Mod sunde, bæredygtige og inkluderende europæiske fødevaresystemer
Hvad kan der gøres for at forberede Europas fødevaresystemer til fremtiden? I en ny Politik Præcis , udgivet i dag, undersøger EuroHealthNet veje, løsninger og bedste praksis for at bevæge sig mod sundere og mere bæredygtige og inkluderende fødevaresystemer i og uden for Europa.
På trods af stigende bekymring vedr bæredygtighed, Europas fødevaresystemer stadig lægge unødig stress på vores miljø. B y begrænse adgangen til anstændig og overkommelig ernæring, vores fødevaresystemer fastholde og fremme uligheder i sundhed. Den Fælles Landbrugspolitik (CAP) støtter fortsat intensiv produktion af alkohol, kød, mejerifedt og sukker, produkter, der vides at bidrage til væksten forekomst af fedme og ikke-smitsomme sygdomme (NCD'er).
De nuværende fødevaresystemer tegner sig for op til 30 % af EU's samlede drivhusgasemissioner og store mængder vandforbrug. Gennem transport og intensive produktionsmetoder bidrager disse systemer til forurening og tilhørende sygdomme. Desuden er 55 % af voksne og hvert fjerde barn i Europa overvægtige eller fede. Niveauer af NCD'er vokser og har en enorm negativ indvirkning på både liv og sundhedsbudgetter. Efterhånden som antallet af leverandører og købere er faldet, og markedsføringsstrategier er blevet mere aggressive, er højkvalitetsfødevarer blevet tilgængelige for det meste af de mest læsekyndige og velhavende forbrugere, hvilket øger eksisterende sundhedsuligheder. Det er klart, at den fælles landbrugspolitik ikke er egnet til moderne udfordringer i forbindelse med klimaændringer, stigende fedmeprævalens og sociale uligheder.
Erkendelsen af, at løsninger ligger i integrerede handlinger, vokser. Politisk sammenhæng mellem sundhedsmæssige, sociale, miljømæssige og økonomiske mål er afgørende. Nogle lande integrerer sundhed og bæredygtighed i nationale ernæringsretningslinjer, og der er et stigende antal innovative tiltag for at forkorte fødevareforsyningen chains og samle relevante interessenter.
Der skal dog gøres mere. EuroHealthNet opfordrer til, at indikatorer for bæredygtig udvikling integreres i flagskibet i det europæiske semester og landespecifikke anbefalinger (CSR'er). Derudover er der behov for stærkere reguleringsforanstaltninger for at modvirke overdreven markedskonsolidering og gøre det muligt for mindre økonomiske aktører og innovatører at konkurrere og overleve. EU bliver uundgåeligt nødt til at transformere sit fødevaresystem for at nå målene for bæredygtig udvikling inden 2030.
Hvis du vil vide mere, kan du læse vores nye Policy Précis På vej mod et sundt, bæredygtigt og inkluderende europæisk fødevaresystem .
KOM E PERCHÉ È NECESSARIO MODIFICARE I SISTEMI ALIMENTARI EUROPEI
Hvilke muligheder for at forberede og spise europæisk mad til fremtiden? I en nuovo rapport informativo , udgivet i vista del Consiglio "Agricoltura og Pesca" på 18 Marzo, EuroHealthNet analizza i percorsi, le soluzioni e le procedure ottimali nell'iter verso sistemi alimentari più salutari e più sostenibili sol inclusive i Europa inclusivei.
Malgrado le crescenti preoccupazioni i materia di sostenibilità, i sistemi alimentari europei continuano ad esercitare una pressione eccessiva sull'ambiente. Limitando l'accesso ad un'alimentazione adeguata e alla portata di tutti, i nostri sistemi alimentari perpetuano e fanno aumentare le disuguaglianze in termini di salute. La Politica agricola comune (PAC) fortsætter med en sovvenzionare la produione intensiva di alcol, carne, latticini e zuccheri, prodotti che, notoriamente, contribuiscono ad una crescente diffusione di patologie come l'obesità e le malattie non-transmissibili (MNT).
