De, der oplever sociale og økonomiske ulemper, er mere tilbøjelige til at have dårligt helbred og have kortere liv end mere begunstigede jævnaldrende. Fuldstændig analyse af risikofaktorer for og tendenser i sundhedsuligheder er kompleks og kræver omfattende og sammenlignelige sundheds- og sociale data. Når nationale og regionale myndigheder har sådanne data, som kan opdeles efter socioøkonomisk status, køn, etnicitet og uddannelse, kan de planlægge og udføre politikker og interventioner, der tackler uligheder på omkostningseffektive måder. I det seneste nummer af Policy Précis (.pdf), undersøger EuroHealthNet, hvilke systemer og foranstaltninger til indsamling af data, der i øjeblikket er på plads i Europa og medlemslandene, og hvilke forbedringer der bør foretages.

Der er talrige europæiske initiativer, regler og undersøgelser vedrørende indsamling af data, hvoraf mange er beskrevet i Policy Précis. Mens nogle nyttige oplysninger og tendenser kan udtrækkes, kunne forbedringer bedre harmonisere dataene. Dette ville lette vurderingen og analysen af ​​sundhedsuligheder.

Medlemsstaterne tager positive skridt. Hvert fjerde år udgiver RIVM (NL) en national folkesundhedsstatus og prognoserapport, som i 2018 vil indeholde oplysninger om uligheder i sundhed. Folkesundhedsstyrelsen i Sverige analyserer udviklingen og den sociale fordeling af vigtige sundhedsresultater, sundhedsrelateret adfærd og sociale determinanter. I Skotland identificerer Scottish Health Survey (SHeS) hvordan livsstilsfaktorer er forbundet med sundhed; det giver også mulighed for sammenligninger mellem regioner, befolkningsgrupper og resten af ​​Storbritannien. I Holland viser den nationale webportal 'VolksGezondheidEnZorg.info' (offentlig sundhed og pleje) data om socioøkonomiske forskelle og en række sygdomme, oplevet sundhedstilstand, daglig funktion, livsstil, (sund) forventet levetid og sundhedsdeterminanter . Desuden vil medlemsstaterne snart begynde at samarbejde om to vigtige EF-samfinansierede Joint Actions; en vil behandle uligheder i sundhed (herunder overvågning), og en vil fokusere på at opbygge et sundhedsinformationssystem, der understøtter landekendskab, sundhedsforskning og politikudformning.

For reelle fremskridt har vi brug for kvalitetsdata, som giver mulighed for sammenligning inden for og mellem lande og befolkningsgrupper. Retfærdighedselementet i eksisterende systemer skal styrkes, hvilket muliggør en sammenhæng mellem sundhedsdata og sociale, økonomiske og miljømæssige data. Internationalt samarbejde igennem Joint Actions er nøglen; EU's sundhedstilstand er et velkomment initiativ, ligesom sundhedsinformationsinitiativet og samarbejdet mellem WHO, OECD og EC.