Den europæiske søjle for sociale rettigheder er kernen i EU's strategiske dagsorden 2024-2029

Social beskyttelse og inklusion er kritiske determinanter for sundhed, lighed og velvære, idet de adresserer individers mangefacetterede behov og fremmer inkluderende samfund, hvor alle har mulighed for at leve et sundt, tilfredsstillende liv. Ved at investere i omfattende sociale beskyttelsessystemer og fremme initiativer til social inklusion kan samfund skabe muliggørende miljøer, der prioriterer velvære og social retfærdighed. EuroHealthNet anbefaler:

• Stærkere forpligtelse til at opretholde robuste sociale sikringssystemer, at sikre en anstændig levestandard for mennesker, der støder på sociale risici og sårbare situationer (alderdom, sygdom, handicap, arbejdsløshed), bør placeres i centrum for en fremtid for det sociale Europa og den europæiske sociale velfærdsstat.
• A ny EU-dækkende strategi for fattigdomsbekæmpelse og social inklusion, i lighed med Europa2020-strategien, for at nå aftalte mål og reducere antallet af mennesker, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, med mindst 15 millioner inden 2030 sammenlignet med 2019, hvoraf mindst 5 millioner bør være børn. Strategien bør navnlig adressere indkomstuligheder, adgang til uddannelse og uddannelse og omfatte billige boliger og sundhedspleje som veje til at opbygge samfundsmæssig modstandskraft.
• Initiativer til støtte for menneskers ret til rettidig sundhedsfremme og forebyggende foranstaltninger af høj kvalitet i forbindelse med primær sundhedspleje og lokalt baseret pleje. Pandemien og de igangværende kriser med stigende NCD'er og klimaforandringer har vist, hvor vigtig adgang til sundheds- og socialpleje af høj kvalitet er til en overkommelig pris for at sikre social modstandskraft og velfærdsøkonomi. Kritisk mangel på arbejdskraft og kvalifikationer og arbejdsstyrkens tilstand på dette område samt folks evne til at betale pleje bør omgående tages op.
• A Det europæiske år for mental sundhed at holde bevidstheden høj og konstant. Derudover anbefaler vi periodiske gennemgange af implementeringen af ​​EU's omfattende tilgang til mental sundhed, ideelt understøttet af en EU-strategi for mental sundhed og handlingsbudget.
• Stærk forpligtelse til at bringe videre European Care Strategy, især dens Long-Term Care (LTC) initiativ, med nye forslag fokuseret på adgang til passende kvalitetspleje til en overkommelig pris, politikker for sund og aktiv aldring gennem livsforløbet og indlejret i sundhedsfremmende samfundsbaserede tilgange. Disse bør udgøre en integreret del af nationale handlingsplaner om langtidsholdbarhed, støttet med dedikeret finansiering, mål og målerammer.
• Opmuntre og støtte medlemsstaterne til yderligere at implementere og evaluere EU-børnegarantirådets henstilling at gøre yderligere fremskridt i kampen mod børnefattigdom og social udstødelse. Afhængigt af fremskridt kunne et behov for et EU-direktiv for en børnegaranti undersøges, da et juridisk bindende direktiv kunne sikre en mere effektiv og konsekvent implementering af børnevelfærds- og beskyttelsespolitikker i hele Den Europæiske Union.
  • Desuden børns ret til rene, sikre og sundhedsfremmende miljøer og grønne områder skal være omfattet af børnegarantien i overensstemmelse med FN's komité for børns rettigheder Generel kommentar nr. 26 om børns rettigheder og miljø, som især fokuserer på klimaændringer.
• At tage frem Rådets henstilling om passende minimumsindkomst, for at afhjælpe huller og sikre et passende niveau af indkomststøtte til en sund levevis og reagere på ændrede økonomiske udsigter, der sandsynligvis vil påvirke leveomkostningerne
• At tage frem Rådets henstilling om at sikre en retfærdig overgang til klimaneutralitet, at afbøde de sociale virkninger af klimaændringer ved at anvende en proportional universalisme-tilgang for at udvikle yderligere politiske anbefalinger. Det kunne overvejes at tilføje formålet med en socialt retfærdig, grøn og bæredygtig omstilling at være en del af den europæiske søjle for sociale rettigheder.
  • Både den sociale klimafond og den retfærdige overgangsfond, som har til formål at lette en retfærdig overgang og tage fat på sociale og fordelingsmæssige udfordringer ved den, bør få et løft med hensyn til budgetter såvel som delt, proaktiv og deltagende styring, mens de tager højde for både befolkningsgrupper i og uden for arbejde.