Sammenhængen mellem dårligt helbred, luftforurening og uligheder
I sidste uge meddelte Europa-Kommissionen, at luftkvalitetsstandarderne stadig overskrides i 23 medlemslande i i alt 130 byer i hele Europa, som en del af dens miljøgennemførelsesgennemgang. I januar blev forureningsniveauet så højt, at advarsler blev udstedt samtidigt i mange byer, herunder Bruxelles, London, Paris, Budapest og Sofia. Mange rådede borgere, især de mest sårbare, til at træffe beskyttelsesforanstaltninger, herunder at reducere eksponering og fysisk anstrengelse.
Luftforurening er ansvarlig for 400,000 for tidlige dødsfald og får 6.5 millioner mennesker til at blive syge hvert år i EU, hvor sundhedsvirkningerne uforholdsmæssigt falder på de dårligst stillede. Nye initiativer, beviser og politikker giver imidlertid veje til en renere fremtid. Tværsektorielle initiativer på europæisk, regionalt, nationalt og lokalt plan er allerede ved at dukke op og har nu brug for yderligere støtte.
De aktuelle virkninger af luftforurening på sundhed og relaterede uligheder, det europæiske politiske landskab og initiativer, der vil hjælpe med at forbedre situationen, er blevet opsummeret i den nyligt offentliggjorte Policy Precis fra EuroHealthNet.
Luftforurening er et vedvarende problem. Det reducerer den forventede levetid for alle i Europa med næsten 1 år i gennemsnit og forårsager slagtilfælde, astma og bronkitis. Virkningerne af luftforurening er ikke jævnt fordelt med højere niveauer af forurening i mere socioøkonomisk ugunstigt stillede områder. Yderligere er socioøkonomisk dårligt stillede mennesker mere følsomme over for virkningerne af luftforurening på grund af underliggende eller associeret sygdom, livsvaner eller vanedannende adfærd og har begrænset adgang eller ressourcer til at håndtere sundhedsproblemer.
Der er truffet foranstaltninger på europæisk plan for at tackle dette problem, og forskning og anbefalinger er tilgængelige for at hjælpe med at informere fremtidig politik. Nogle af disse er:
- Clean Air-program for Europa (2013)
- Nationalt direktiv om emissionslofter (2001)
- EU's 7. miljøhandlingsprogram (2014)
- WHOs retningslinjer for luftkvalitet (2005)
I juni 2016 blev der indgået en aftale om et nyt nationalt direktiv om emissionslofter (juni 2016) i Det Europæiske Råd og Parlamentet. Denne satte grænser fra 2020 til 2029 og 2030 og frem og sigter mod at reducere sundhedspåvirkningen af luftforurening med omkring 50 % i 2030 (sammenlignet med 2005).
Vejene til fremskridt kan findes i tværsektorielle initiativer, som på alle styringsniveauer. De skal rette sig mod de dårligst stillede, men også overveje, hvordan hele samfundet lever, bevæger sig og forbruger, da det er de mest velstående, der forårsager den største miljøskade. Der vil ske fremskridt, når:
God praksis bliver systematisk. Dette omfatter vurdering af indvirkningen på miljøer og sundhed på tværs af den sociale gradient, implementering af "hele regeringsforanstaltninger, der adresserer problemet på lokalt og globalt plan, og brug af EU-midler til handling på lokalt plan.
Byer bliver sikre, robuste og bæredygtige. Dette kræver samarbejde mellem globale, europæiske og nationale civilsamfundsorganer og regeringer for at gøre det muligt at strømline aktiviteter inden for transport, miljø og sundhed.
Forbrugs- og produktionsmønstre bliver bæredygtige. Politikker og praksis, der omhandler husholdnings- og industripraksis, boliger, transport og energi, skal blive mainstream. Borgerne bør blive engagerede og bemyndiget til at træffe beslutninger, som vil føre til sundere miljøer. Mere information kan findes på sustainable-lifestyles.eu og inherit.eu.
