Den 70. session i WHO's regionale komité for Europa fandt sted fra den 14. september til den 15. september 2020. Den europæiske regions styrende organ mødtes for at diskutere og træffe kollektive foranstaltninger om vigtige sundhedsspørgsmål, såsom lighed i sundhed og primær sundhedspleje. De beslutninger, der blev truffet på Regionsudvalgets møde, indgår i politikker, der driver en stor del af indsatsen mod forbedret sundhed i regionen.

Find mere information om Regionsudvalget 2020 her.

Som en anerkendt ikke-statslig aktør har EuroHealthNet indsendt to erklæringer til WHO's regionale komité for Europas 70. session.

Foreløbig dagsorden Punkt 2b: Sundhedstilstanden i WHO's europæiske region, herunder erfaringer fra COVID-19-pandemien

COVID-19-pandemien har smerteligt afsløret sundhedsmæssige og sociale uligheder i hele Europa. EuroHealthNet-partnere med ansvar for folkesundhed har været i frontlinjen for beskyttelse, rådgivning og levering af rettidig information siden begyndelsen af ​​pandemien. Vi benytter lejligheden til at udtrykke tak til alle kolleger for deres utrættelige indsats. Vi står sammen med WHO Europa og dets partnere, klar til at støtte et opsving, som ikke kun resulterer i stærkere sundhedssystemer, men også i mere retfærdige og mere modstandsdygtige samfund.

For mange mennesker er der ingen såkaldt "ny normal" for personlige tilpasninger, som de ønsker at vende tilbage til. Ved blot at genopbygge risikerer vi at bevare fortidens problemer. I stedet er det tid til at skabe systemer og strukturer, der fungerer for alle, ikke kun de heldige få. De bør effektivt stå over for morgendagens udfordringer, uanset om det er nye pandemier eller de mere "kroniske nødsituationer" som ikke-smitsomme sygdomme, psykisk sygdom og klimaændringer.

Voksende beviser fra COVID-19-pandemien viser, hvordan den har forværret og fremhævet allerede eksisterende sundhedsuligheder¹.

• Lavtuddannede mænd har den højeste dødsrate blandt voksne i den arbejdsdygtige alder².
• Sorte mennesker er mere tilbøjelige til at dø af COVID-19 end hvide modparter³.
• De fleste dødsfald er blandt dem med underliggende sygdomme som forhøjet blodtryk eller diabetes⁴; mens flere socialt og økonomisk dårligt stillede mennesker lider mere af disse sygdomme, der stort set kan forebygges⁵.
• Migranter, asylansøgere og romaer, der allerede oplever uligheder i sundhed, er blandt de 26 % af mennesker i Europa, der bor i overfyldte områder⁶. I fængsling er kvinder og LGBTI-personer mere udsat for interpersonel vold.
• Økonomiske faktorer som fattigdom og arbejdsløshed, især i forbindelse med en nedskæringspolitik⁷ er forbundet med depression, angst og selvmord⁸. Mennesker, der er arbejdsløse eller står over for økonomiske vanskeligheder, familier med børn og dem med allerede eksisterende psykiske problemer er alle mere tilbøjelige til at være sårbare over for disse mentale helbredspåvirkninger af økonomiske recessioner⁹.

Presset på sociale beskyttelsessystemer og på sundhedsresultater vil være indbyrdes forbundne og komplekst, men det er afgørende at håndtere10. De vil mærkes stærkest af mennesker i usikre eller lavtuddannede job og af mennesker fra dårligt stillede samfund, der oplever dårligere bolig- og levevilkår og miljømæssige uligheder11. Unge vil blive mest berørt af skolelukninger og stå over for efterfølgende udfordringer med at søge arbejde.

Så vi er alle nødt til at handle. Beskyttelse af sundhed er alles ansvar. Et godt helbred starter i fællesskaber. Vi skal kritisk se på, hvordan vores sundhedssystemer er struktureret, deres bæredygtighed og deres evne til at forebygge sygdomme og beskytte alle, uanset social status. Vi er alle nødt til at handle for at gøre bedring retfærdig og sundhedsfremmende, hvilket fører til en global "økonomi for velvære" og opnåelse af målene for bæredygtig udvikling.

Da medlemsstater og internationale organisationer, herunder WHO Europa, søger at balancere at afbøde pandemien og sikre et sundt opsving, opfordrer vi alle partnere til at samle viden og erfaring til fremskridt, ikke vende tilbage til gamle måder, som svigtede for mange mennesker.

