Hvad COVID-19 lærer os om ulighed og bæredygtighed i vores sundhedssystemer
COVID-19 afslører smerteligt de eksisterende og vedvarende sundhedsuligheder i vores samfund. Denne pandemi vil have den største indvirkning på livet for mennesker, der lever i afsavn eller står over for vanskelige socioøkonomiske omstændigheder. EuroHealthNet-partnere – de offentlige organer med ansvar for sundhed – gør deres yderste for at beskytte borgerne og begrænse udbruddet. I de kommende vanskelige dage og måneder vil behovet for at arbejde sammen være klart. Beskyttelse af sundhed er alles ansvar. Et godt helbred starter i samfundet. På lang sigt skal vi overveje, hvordan vores sundhedssystemer er struktureret, deres bæredygtighed og deres evne til at beskytte alle i krisetider.
"EuroHealthNet-partnere forhindrer nu spredningen af coronavirus for at støtte os alle. Nu skal vi gå sammen med alle sektorer for at foretage de ændringer, der vil beskytte vores arbejdsstyrke, de mennesker, der har størst behov, og vores sundhedssystemers bæredygtighed. Vi er nødt til at være visionære og være forberedte på menneskers fremtidige behov, ført ind i de økonomiske og sociale ændringer forårsaget af virussen." - Dr. Mojca Gabrijelcic, formand for EuroHealthNet og seniorrådgiver ved National Public Health Institute i Slovenien.
Sociale uligheder og sundhedsmæssige resultater fra COVID-19
Forskning har antydet, at de fleste dødsfald vil være blandt dem med underliggende sygdomme som forhøjet blodtryk, diabetes og hjerte- eller luftvejssygdomme. Jo mere socialt og økonomisk dårligt stillet en person er, jo større er sandsynligheden for, at de lider af disse sygdomme1. Sygdomme, der stort set kan forebygges. Dette gælder også risikoen for psykisk sygdom, som vil blive forværret af isolation, frygt og usikkerhed2. Det umiddelbare fokus er nu på at kontrollere spredningen af sygdommen. Dernæst bliver vi nødt til at handle for at imødegå høje og stigende niveauer af kroniske sygdomme i vores samfund og reducere presset på plejeydelser.
”Halvdelen af opkaldene til nødtelefonerne er fra ensomme ældre, og halvdelen af de afdøde havde mindst tre kroniske sygdomme og havde stort set en lavere social baggrund. Den mest kritiske mangel i disse dage er den af fagfolk på intensivafdelinger og afdelinger for infektionssygdomme. Italien har endnu ikke passeret infektionstoppen, og vi har flere spørgsmål end svar, men der er nogle lektioner, vi allerede kan lære." - Giovanni Gorgoni, generaldirektør, Regional Healthcare and Social Affairs Agency of Puglia (AReSS Puglia), Italien
Mennesker i dårligere socioøkonomiske forhold kan også være mere udsatte for smitte. De kan være ude af stand til at isolere sig på grund af usikre arbejdsforhold, som ikke tillader fjernarbejde eller giver lovpligtig syge- eller plejeorlov. De bor også tættere på hinanden og er mere tilbøjelige til at opleve overfyldning3. På både kort og lang sigt er de mere tilbøjelige til at opleve arbejdsløshed og finansiel usikkerhed og er mere sårbare over for udsving på arbejdsmarkedet som følge af makroøkonomiske ændringer.
Sundhedssystemer egnet til fremtiden
EuroHealthNet-partnerskabet mellem nationale og regionale folkesundhedsinstitutter og myndigheder har længe opfordret til behovet for at omorientere vores sundhedssystemer i retning af forebyggelse og fremme4, og give sundhedspersonale den støtte og træning, de har brug for5. Denne overgang og reduktionen af kroniske sygdomme og uligheder på sundhedsområdet ville lette presset på sekundære sundhedstjenester og gøre dem bedre i stand til at reagere på kriser.
"For nu skal vi alle følge instruktionerne og være opmærksomme på, at ingen er beskyttet. Efter at denne umiddelbare krise er overstået, må vi ikke glemme de skjulte uligheder og ulemper ved de nuværende sundhedssystemer, som er udsat for epidemier." - Prof. Dr. Hristo Hinkov, direktør, Bulgarian National Center for Public Health and Analyses
COVID-19-lektioner fortæller os endnu en gang, at vi skal investere i forebyggelse og sundhedsfremme, såvel som i den bredere sundhedsarbejdsstyrke, tackle undgåelige uligheder i sundhed og øge sundhedskompetencer. Løsninger til at løse problemer i sundhedssystemet ligger også ud over det: det er vigtigt, at de sociale beskyttelsessystemer er solide og velfinansierede. Beskæftigelses- og indkomststøtte skal ydes for at klare meromkostninger og konsekvenser af sygdom og dårligt helbred. At investere i disse tjenester betyder at investere i mennesker, i modstandskraft, solidaritet og i sidste ende i vores samfunds og økonomis velfærd.
Mens Europa-Kommissionen har øremærket 140 millioner euro til at støtte 17 forskningsprojekter til diagnosticering, behandling og vaccine af sygdommen6, og 50 millioner euro til at skabe et lager af medicinsk udstyr såsom ventilatorer og beskyttelsesmasker for at hjælpe EU-landene, 37 milliarder euro7 vil være dedikeret til at tackle pandemien, hvilket giver et tiltrængt løft til overbebyrdede sundhedssystemer og tjenester og virksomheder. Når den første bølge af krisen passerer, har vi brug for langsigtede omfattende strategier og vedvarende investering, tilpasset på tværs af alle sektorer, herunder uddannelse, bolig, fødevarer, miljø, økonomi osv. Disse strategier bør fremme sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, gøre vores sundhedssystemer bæredygtige og understøtte et godt helbred for alle.
"EuroHealthNet bifalder styrken og ekspertisen hos dets individuelle medlemmer, deres personale og dem, der tager sig af de syge. Vi bifalder ledelsen af WHO globalt. Vi hylder også dem, der arbejder i lokalsamfundet – fra speciallæger til lokale frivillige – for at støtte den mentale og fysiske sundhed hos dem i deres lokalsamfund. Godt helbred er ikke kun et ansvar for sundhedssystemerne, men alles ansvar." - Caroline Costongs, direktør, EuroHealthNet.
Noter
Courtney L. McNamara, Mirza Balaj, Katie H. Thomson, Terje A. Eikemo, Erling F. Solheim, Clare Bambra, The socioeconomic distribution of non-communicable diseases in Europe: findings from the European Social Survey (2014) specialmodul på sociale determinanter for sundhed, European Journal of Public Health, bind 27, Issue suppl_1, 1. februar 2017, side 22–26, https://doi.org/10.1093/eurpub/ckw222
WHO, Sociale Determinanter for mental sundhed, 2014 https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/112828/9789241506809_eng.pdf;jsessionid=2B47C1C22D 562D0C355B71D35DDA0949?sequence=1
I 2018 boede 26.2% af den europæiske befolkning med en indkomst under 60% af den medianækvivalente indkomst i overfyldte boliger. Overbefolkningsprocent efter alder, køn og fattigdomsstatus - samlet befolkning - EU-SILC-undersøgelse 2018
EuroHealthNet, det europæiske semester fra et sundhedslighedsperspektiv, 2019
EuroHealthNet, hvilken rolle for sundhedsprofessionelle til at håndtere uligheder i sundhed
COVID-19: Kommissionen øger forskningsfinansieringen og udvælger
