måder at adressere mis- og desinformation og hjælp opbygge regionale og nationale offentlige sundhedssystemer.

Det fulde potentiale af Recovery & Resilience Facility og faktisk det hele europæiske semester proces for at bidrage til dette, kunne også komme stærkere frem i udtalelsen.

EuroHealthNet-partnerskabet er opsat på at samarbejde yderligere med EØSU.