Gli attuali sistemi alimentari sono responsabili di almeno il 30% delle emissioni totali di gas serra e di una larga fetta del consumo idrico da parte dell'Ue. A causa dei trasporti e dei metodi di produzione intensiva, tali sistemi contribuiscono all'inquinamento e alle patologie korrelate. I Europa, inoltre, il 55% degli adulti e un bambino su quattro sono sovrappeso od obesi. I livelli delle MNT sono in aumento e hanno un enorme effetto negativo sia sulle vite dei cittadini, sia sui finanziamenti nel settore della salute. Inoltre, dal momento che il numero di fornitori e acquirenti è sceso, e le strategi di marketing sono diventate più aggressive, gli alimenti di alta qualità sono ormai accessibili solamente per i consumatori più colti e abbienti, consequent un conselleente interminit di hilsen. È evidente che la PAC non è idonea per affrontare le moderne sfide relative ai cambiamenti climatici, alla costante diffusione dell'obesità e alle disuguaglianze sociali.
C'è pertanto una semper maggiore consapevolezza che le azioni concertate offrano le soluzioni migliori. È inoltre essenziale implementare politiche coerenti e con obiettivi comuni in ambito sanitario, sociale, ambientale ed economico. Alcuni Paesi stanno inserendo la salute e la sostenibilità nelle linee guida nazionali sull'alimentazione, e vi è un numero crescente di interventi innovativi per accorciare le filiere alimentari e coordinare tutti i soggetti coinvolti.
Tuttavia, c'è ancora molto da fare. EuroHealthNet chiede l'integrazione degli indicatori di sviluppo sostenibile nelle procedure principali del Semestre Europeo e nelle sue Raccomandazioni annuali. Urgono inoltre misure normative più stringenti per scoraggiare un eccessivo consolidamento del mercato e garantire la competizione e la sopravvivenza di attori e innovatori economici di dimensioni ridotte. L'Ue dovrà necessariamente trasformare il proprio sistema alimentare per raggiungere gli Obiettivi di sviluppo sostenibile entro il 2030.
Per saperne di più, konsultere il nostro report information: Verso sistemi alimentari europei sani, sostenibili e inclusivi.
POURQUOI ET KOMMENTAR LES SYSTÈMES ALIMENTAIRES EUROPÉENS DOIVENT ÉVOLUER
Que peut-on faire pour préparer les systèmes alimentaires européens à l'avenir ? Dans un 'Politik Præcis' publicé en avance de la réunion du Conseil AGRIPECHE du 18. marts, EuroHealthNet étudie les pistes, les løsninger et les bonnes pratiques qui permettront d'instaurer des systèmes alimentaires plus sains, durables et solidaires en Europe et dans le reste du monde.
Malgré un souci croissant de durabilité, les systèmes alimentaires européens continunt de mettre à mal notre environnement. En limitant l'accès à une alimentation correcte et abordable, ils perpétuent et aggraven les inégalités en matière de santé. La politique agricole commune (PAC) subventionne encore la produktion intensiv d'alcool, de viande, de matières græs laitières et de sucre, autant de produits dont på sait qu'ils bidrager à la prævalence croissante de l'obésité et des sygdomme, der ikke kan overføres (MNT).
Dans l'Union européenne, les systèmes alimentaires représentent actuellement jusqu'à 30 % des émissions totals de gaz à effet de serre et une grande partie de la consommation d'eau. En raison du transport routier et des méthodes de produktionsintensive qu'ils utilisent, ces system contribuent à la pollution et aux maladies qui y sont associées. En outre, 55 % des adultes et un enfant sur quatre en Europe sont en situation de surpoids ou d'obésité. Les taux de MNT augmentent et ont un impact négatif énorme sur la vie et le coût de la santé. De plus, à mesure que le nombre d'acheteurs et de fournisseurs a diminué et que les stratégies commerciales ont gagné en agressivité, l'accès à une nourriture de qualité est devenu réservé aux consommateurs les plus aisés et les mieux informés. Cette situation contribue à la croissance des inégalités existantes en matière de santé. La PAC n'est manifestement pas adaptée aux défis du monde actuel, avec l'accélération des changements climatiques, l'essor de l'obésité et l'aggravation des inégalités sociales.
De plus en plus de parter prenantes se rendent compte que la seule løsning består en la mise en œuvre d'actions intégrées. Il est impératif d'instaurer une cohérence entre les objectifs et les politiques en matière de santé, de société, d'environnement et d'économie. Visse pays intègrent la santé et la durabilité dans leurs directives nationales pour la nutrition, et de plus en plus d'initiatives innovantes sont mises en place pour raccourcir les chaînes d'approvisionnement alimentaires et favoriser la collaboration entre les différentes parties prenantes.
