Forbindelsen mellem arbejdsløshed og dårligt helbred er veletableret. Videnskabelig viden går dybere og tyder på, at arbejdsløshed er værre for sundheden for lavere socioøkonomiske grupper og mindre sundhedsskadelig for dem, der har større sociale netværk. Ikke overraskende, langsigtet Arbejdsløshed ser virkningerne på dårligt helbred forstærket: mennesker oplever negativt pres på deres fysiske og mentale sundhed fra en række forskellige kilder i længere tid. Faktisk fandt en nylig offentliggjort gennemgang af den videnskabelige litteratur det ”Langtidsledige bærer en markant højere sygdomsbyrde, især psykisk sygdom, end beskæftigede og dem, der kun er ledige i kort tid. Sygdomsbyrden stiger med arbejdsløshedens varighed".

Langtidsarbejdsløshed er ikke kun en tragedie for de berørte individer, men truer også økonomierne: den reducerer skatteindtægter, øger udgifterne til social beskyttelse og sundhed og har negative virkninger på arbejdsstyrkens færdigheder og viden - og reducerer derved potentialet for fremtiden. økonomisk vækst.

Denne EuroHealthNet-politikorientering undersøger et nyligt initiativ på EU-niveau, som er blevet vedtaget, men endnu ikke reageret på af nationale myndigheder og andre ansvarlige for dets gennemførelse: Det Europæiske Råds henstilling om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet. Briefingen beskriver de vigtigste metoder, hvormed initiativet sigter mod at bringe langtidsledige tilbage til arbejdsmarkedet, og visse undgåelige dårlige praksisser, der kan forværre vanskelighederne for personer, der oplever langtidsledighed.

Læs vores offentliggjorte politikorientering link..

Herbig et al. (2013) – Sundhed hos langtidsledige. Dtsch Arztebl Int. Se link. 

Se f.eks.: 1) Wanberg CR: Den individuelle oplevelse af arbejdsløshed. Annu Rev Psychol 2012, 63:369–396. 10.1146/annurev-psych-120710-100500PubMedView-artikel. 2) Jin RL, Shah CP, Svoboda TJ: Arbejdsløshedens indvirkning på sundheden: en gennemgang af beviserne (Gentrykt fra Canadian Medical Association Journal, bind 153, s. 529-40, 1995). J Public Health Pol 1997,18(3):275–301. 10.2307/3343311Se artikel.

Norström et al. (2014) – Hvordan påvirker arbejdsløshed selvvurderet helbred? Et systematisk review med fokus på undergruppeeffekter. BMC Public Health. Ledig link.

PDF icon2016_01_15_PolicyBriefing.pdf