Takling af ultraforarbejdet mad for et sundere og retfærdigt fødevaresystem
- Problemet: Ultra-forarbejdede fødevarer (UPF'er) bidrager væsentligt til stigende forekomst af fedme, ikke-smitsomme sygdomme og psykiske problemer i Europa. Udsatte grupper, herunder unge og lavindkomstbefolkninger, er hårdest ramt.
- Hvorfor det er vigtigt: Forbruget af UPF'er er hurtigt steget i løbet af de sidste par år, hvilket øger sundhedsulighederne. Uden systemiske ændringer vil UPF-forbruget fortsætte med at stige, hvilket forværrer folkesundhedsudfordringerne og belaster ressourcerne.
- Vejen frem: EU skal indføre regulering frem for at være afhængig af frivillige forpligtelser. Tydelige etiketter, markedsføringsrestriktioner og tilskud vejleder sundere valg. Fællesskaber skal bemyndiges til at skabe retfærdige, sundhedsfokuserede fødevaresystemer.
Takling af ultraforarbejdet mad for et sundere og retfærdigt fødevaresystem
Ultra-forarbejdede fødevarer (UPF'er) er blevet centrale i den europæiske folkesundhedsdebat på grund af deres øgede (over)forbrug og de sundhedsproblemer, der er forbundet hermed. Forbruget af UPF'er varierer betydeligt i den europæiske region. Mens det er gennemsnitligt 27 % af det samlede daglige energiindtag i hele Europa, dette svinger fra 14 % i Italien og Rumænien til 44 % i Storbritannien og Sverige.
Dette problem påvirker ikke alle lige på grund af den sociale gradient i overforbruget af UPF. Yngre generationer, folk med lavere socioøkonomisk status og folk i byområder forbruger generelt mere. Der opstår også forskelle på tværs af regioner og race/etnicitet. Det er klart, at der er betydelige folkesundhedsmæssige uligheder forbundet med UPF-forbrug, som kræver målrettede politiske tiltag.
Hvad er UPF'er?
Det kan synes svært at definere præcist hvilke fødevarer kvalificerer som UPF'er. Dette problem opstår pga fødevareforarbejdning eksisterer på et kontinuum snarere end en dikotomi. For eksempel, mens tilsætning af salt til tun og puttning i en dåse med lidt olivenolie behandler maden, betyder det ikke, at en dåse tun er ultraforarbejdet.
NOVA modellen
For alle, der følger den offentlige debat om UPF'er, kan det synes svært at definere præcis, hvilke fødevarer der kvalificerer som UPF'er. De NOVA model hjælper os med at forstå forskellen ved at kategorisere fødevarer i fire grupper:
- Uforarbejdede eller minimalt forarbejdede fødevarer (NOVA gruppe 1) er hele fødevarer i deres naturlige tilstand, såsom frugt, grøntsager og nødder. De kan være genstand for minimal behandling, som frysning.
- Forarbejdede kulinariske ingredienser (NOVA gruppe 2) er produkter fremstillet af uforarbejdede fødevarer via industrielle processer såsom presning, raffinering eller centrifugering. Eksempler omfatter olier, salt og sukker.
- Forarbejdede fødevarer (NOVA gruppe 3) er industriprodukter fremstillet ved at kombinere ingredienser fra gruppe 2 med fødevarer fra gruppe 1. Denne forarbejdning tjener to formål: at forbedre konserveringen af produkterne via metoder som aftapning og konservering og til forstærke smagen. Eksempler omfatter håndværksbrød, ost, vin, øl og grøntsager og kød på dåse.
- Ultraforarbejdede fødevarer (NOVA gruppe 4) er fødevarer, der gennemgår en række industrielle processer, herunder læskedrikke, pølser, pakkede snacks og færdiglavede tærter. Mange af disse processer involverer kemisk modifikation af visse stoffer, industrielle teknikker, der bruger smagsstoffer, emulgatorer og andre tilsætningsstoffer og/eller en stor brug af sukker, fedt og salt. En forenklet definition af UPF'er er fødevarer med mere end én ingrediens, der normalt ikke findes i et husligt køkken.
UPF'ers negative sundhedseffekt
Hyppigheden af overvægt og fedme er blandt de førende årsager til handicap og død i Europa, og raterne fortsætter med at stige. UPF'er skader også folks helbred på flere andre måder:
- De er energitætte, høje i sukker, salt og usunde fedtstoffer, mens mangler essentielle næringsstoffer såsom fibre, vitaminer, proteiner og mineraler.
- De har lav mæthed, fremkalde høje glykæmiske reaktioner, og øge risikoen for inflammatoriske sygdomme og gastrointestinale lidelser.
- UPF øger risikoen for flere kræftformer, herunder kolorektale, bryst-, bugspytkirtel- og centralnervesystemtumorer.
- De øger risikoen for koronare sygdomme, hypertension, metabolisk syndrom, ikke-alkoholisk fedtleversygdomog dyslipidæmi.
- Der er voksende beviser, der forbinder UPF'er med depression, angst og andre psykiske lidelser.