Vi ved, hvad der kan fungere, takket være adskillige ressourcer og beviser fra individuelle lande, såvel som WHO's Europas arbejde med lighed i sundhed12. De nye beviser fra pandemien har fremhævet disse behov og løsninger, samt identificeret nye problemer og håb. Det er op til os alle at anvende den læring til gavn.

¹ Bergamini, E. (2020). Hvordan COVID-19 blotlægger ulighed. Bruegel.org. Tilgængelig på: https://www.bruegel.org/2020/03/how-covid-19is-laying-bare-inequality
² Wise, J. (2020). Lavtuddannede mænd har den højeste dødelighed blandt voksne i den arbejdsdygtige alder. BMJ. 369:1906. Tilgængelig på: https://www.bmj.com/content/369/bmj.m1906
³ Kontoret for National Statistik (2020). Coronavirus (COVID-19) relaterede dødsfald efter etnisk gruppe, England og Wales: 2. marts 2020 til 10. april 2020. Tilgængelig på: https://www.ons.gov.uk/peoplepopulationandcommunity/birthsdeathsandmarriages/deaths/articles/coronavirusrelatedwaldeathsbyethnic 2. marts 2020 til 10. april 2020
⁴ Stuckler, D., Reeves, A., Loopstra, R., Karanikolos, M., McKee, M. (2017). Nøjsomhed og sundhed: virkningen i Storbritannien og Europa. European Journal of Public Health. 27(4):18-21. Tilgængelig på: https://academic.oup.com/eurpub/article/27/suppl_4/18/4430523
⁵ McNamara, CL, Balaj, M., Thomson, KH, Eikemeo, TA, Solheim, EF, Bambra, C. (2017). Den socioøkonomiske fordeling af ikke-smitsomme sygdomme i Europa: resultater fra European Social Survey (2014) specialmodul om de sociale determinanter for sundhed. European Journal of Public Health. 27(1):22-26.
⁶ EU-SILC (2018). Den Europæiske Unions statistikker om indkomst og levevilkår. Tilgængelig på: https://ec.europa.eu/eurostat/web/microdata/europeanunion-statistics-on-income-and-living-conditions
⁷ Bambra C. (2011). Arbejde, arbejdsløshed og sundhedsulighedernes politiske økonomi. Journal of Epidemiology and Community Health. 65(9):746-50.
⁸ Lund C, Brooke-Sumner C, Baingana F, et al.(2018). Sociale determinanter for psykiske lidelser og bæredygtige udviklingsmål: en systematisk gennemgang af anmeldelser. Lancet Psychiatry. 5(4):357-69.
⁹  Frasquilho D, Matos MG, Salonna F, et al. (2016). Udfald af mental sundhed i tider med økonomisk recession: en systematisk litteraturgennemgang. BMC Public Health. 16(1):115.
¹⁰ Banks J, Karjalainen H, Propper C. (2020). Recessioner og sundhed: De langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser af reaktioner på coronavirus. Instituttet for Fiskale Studier. Tilgængelig på: https://www.ifs.org.uk/uploads/BN281-Recessions-and-health-The-long-term-health-consequences-ofresponses-to-COVID-19-FINAL.pdf
¹¹ WHO Europa (2019). Miljømæssig sundhedsulighed i Europa. Anden vurderingsrapport. Tilgængelig på: https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/325176/9789289054157-eng.pdf?sequence=1&isAllowed=y
¹² WHO Europa (2019). WHO European Health Equity Status Report Initiative. Tilgængelig på: https://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0016/411343/HESRi-case-studies-en.pdf

Foreløbigt dagsordenspunkt 4 Det europæiske arbejdsprogram, 2020-2025: "United Action for Better Health in Europe"

EuroHealthNet hilser udkastet til WHO's europæiske arbejdsprogram (EPW) 2020-2025 velkommen. Den vægt, det lægger på princippet om at "ikke efterlade nogen" er fremragende. Vores svar fokuserer på tre emner.

1. Håndtering af uligheder i sundhed;
2. Overgangen til bæredygtige sundhedssystemer, som er bedre forbundet med de faktorer, der påvirker sundhedsresultaterne;
3. Investering i den sociale side af kriseberedskab på sundhedsområdet.

