De nuværende fødevaresystemer tegner sig for op til 30 % af EU's samlede drivhusgasemissioner og store mængder vandforbrug. Gennem transport og intensive produktionsmetoder bidrager disse systemer til forurening og tilhørende sygdomme. Desuden er 55 % af voksne og hvert fjerde barn i Europa overvægtige eller fede. Niveauer af NCD'er vokser og har en enorm negativ indvirkning på både liv og sundhedsbudgetter. Efterhånden som antallet af leverandører og købere er faldet, og markedsføringsstrategier er blevet mere aggressive, er højkvalitetsfødevarer blevet tilgængelige for det meste af de mest læsekyndige og velhavende forbrugere, hvilket øger eksisterende sundhedsuligheder. Det er klart, at den fælles landbrugspolitik ikke er egnet til moderne udfordringer i forbindelse med klimaændringer, stigende fedmeprævalens og sociale uligheder.

Erkendelsen af, at løsninger ligger i integrerede handlinger, vokser. Politisk sammenhæng mellem sundhedsmæssige, sociale, miljømæssige og økonomiske mål er afgørende. Nogle lande integrerer sundhed og bæredygtighed i nationale ernæringsretningslinjer, og der er et stigende antal innovative tiltag for at forkorte fødevareforsyningskæder og samle relevante interessenter.

Der skal dog gøres mere. EuroHealthNet opfordrer til, at indikatorer for bæredygtig udvikling integreres i flagskibet i det europæiske semester og landespecifikke anbefalinger (CSR'er). Derudover er der behov for stærkere reguleringsforanstaltninger for at modvirke overdreven markedskonsolidering og gøre det muligt for mindre økonomiske aktører og innovatører at konkurrere og overleve. EU bliver uundgåeligt nødt til at transformere sit fødevaresystem for at nå målene for bæredygtig udvikling inden 2030.

Hvis du vil vide mere, kan du læse vores nye Policy Précis På vej mod et sundt, bæredygtigt og inkluderende europæisk fødevaresystem.