Verdenssundhedsorganisationens (WHO) rapport fra 2024 om de kommercielle determinanter for sundhed viser, at industriens strategier er en væsentlig faktor i stigningen i UPF-forbruget. Store landbrugsfødevareindustrier prioriterer profit, hvilket gør UPF'er udbredt på fødevaremarkedet, selv på bekostning af folks sundhed.
EU-politikker rettet mod UPF-forbrug
Adskillige EU-politikker har til formål at forbedre fødevaresystemet, direkte eller indirekte at reducere forbruget af UPF'er til fordel for sundere alternativer.
- Farm to Fork-strategi, der havde til formål at gøre de europæiske fødevaresystemer mere retfærdige, sunde og miljøvenlige. Strategien ville have målrettet UPF'er ved at omformulere fødevareprodukter for at reducere usunde ingredienser som salt, sukker og mættede fedtstoffer og indføre en gennemsigtig og ensartet næringsmærkning foran på pakken (FOPNL) for at hjælpe forbrugerne med at træffe informerede valg. Men i 2025 er næsten alle politikker, der er forudset i Farm2Fork-strategien, blevet sat på pause eller afvist.
- EU's skolefrugt, grøntsager og mælkeordninger distribuerer frisk frugt, grøntsager og mælk til skoler, kombineret med pædagogiske tiltag for at fremme sunde spisevaner og reducere forbruget af UPF'er blandt børn.
- Otte europæiske lande har implementeret FOPNL Nutri-Score, et system, der hjælper forbrugere med at identificere UPF'er, der indeholder usunde ingredienser.
Gør det ske
Storbritannien
Softdrinks Industry Levy 2018 (sukkerafgift) opfordrer producenter til at omformulere deres produkter. Denne afgift er rettet mod alle drikkevarer med sukker tilsat under produktionen eller noget, der indeholder sukker, såsom honning. Afgiften er 18 pence/liter for drikkevarer med 5-7 g sukker pr. 100 ml, og 24 pence/liter for drikkevarer med over 8 gram pr. 100 ml. Undersøgelser viser, at det har hjulpet med at fjerne mere end 45,000 tons sukker fra læskedrikke om året siden dets introduktion, mens det har genereret mere end £334 mio. Til gengæld har dette ført til lovende resultater for folkesundheden, såsom en nedsat forekomst af fedme hos børn, især dem, der bor i de dårligst stillede områder.
Slovenien
Slovenien har gennemført flere succesrige initiativer vedrørende offentlige indkøb af fødevarer i skolerne. Ernæringsmæssige retningslinjer for uddannelsesinstitutioner sigter mod at reducere UPF-forbruget, mens de tilskynder til sundere fødevarer som frugt, grøntsager og fuldkorn. Specifik økonomisk støtte sikrer, at produkterne er lokale, sæsonbestemte og økologiske. Et eksempel er den 'traditionelle slovenske morgenmad', hvor eleverne lærer om lokal produktion af mad og ernæring. Disse initiativer har skabt et sundere madmiljø i skolerne, samtidig med at de gavner den lokale fødevareøkonomi, børns sundhedskompetence og generelle sundhed.
FEST
EuroHealthNet er en del af det Horizon-finansierede europæiske projekt FEST. Projektet har til formål at gøre det nemt for alle i Europa at nyde en lækker, sundere og mere bæredygtig kost ved at samle forskellige forskningsfelter. Denne tilgang vil hjælpe med at skabe praktiske løsninger for samfund, teknologi og politik på alle niveauer (mikro, meso og makro) og i alle sektorer (producenter, distributører, detailhandlere og forbrugere) af fødevaresystemet. FEAST prioriterer retfærdighed ved at sikre, at sårbare grupper og dem, der står over for sundhedsuligheder, får gavn af sundere, bæredygtige kostvaner.
Veje til fremskridt
Der skal træffes foranstaltninger på lokalt, nationalt og EU-plan for at sikre en systemisk tilgang og skabe sundere fødevaresystemer. Vi anbefaler følgende:
- Implementer ensartet næringsdeklaration foran på pakken i hele EU ved at vedtage Nutri-Score for at vejlede forbrugerne mod sundere valg.
- Omformulering af mad og drikke gennem finanspolitikker, portionskontrol og ingrediensforbud, der reducerer sukker, salt og usundt fedt.
- Etabler markedsføringsrestriktioner gennem politikker, der begrænser UPF-annoncering, især målrettet mod børn, både offline og online.
- Tilskynd til sundere madadgang ved subsidiere friske varer og sænke afgiften på sunde muligheder for at gøre dem overkommelige.
- Prioriter sunde, minimalt forarbejdede fødevarer i offentlige institutioner, med særligt fokus på skoler.
- Adresse mad ørkener ved at sikre, at frisk og økonomisk overkommelig mad er tilgængelig i alle land- og byområder.
- Styrk borgerne ved at tilskynde til fødevaredemokrati gennem kooperativer, tribunaler og lokale initiativer.
- Implementer obligatoriske regler i stedet for selvregulerende rammer for at modvirke virksomhedernes lobbyisme.
Beslægtede ressourcer
Læs EuroHealthNet Magazine udgave om sunde og bæredygtige fødevaresystemer