Cependant, cela ne suffit pas. EuroHealthNet kræver l'integration d'indicateurs developement varigt program og aux recommandations Annuelles du Semestre européen sur les politiques économiques et sociales. Des mesures plus sévères doivent également être priser pour décourager une consolidation excessive du marché et permettre aux innovateurs et acteurs économiques modestes de subsister et de rester compétitifs. L'UE devra inévitablement transformer son système alimentaire pour atteindre les Objectifs de développement durable d'ici à 2030.
Pour en savoir plus, consultez notre nouveau 'Policy Précis', Vers des des systèmes alimentaires européens sains, durables et solidaires.
WARUM UND WIE MÜSSEN SICH EUROPAS LEBENSMITTELSYSTEME ÄNDERN?
Var der kunne komme til Europas Lebensmittelsysteme auf die Zukunft vorzubereiten? I ener neuen Politik Præcis, veröffentlicht in Erwartung Des Rat “Landwirtschaft und Fischerei” am 18. März, untersucht EuroHealthNet Wege, Lösungen and bewährte Praktiken for the Übergang zu enem sünderen, nachhaltigeren and integrativeren Lebensmittelsystem in Europa and darüber hinaus.
Trotz wachsender Bedenken im Hinblick auf die Nachhaltigkeit setzen Europas Lebensmittelsysteme unsere Umwelt nach wie vor einem unnötigen Stress aus. Durch die Einschränkung des Zugangs zu angemessener und erschwinglicher Nahrung erhalten unsere Lebensmittelsysteme gesundheitliche Ungleichheiten aufrecht und treiben diese hoch. Die Gemeinsame Agrarpolitik der EU (GAP) subventioniert weiterhin die intensive Produktion af Alkohol, Fleisch, Milchfetten und Zucker; Produkter, der kendte maßen zur wachsenden Prävalenz von Fettleibigkeit und nicht übertragbaren Krankheiten (NCDs) beitragen.
Aktuelle Lebensmittelsysteme sind für bis zu 30 % aller Treibhausgasemissionen und große Mengen an Wasserverbrauch der EU verantwortlich. Gennemgående transport og intensive produktionsmetoder tragen disse Systeme zur Umweltverschmutzung und zu damit zusammenhængenden Erkrankungen bei. Außerdem sind 55 % der Erwachsenen und jedes vierte Kind in Europa übergewichtig eller fettleibig. Das Maß an nicht übertragbaren Krankheiten nimmt zu und hat erhebliche negative Auswirkungen auf Leben und Gesundheitsbudgets. Darüber hinaus sind aufgrund der gesunkenen Zahl der Anbieter und Käufer und der aggressiveren Marketingstrategien qualitativ hochwertige Lebensmittel nur for die gebildetsten og wohlhabendsten Konsumenten zugänglich geworden, was die besthenden gesundheitlichen Ungleichheiten noch vergrößert. Es ist offensichtlich, dass die GAP den modernen Herausforderungen im Zusammenhang mit dem Klimawandel, der wachsenden Prävalenz von Fettleibigkeit und sozialen Ungleichheiten nicht gewachsen ist.
Die Einsicht, dass Lösungen in integrierten Aktionen liegen, wächst. Die politiske Kohärenz zwischen gesundheitlichen, sozialen, umweltbezogenen og wirtschaftlichen Zielen ist von entscheidender Bedeutung. Einige Länder integrieren Gesundheit und Nachhaltigkeit in nationale Ernährungsleitlinien und es gibt immer mehr innovative Maßnahmen zur Verkürzung der Lebensmittelversorgungsketten sowie zur Zusammenführung einschlägiger Interessenträger.
Der skal dog gøres mere. EuroHealthNet kræver, at indikatorer for bæredygtig udvikling integreres i den økonomiske og sociale udstillingsproces under det europæiske semester og i de årlige anbefalinger. Derudover er der behov for stærkere reguleringsforanstaltninger for at forhindre unødig markedskonsolidering og give mindre økonomiske aktører og innovatører mulighed for at forblive konkurrencedygtige og overleve. Det er bydende nødvendigt, at EU omdanner sit fødevaresystem for at nå målene for bæredygtig udvikling inden 2030.
For at finde ud af mere, læs vores nye Policy Précis " På vej mod et sundt, bæredygtigt og inkluderende fødevaresystem i Europa ".