Fremskridt med at forbedre den forventede levetid og andre objektive mål for helbredsresultater er begyndt at vakle, og i nogle tilfælde endda vende tilbage. Sundhedsulighederne var allerede stigende før COVID-19-pandemien. Vi har brug for en engageret tilgang på alle niveauer, inklusive politiske niveauer, for at adressere sundhed og velvære for befolkningsgrupper, der oplever sårbarhed. Begrebet sårbarhed skal omdefineres for at hamle op med skiftende socioøkonomiske realiteter. Som et partnerskab af organer, der er ansvarlige for folkesundhed og bekymrede over voksende niveauer af sundhedsuligheder, har vi brug for støtte fra EPW til at tilskynde til ambitiøse tiltag for lighed i sundhed og på de relaterede sociale, økonomiske og miljømæssige determinanter for sundhed (SEED'er).

Alle mekanismer bør forsvare vigtigheden af ​​at styrke sundhedsfremme, forebyggende tjenester og andre folkesundhedsforanstaltninger. Vi er nødt til at transformere kæmpende helbredende systemer til sundhedsfremmende tjenester, som er proaktive i forhold til at møde nye udfordringer og modstandsdygtige over for chok og kriser. Sundhedsfremmeprincipper er tæt forbundet med adfærdsvidenskab og indlejring af sundere valg i sundhedsstrategier, som også skitseret i et af EPW-flagskibsinitiativerne. Men for mange mennesker er personlige valg en luksus. Vi er nødt til at skabe lige muligheder og forbedre alle menneskers og lokalsamfunds evne til at forbedre sundhedsresultater. De kommercielle sundhedsdeterminanter, som har en skadelig indflydelse på adfærd og underliggende determinanter, bør også behandles omhyggeligt.

Under COVID-19-pandemien har vi set en enorm mobilisering for midler til inddæmning og kriseberedskab. Dette har primært rettet sig mod sundhedsydelser og økonomi. Der er behov for at imødekomme sundhedsprofessionelles akutte behov og øge hospitalskapaciteten. Samtidig er finansiering af kriseinddæmning og beredskab gennem en psykosocial tilgang, der fremmer robusthed, fællesskab og integreret social støtte, blevet overvejet i mindre grad. Denne tilgang bør afvejes mod at styrke en fremherskende biomedicinsk tilgang til sundhed.

Vi skal bygge nye og bedre broer mellem folkesundheden og det primære sundhedsvæsen og mellem sundhedssektoren (herunder mental sundhed), den sociale sektor og økonomien i det hele taget. Vi er nødt til at inkorporere vurderinger af sundhedslighedseffekter i genopretningsmekanismer og søge at afbøde sundhedsvirkningerne af økonomiske og arbejdsmarkedschok. Vi har brug for integreret og koordineret tværgående politisk handling styret af FN's mål for bæredygtig udvikling, Sundhed-i-alt-politikker-strategien og det overordnede mål om at reducere uligheder i sundhed.¹. Der er behov for forbedringer i folkesundhedsarbejdsstyrkens kompetencer med hensyn til færdigheder til sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, tværsektoriel opgaveskift og inden for digital sundhedskompetence. Nye finansieringsmekanismer skal udforskes for at opskalere folkesundhedsarbejdet. Vi er ivrige efter at bidrage til dette område af effektinvesteringer gennem vores e-guide om finansiering af sundhedsfremmende tjenester.

Hvis det implementeres i overensstemmelse med dets vision, kan programmet hjælpe med at imødekomme behovene hos mennesker langs sociale gradienter i sammenhæng med retfærdig fordeling af aktiver, magt og ressourcer. Vi glæder os over EPW's forstærkede vægt på lederskab og udnyttelse af de nationale sundhedsmyndigheders kompetencer via strategisk vejledning fra WHO Europe i samarbejde med relevante internationale institutioner, herunder på EU-niveau. EuroHealthNet har arbejdet og vokset på præcis disse områder i over to årtier, så er parat, villig og i stand til at hjælpe med leveringen af ​​EPW til at opfylde disse mål.

¹ Siegrist J, Mekel O et al. (2020). Integrerede sundhedspolitiske anbefalinger: Begrundelse af sundhedspolitiske anbefalinger for at afbøde indirekte sundhedseffekter af COVID-19-pandemien inden for folkesundhedsforanstaltninger. Bremen: Competence Network Public Health COVID-19, Tyskland Tilgængelig på: https://www.public-healthcovid19.de/images/2020/Ergebnisse/Mitigation_englisch_2872020_FINAL.pdf